22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danish Crown lukker slagteri på Bornholm

Koncern hvæsser kniven

Danish Crown lukker slagteri på Bornholm

190 bornholmere mister jobbet, når slagterigiganten drejer nøglen om i løbet af efteråret. Slagteriarbejderne har sagt nej til Danish Crowns krav om store lønnedgange.

FOTO: LISELOTTE SABROE/Scanpix
1 af 1

I dag har Danish Crowns ledelse været på Bornholm for at forklare de ansatte om lukningen af slagteriet.

Slagteriet lukker i løbet af efteråret og 190 ansatte mister deres job.

Medarbejderne skal gå otte procent ned i løn for at kunne modernisere en virksomhed, som Danish Crown som ejere har undladt at investere i i årevis. Det er uhørt.
Jim Jensen, NNF

Ledelsen meldte beslutningen ud sent tirsdag aften, da det stod klart, at Dansk Industri og slagteriarbejdernes fagforbund Fødevareforbundet NNF ikke kunne blive enige om en redningsplan for slagteriet.

Slagteriarbejderne kan ikke acceptere arbejdsgivernes krav om at finde besparelser på driften af det bornholmske slagteri på 20-25 millioner kroner, som indbefatter en lønnedgang på otte procent.

- NNF står hårdt på sit nej til en lønnedgang, og så har vi desværre ikke mulighed for at fortsætte slagteriet på Bornholm, siger kommunikationsdirektør Anne Villemoes fra Danish Crown.     

Den argumentation er ikke helt i overensstemmelse med det svar, som slagteriarbejderne har givet.

faktisk havde de sagt ja til lønnedgangen under forudsætning af, at pengene blev lagt i en fond til investeringer, og at de vil få pengene igen på et tidspunkt.

Men Danish Crown har sagt nej til kravet om tilbagebetaling, skriver dr.dk.

- Danish Crown beder i bund og grund medarbejderne om at gå otte procent ned i løn for at kunne modernisere en virksomhed, som Danish Crown som ejere har undladt at investere i i årevis. Det er simpelthen uhørt, siger forbundssekretær i NNF, Jim Jensen i en pressemeddelelse.

Spil for galleriet

Jim Jensen mener, at tirsdagens møde, der er blevet betegnet som de sidste og afgørende forhandlinger, var rent spil for galleriet:

- Danish Crown vil kun lønnedgang, og det har de forsøgt at pynte på ved at kalde det for en investeringsfond. Hele pointen ved at investere penge i noget, er jo, at man kan få pengene retur. At bede medarbejderne "investere" i virksomheden uden efterfølgende tilbagebetaling er at gøre grin med dem. Mødet her til aften har været spil for galleriet, og det virker som om, at det kun har handlet om, at Danish Crown har villet få det til at fremstå som om, det er Fødevareforbundet NNF og medarbejderne, der er skyld i en mulig lukning.

Selvom slagteriet lukker, vil der stadig blive produceret svin af de bornholmske landmænd. 450.000 svin skal fremover årligt sejles væk fra øen for at blive slagtet sandsynligvis på Danish Crowns afdeling i Ringsted.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2014 - 12:46   28. maj. 2014 - 14:53

Danish Crown

noc@arbejderen.dk