Den 21. april bliver resultatet af urafstemningen om nye treårige overenskomster på det offentlige arbejdsmarked offentliggjort.
Forliget sikrer med generelle lønstigninger på 4,42 procent kun med nød og næppe reallønnen og kun under forudsætning af en fortsat lav inflation.
Fængselsforbundet
Frem til da kan omkring 850.000 sygeplejersker, SOSU'er, lærere og andre faggrupper ansat i landets kommuner, regioner og staten stemme ja eller nej til de resultater, som deres respektive fagforbund har aftalt med arbejdsgiverne.
Med cirka 145.000 medlemmer, der er omfattet af de nye overenskomster, er FOA det største forbund på det offentlige område. På et møde den 8. marts besluttede 51 mod seks hovedbestyrelsesrepræsentanter at anbefale medlemmerne at stemme ja.
>>LÆS OGSÅ: Hverken lønstigninger eller særlige puljer imponerer pædagoger og SOSU'er
Et centralt argument fra FOA's side og fra andre ja-forbund går på, at medlemmernes realløn er sikret med den samlede ramme på 6,75 procent over de tre år.
Følger medlemmerne anbefalingerne fra fagforbundene, så bliver overenskomsterne, der er forhandlet hjem under helt særlige betingelser på grund af covid-19, vedtaget.
Hvad stemmer sygeplejerskerne?
Et af de forbund, hvor der alligevel kan blive spænding om medlemmernes afstemning, er i Dansk Sygeplejeråd (DSR). Knap 57.000 medlemmer er i beskæftigelse, og de fleste af dem er ansat på den regionale overenskomst.
Mens forbundets hovedbestyrelse med stemmerne 14-1 har sagt ja til aftalerne i regioner og kommuner, så var de delegerede på forbundets kongres den 5. marts noget mere uenige. Her stemte 75 for og 61 imod at anbefale aftalerne til medlemmerne. DSR skød gang i afstemningen den 12. marts og lukker den ned igen den 24. marts.
>>LÆS OGSÅ: Mange sygeplejersker er utilfredse med OK-aftale for regionerne
En enig hovedbestyrelse i BUPL anbefaler medlemmerne, der kan stemme frem til mandag den 29. marts, at sætte kryds ved ja til de nye overenskomster.
– Selv midt i en krise og en coronapandemi har vi fået en reallønsfremgang. Og vi har fået nogle gode tilkendegivelser om et vigtigt samarbejde. Vi har udnyttet hver en krone og trukket den så langt, som vi overhovedet kunne. Og vi har fået det ud af det, vi kunne, siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.
BUPL har omkring 60.000 medlemmer, hvoraf hovedparten har kommunale arbejdsgivere.
Lærerne skal også stemme om arbejdstid
Lærerne, som i 2013 fik frataget retten til en central forhandlet arbejdstid, kunne denne gang tage det spørgsmål helt ud af de centrale forhandlinger. Lærernes Centralorganisation havde inden indgået aftale med arbejdsgiverne herom, men spørgsmålet er indeholdt i det resultat, som lærerne skal stemme om.
>>LÆS OGSÅ: Nu har de regionalansatte lærere også fået ny arbejdstidsaftale
Indstillingen til medlemmerne fra hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er et samlet ja.
På flere måder adskiller det snart overståede overenskomstforløb i 2021 sig fra 2018. For tre år siden stod samtlige forbund 'skulder ved skulder' op til og under forhandlingerne, og forbundene var også enige om at anbefale de opnåede resultater til medlemmerne.
Selvom nogle københavnske fagforeninger under vanskelige coronavilkår har gennemført faglige aktiviteter, mens forhandlingerne har stået på, for at markere nødvendigheden solidaritet på tværs af fagene, så har det faglige sammenhold i 2021 været udfordret. Det afspejler sig i både vurderingen af forhandlingsresultaterne og anbefalingerne til medlemmerne.
