Det er hverken spekulation i en økonomisk gevinst eller udsigten til en drivertilværelse, der får lønmodtagere til at forlade arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 30.000 lønmodtagere lavet af SeniorArbejdsliv.

Dårligt helbred og frygten for ikke at kunne klare arbejdet er den hyppigste forklaring på, at lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde gruppe stopper før pensionsalderen.

 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har kigget nærmere på besvarelserne, og hvad der ligger bag lønmodtageres overvejelser om tidspunktet for deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Blandt andet viser svarene, at mere end 60 procent af lønmodtagerne, der har et "tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende", forventer at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. For den gruppe er det især dårligt helbred og frygten for ikke at kunne klare arbejdet, der sender dem ud af arbejdsmarkedet. Knap halvdelen af gruppen svarer, at de forventer at trække sig tilbage, fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet, og hver tredje peger på, at dårligt fysisk helbred påvirker en del af beslutningen. 

Stillesiddende arbejde

Til sammenligning forventer under 50 procent af lønmodtagerne med "mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse" at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. I den gruppe peger blot 13 procent på, at et dårligt helbred har betydning for overvejelserne om at trække sig tilbage, og 18 procent med stillesiddende arbejde forventer ikke at kunne klare arbejdet. 

I sidste uge præsenterede Socialdemokratiet ordningen 'Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle'. Er man fyldt 61 år og har man arbejdet minimum 42 år, så får man ret til at gå et år tidligere på pension. 43 års arbejde udløser to år og 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til at trække sig tilbage tre år tidligere. 

Arbejdsgiverne advarer

Udspillet fik arbejdsgiverorganisationer på stribe til at advare mod at vedtage ordningen. Efter arbejdsgivernes mening vil en ret til tidlig pension trække tusindvis af "raske og arbejdsdygtige" danskere ud af arbejdsmarkedet.

– Det vil efterlade et hul i arbejdsstyrken, som der bliver brug for en klar plan for at udfylde, lød det fra Dansk Industri's viceadministrerende direktør Kim Graugaard.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad følger samme spor:

– Det vil være skidt for de danske virksomheder og det danske samfund, hvis man indfører en ret til tidlig pension for arbejdsdygtige danskere. Danske virksomheder og offentlige arbejdspladser kommer til at mangle dygtige folk. 

Pensionsalderen er lige nu 66 år, men stiger løbende, og senere i år har et flertal i Folketinget bebudet, at de vil hæve pensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035.