Et nyt dagpengeforslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) løser ikke de helt grundlæggende problemer i dagpengesystemet. Det bryder med det solidariske princip, hvor alle som udgangspunkt skal have det samme i dagpenge, og det svigter de svageste gruppe af arbejdsløse – de langtidsarbejdsløse, sæsonansatte og de løst ansatte.

En løsning, hvor de midlertidigt ledige får højere dagpenge i tre måneder, uden at man samtidig giver alle ledige et løft i dagpengene, øger forskellen mellem top og bund. 
John Ekebjærg-Jakobsen, 3F København

Sådan lyder nogle af kritikpunkterne af udspillet, som FH-formand Lizette Risgaard lagde frem fredag i sidste uge. FH vil for det første stoppe årtiers udhuling af dagpengene og fremlægger beregninger, der viser, at en FH-lønmodtager, der bliver arbejdsløs i dag, får dækket 47 procent af indkomsten mod 57 procent i midten af 90'erne. Det svarer til et kontant efterslæb på 4.103 kroner per måned.

– Vi anerkender, at FH vil stoppe udhulingen af dagpengene i 2022 og 2023, og det er i høj grad tiltrængt, medgiver John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København.

Men han understreger samtidig, at FH's andet krav om at forhøje dagpengesatsen i de tre første måneder af en arbejdsløshedsperiode ikke imødekommer fagbevægelsens krav om et generelt og markant løft af dagpengene.

– Forslaget efterlader igen de svageste på perronen. En løsning, hvor de midlertidigt ledige får højere dagpenge i tre måneder, uden at man samtidig giver alle ledige et løft i dagpengene, øger forskellen mellem top og bund. Det kan vi ikke forsvare i 3F København, det er usolidarisk, understreger John Ekebjærg-Jakobsen og varsler en kampagne overfor politikerne på Christiansborg med kravet om et generelt og markant løft af dagpengeniveauet.

Ikke alle kan opfylde kravene

Mens der således er opbakning til at stoppe den fortsatte udhuling af dagpengene, så får forslaget om forhøjede dagpenge i tre måneder knubs. Konkret lyder forslaget, at har man været medlem af en a-kasse i to år, så kan man lægge 2.000 kroner oveni dagpengesatsen de første tre måneder. De, der har været medlem af a-kassen i mere end fire år, kan lægge 4.000 kroner oven i dagpengene de første tre måneder. Betingelsen for at få højere dagpenge er, at man har været i arbejde i mindst to ud af de seneste tre år.

– En bonus i de første tre måneder i en arbejdsløshedsperiode ændrer ikke ved den udhuling af dagpengene, der er foregået over de sidste årtier. Derudover vil der desværre stadig være for mange, der ikke vil kunne opfylde betingelserne for en sådan forhøjelse, siger Claus Westergreen, der er formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København.

Her tænker han på blandt andet løsarbejdere, vikarer og sæsonarbejdere, der kan få problemer med at opfylde de stillede krav.

– Derudover løser en forhøjelse af dagpengene, der alene gælder de første tre måneder af ledighedsperioden, ikke de langtidslediges vilkår. Alle betaler det samme i kontingent til puljen – så må det også være rimeligt at forlange, at alle får det samme, mener Claus Westergreen.

Også han peger på, at FH's forslag piller ved princippet om solidaritet og lige vilkår ved arbejdsløshed:

– Det er noget skidt, mener Claus Westergreen.

FH: Forskelsbehandling kan være nødvendig

Lizette Risgaard medgiver, at forslaget betyder, at der bliver gjort op med et ellers grundlæggende princip om, at alle har ret til at få det samme i dagpenge. Hun forsvarer forslaget:

– Nogle gange er man nødt til at behandle folk forskelligt for at behandle dem ens. Vi fremlægger dette for at sikre et solidarisk finansieret dagpengesystem og holde på dem, hvis bankrådgiver siger, at de meget hellere skulle tegne en privat forsikring, udtaler hun til Jyllands-Posten.

Ifølge FH vil alle arbejdsløse få gevinst af det samlede forslag, og næsten otte ud af ti a-kassemedlemmer vil kunne få tillæg.

Men et forslag, der ikke kommer alle, der betaler til en a-kasse, til gode, er langtfra godt nok, mener Finn Jenne, formand for 3F Frederikshavn og FH Frederikshavn:

– Vi skal ikke nøjes med tre måneders øget dagpengesats for otte ud af 10 ledige. Vi skal kræve et stop for en yderligere udhuling og en generel forhøjelse af dagpengene for alle.

Vi skal have alle med

Han får følgeskab af Allan Busk, formand for 3F Aalborg:

– I 3F Aalborg er alle medlemmer lige meget værd, sådan må det også være i FH, og når man siger at otte ud af 10 får gavn af dette forslag, så forstår vi ikke, at de sidste 20 procent af vores medlemmer ikke skal løftes.

– Vi skal have alle med. Det får vi ikke med det her forslag, så vi fortsætter kampen for højere dagpenge til alle og i hele perioden og ikke blot tre måneder, lyder det fra Allan Busk.

Karsten Clausen er fjernvarmesvejser og har tit perioder på dagpenge i vintermånederne. Han skriver på Facebook:

"Det er på tide, at der er nogle, der vågner op. Satsen er helt til grin, og retten til dagpenge er en af de vigtige mursten i fundamentet på den danske model og et fleksibelt arbejdsmarked."

Han taler for, at man skal holde fast i det solidariske princip om samme sats, uanset om man er ramt af arbejdsløshed i kort eller lang tid eller af sygdom; uanset om man er ung eller gammel.

"Jeg er enig. Jeg forstår ikke, hvorfor FH kommer med sådan et udspil", svarer Henrik Juul Rasmussen, der er formand for Karsten Clausens fagforening Blik og Rør kreds København.

Tilbage i Jylland er Hans A. Sørensen, der er formand for 3F Horsens og omegn, også kristik overfor FH's forslag om tre måneder med højere dagpenge.

– Der vil være mange, for hvem det ikke kan lykkes at opnå den forhøjelse. Desuden er leveomkostningerne jo de samme for en arbejdsløs før som efter tre måneders arbejdsløshed. Så hvad er det for et usolidarisk element at hive ind i debatten, lyder hans reaktion.

Årelang dagpengekamp

Slagsmålet om dagpengene har stået på i årevis. Et par nedslag fra sidste år viser, at det er et spørgsmål, der stadig kan bringe sindene i kog.

I juni måned 2020 dannede fagforeninger menneskekæde rundt om Christiansborg med kravet om generelle forbedringer af dagpengesystemet.

>>LÆS OGSÅ: Fagligt aktive omringer Christiansborg med dagpengekrav

Op til finanslovsforhandlingerne i 2020 sendte Danske A-kasser en appel til Folketinget om, at en højere dagpengedækning kom på finansloven.

>>LÆS OGSÅ: Danske A-kasser kræver løft af dagpenge

Artiklen kan downloades og printes i PDF her