22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Coop lagerarbejdere strejker

Coop lagerarbejdere strejker

I løbet af fredag bredte en strejke blandt lagerarbejderne i Coop sig fra Odense til Albertslund og Hasselager. Strejken er startet, fordi ledelsen vil skære ned på den tid en tillidsrepræsentant bruger til fagligt arbejde.

De lagerarbejdere, der sørger for, at der er varer på hylderne - som her i Fakta - nedlagde natten til fredag arbejdet. Strejken bredte sig i løbet af dagen til Albertslund og Aarhus.
FOTO: Wkimedia
1 af 1

Lagerarbejderne ved Coop strejker.

Strejken begyndte natten til fredag på Coop's lager i Odense og i løbet af fredagen nedlagde lagerarbejderne ved distributionscentrene i Hasselager v/ Aarhus og Albertslund arbejdet i sympati med deres fynske kolleger.

Distributionschefen har bedt tillidsrepræsentanten bruge maksimalt en time om dagen på det faglige arbejde.
Steen Horst, 3F

Ifølge næstformand for 3F Odense Transport, Steen Horst, handler striden blandt andet om, hvor mange timer tillidsrepræsentanten for natholdet må bruge på det faglige arbejde.

- Distributionschefen har bedt tillidsrepræsentanten bruge maksimalt en time om dagen på det faglige arbejde, og det er i strid med overenskomsten, forklarer han til Fyens.dk.

Distributionschefen vil også afskaffe posten som fælles-tillidsrepræsentant.

Lagerarbejderne sørger for at pakke varer til hylderne i Superbrugsen, Irma og Fakta-butikkerne.

Coop har i alt 37.000 ansatte og 1200 butikker i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. mar. 2014 - 21:05   28. mar. 2014 - 21:14

Strejke

noc@arbejderen.dk