3F Høje Taastrup har valgt midlertidigt at indstille de fysiske aktiviteter for at få alle virksomheder på Copenhagen Markets, der handler med blomster, frugt og grønt, til at tegne overenskomst.
Konflikten vil blive genoptaget med fornyet kraft, når situationen ændres.
Louise Bruun, 3F Høje Taastrup
Beslutningen bunder i udviklingen i covid-19-smittespredningen og myndighedernes nye retningslinjer, som blandt andet rammer restaurationsbranchen hårdt, forklarer faglig medarbejder Louise Bruun fra fagforeningen:
– På grund af smittespredningen og myndighedernes sanktioner er handlen næsten droslet ned, da restauranterne udgør en stor del af kundekredsen.
Det er hovedkonflikten, sympatikonflikten og den internationale sympatikonflikt, der suspenderes midlertidigt. Men, understreger Louise Bruun:
– Konflikten vil blive genoptaget med fornyet kraft, når situationen ændres.
3F Høje Taastrup indledte konflikt mandag den 23. november, og alle hverdage siden har morgenfriske 3F'ere været til stede ved grønttorvets portanlæg, hvor de har delt løbesedler ud til chauffører, kunder og ansatte med forklaring på baggrunden for konflikten.
>>LÆS OGSÅ: 3F opfordrer frugt- og grønthandlere til at tegne overenskomst
De første overenskomster er halet hjem
Indsatsen har givet pote, og fagforeningen har lavet aftaler med nogle af de firmaer, der ikke havde overenskomst, og forhandler videre med de virsomheder, som det er lykkedes at komme i dialog med siden konfliktstart.
>>LÆS OGSÅ: Virksomheder på grønttorv går i dialog med 3F om overenskomst
To gange har der været større demonstrationer, hvor arbejdere fra andre fag er mødt op for at vise deres opbakning.
– Det er dejligt, når jord- og betonarbejdere, skraldemænd, elektrikere, blikkenslagere, havnearbejdere og mange andre dukker op tidligt om morgenen for at støtte os. Det tager måske sin tid – men vi skal nok få overenskomsterne i hus, siger Louise Bruun.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278