Tilliden til, at dagpengene udgør et tilstrækkeligt økonomisk sikkerhedsnet under folk, hvis de bliver fyret, er faldende.

Det viser en undersøgelse, som Aalborg Universitet og Analyse Danmark har udført for Ugebrevet A4.

Virkeligheden er, at dagpengeforringelserne skræmmer folk.
Martin Engelbrechtsen, 3F tillidsmand.

Folk i arbejde er blevet spurgt om, hvordan de vurderer den økonomiske tryghed, som dagpengene giver arbejdsløse. Hele 49 procent synes, at dagpengene dækker for dårligt. For halvandet år siden stillede Mads Peter Klindt, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, det samme spørgsmål. Dengang svarede 41 procent, at dagpengedækningen er "for lav".

– Konklusionen er klar. Hvis man sammenligner udviklingen i holdningsmønstrene fra 2013 og 2014, er der et stigende antal i arbejde, der mener, at dagpengesystemet ikke er godt nok, siger Mads Peter Klindt til Arbejderen.

De nugældende dagpengeregler har virket i to år, og folk har set konsekvenserne. Omkring 50.000 arbejdsløse - eller mere end ti gange så mange som forventet - har mistet dagpengeretten, efter at dagpengeperioden blev skåret ned fra fire til to år og kravet for genoptjening af dagpengeretten samtidig blev sat op fra et halvt til et helt års arbejde.

Tryghed i ansættelsen

Et tydeligt ringere dagpengesystem er ikke alene en daglig kilde til usikkerhed for de arbejdsløse, der kæmper for igen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Også folk i arbejde frygter i stigende grad en fyreseddel, og de stiller derfor større krav om tryghed i ansættelsen - enten i form af længere opsigelsesvarsel, en større godtgørels eller bedre adgang til uddannelse, skriver A4. 

Den udvikling bekræftes i A4's undersøgelse. Da folk i arbejde for halvandet år siden blev spurgt om, hvorvidt reformen af dagpengene har gjort det vigtigere for dem med mere tryghed i ansættelsen, svarede 62 procent i "høj grad" eller i "nogen grad". Nu er den tilsvarende andel oppe på 72 procent.

I den nordjyske virksomhed Flexcoil oplever tillidsmand Martin Engelbrechtsen tydeligt, at hans 80 kolleger er blevet mere utrygge. Det til trods for, at Flexcoil i løbet af 2014 har oplevet en fremgang i produktionen på omkring 40 procent og er på vej med en rekordomsætning i 2014.

– Så snart der er den mindste nedgang i produktionen, kommer folk hele tiden og spørger, om der er fyringer i luften. Det oplevede vi lige op til jul, hvor der desværre blev fyret to mand. Virkeligheden er, at dagpengeforringelserne skræmmer folk, siger Martin Engelbrechtsen til Arbejderen.

Han tog, kort før dagpengereformen trådte i kraft den 1. januar 2013, initiativ til en underskriftsindsamling mod de voldsomme stramninger. Han mente - og mener - at dagpengereformen lægger et unødigt stort pres på de arbejdsløse. Og når man presser de arbejdsløse, presser man lønnen på arbejdspladserne.

Det gik som frygtet

Tillidsmandens bange anelser har vist sig at holde stik.

– Ledelsen har generelt lettere ved at komme igennen med ting, som den ønsker gennemført, uden at nogen slår sig i tøjret. Og ved de lokale lønforhandlinger har der heller ikke været det afkast, som den enorme produktionsfremgang kunne berettige til. 

– I juni måned sidste år lykkedes det efter lange tovtrækkerier at få 1,58 kroner mere i timen og det samme ved årskiftet. Det er vel at mærke efter et stort blankt nul i 2013. Så på tre år bliver det til en lønstigning på 3,16 kroner i timen, konstaterer Martin Engelbrechtsen.

Underdirektør hos arbejdsgiverne i Dansk Industri Steen Nielsen har ved de seneste tre overenskomstforhandlinger bemærket lønmodtagernes ønske om større jobtryghed.

– Men det er mit indtryk, at det store ønske om jobtryghed i langt højere grad skyldes krisen og de omkring 200.000 tabte arbejdspladser, end det skyldes dagpengereformen, siger Steen Nielsen til Ugebrevet A4.

Han mener fortsat, at Danmark har et godt dagpengesystem, der gør det muligt for både lønmodtagere og arbejdsgivere at være fleksible.