>>LÆS OGSÅ: OK21 under coronakrisen udfordrer det faglige sammenhold
Fængselsbetjente lades i stikken
Fængselsforbundets hovedbestyrelse konstaterede på et møde den 11. marts, at "ingen af forbundets krav er imødekommet".
– Samlet set er det hovedbestyrelsens vurdering, at vi hverken er mødt på løn eller bløde vilkår. Man har ikke imødekommet den katastrofekurs, Kriminalforsorgen har bevæget sig på gennem snart 10 år. Hovedbestyrelsen kan derfor ikke støtte forliget, der vil fastholde os i den situation i yderligere tre år, lyder udmeldingen fra hovedbestyrelsen, der anbefaler cirka 2.800 medlemmer at stemme nej.
Fængselsforbundet havde anbefalet en forlængelse af OK18 eller alternativt en etårig overenskomst for ikke at få en "coronaoverenskomst".
Mens hovedparten af alle andre forbund anbefaler at stemme ja med henvisning til, at medlemmernes realløn er sikret i perioden, så lyder det fra Fængselsforbundets hovedbestyrelse:
– Forbundets hovedkrav var reallønsfremgang, men forliget sikrer med generelle lønstigninger på 4,42 procent kun med nød og næppe reallønnen og kun under forudsætning af en fortsat lav inflation.
Forbundet peger på, at de ikke kom igennem med krav om puljer til organisationsaftaler, fritvalgsordning og særlige krav til seniordage, ligesom forbundets øvrige krav om højere overtidsbetaling, satser vedrørende særlige ydelser og pensionsordning slet ikke nåede frem til de afsluttende forhandlinger.
– Der er slet ingen af vores krav, der bliver mødt. Vi er et fag med højt sygefravær, høj risiko for PTSD og mangel på personale. Det er slet ikke i orden, at der ikke bliver kigget positivt i vores retning, udtaler Bettina Vikkelsø, der er medlem af hovedbestyrelsen og tillidsrepræsentant i det åbne fængsel Sønder Omme Fængsel, på Fængselsforbundets hjemmeside.
En af de fængselsbetjente, der har tænkt sig at følge forbundets opfordring og stemme nej, når afstemningen starter den 22. marts, er Michael Techou, der arbejder i Blegdammens Arrest:
– Jeg stemmer nej. Jeg synes, OK21 er en kæmpe skuffelse. Vi fik ikke noget igennem overhovedet. Jeg er glad for, at forbundet anbefaler et nej, og det kan jeg også mærke, mine kollegaer er, fordi resultatet er dårligt.
Både ja og nej
De omkring 5.000 medlemmer af Dansk Jernbaneforbund arbejder både på det kommunale og det statslige område. Mens hovedbestyrelsen godt kan acceptere det kommunale forlig, der omfatter ansatte ved lokalbanerne, så vender et flertal i hovedbestyrelsen tommelen nedad til forliget på statens område, der gælder for tjenestemænd ansat i DSB og ansatte ved Banedanmark.
"Hovedbestyrelsen finder, at lønstigningerne er for beskedne – særligt set i forhold til, at overenskomstperioden er 3-årig, og set i sammenhæng med resultatet på det kommunale område. Strukturen i forliget betyder reelt, at lønstigningen på det statslige område ikke matcher stigningen på det kommunale område", skriver hovedbestyrelsen i sin argumentation.
Derudover havde Dansk Jernbaneforbund to primære krav til forhandlingerne: At der skulle tages hul på fritvalgsordning, og at der skulle afsættes organisationsmidler, så der var muligheder for specifikke forbedringer på vores områder.
"Ingen af de to krav er blevet mødt", konstaterer hovedbestyrelsen.
Det samlede resultat af afstemningen for både statens, det kommunale og regionale område bliver offentliggjort den 21. april klokken 12:00.
Bliver overenskomsterne vedtaget, gælder de med tilbagevirkende kraft fra 1. april i år. Bliver det et nej, varsles der konflikt.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278