Danmark skal endnu engang underkastes EU-kommissionens økonomiske røntgenblik i starten af det nye år, for at se om der stadig er "ubalancer" i samfundsøkonomien, for eksempel i form af for høje lønninger i eksportsektoren.

EU-kommissionen vil underkaste Danmarks og 15 andre EU-landes økonomi en grundig eksamination.

Det står klart, efter at EU-kommissionen har udgivet sin såkaldte varslingsrapport, med en gennemgang af samfundsøkonomien i samtlige EU-lande.

EU-kommissionen vil underkaste Danmarks og 15 andre EU-landes økonomi en grundig eksamination, fordi vi ikke har scoret nok point på EU-kommissionens "resultattavle", der omfatter 11 udvalgte nøgletal. Eksaminationen skal finde frem til, om der virkelig er tale om ubalancer, og om de er så store, at de pågældende EU-lande skal underkastes en egentlig genopretningsplan - og for eurolandenes vedkommende måske endda milliardbøder.

- Først når disse grundige analyser er offentliggjort til næste forår, vil vi konkludere, om der overhovedet er tale om ubalancer - og hvis der er, hvor alvorlige de så er, forklarede EU's økonomikommissær Olli Rehn på pressemødet, hvor varslingsrapporten blev offentliggjort.

Danmark igen til eksamen

Danmark kom på listen over lande med økonomiske ubalancer efter en sådan grundig analyse allerede her i foråret, hvor EU-kommissionen fandt frem til, at danske husholdningers gæld overstiger grænseværdien på "resultattavlen". Den danske privatgæld er på 244 procent af bruttonationalproduktet, mens resultattavlen kun tillader 160 procent.

Også Danmarks eksportmarkedsandele lever ikke op til EU-kravene. Her må der højst være et fald på seks procent over fem år. Men Danmark har under krisen oplevet et fald på 15,3 procent. EU-kommissionen vurderer, at det skyldes for høje lønninger i den danske eksportsektor, hvorfor Danmark i foråret fik besked på at gøre noget ved denne situation.

Danmark holder sig stadig ikke indenfor resultattavlens grænseværdier på de to områder, fastslår EU-kommissionen i sin nye varslingsrapport. Kommissionen roser dog Danmark for at have begrænset lønomkostningerne. Og da hustandenes gæld hovedsagelig er boliggæld koncentreret i husholdninger med høj indkomst, går det også nok, vurderer Kommissionen.

Det får dog ikke EU-kommissionen til at tage Danmark af observationslisten.

"Kommissionen er af den holdning, at eftersom ubalancerne konstateres efter gennemgående analyser i de forudgående dybdegående undersøgelser, bør konklusionen om, at en ubalance er blevet afviklet, også først træffes efter nøje gennemgang af alle de relevante faktorer i en anden dybdegående undersøgelse," står der i varslingsrapporten.

EU-kommissionens vurdering af, at tabet af danske eksportmarkedsandele skyldes høje danske lønninger i eksportsektoren, er dog for nylig blevet modbevist af en analyse fra tænketanken CEVEA, som påviser, at lønningerne i den tyske eksportsektor ligger over de danske. Og Tyskland har ikke tabt eksportmarkeder - tværtimod.

Tyskland på observationslisten

Den tyske eksportsucces er dog også et problem, mener EU-kommissionen. Tyskland overskrider nemlig grænseværdien for overskud på betalingsbalancen - fordi Tyskland eksporterer meget mere end landet importerer.

Det er udtryk for, at opsparingen overstiger investeringerne i den tyske økonomi, og at den private sektor er i gang med at geare ned, og det går ikke, advarer EU-kommissionen i varslingsrapporten.

I modsætning til ikke-eurolandet Danmark kan Tyskland i sidste ende risikere milliardbøder - i euro, vel at mærke - hvis betalingsbalanceoverskuddet ikke retter sig ind efter grænseværdierne i resultattavlen.

Det tyske erhvervsministerium afviser dog totalt, at EU-kommissionen har noget at komme efter. I et notat gør ministeriet opmærksom på, at betalingsbalanceoverskuddet ikke er opstået som følge af markedspolitiske indgreb, men på "et frit marked". Derfor vil det være forkert, hvis EU som forsvarer for det frie marked griber ind, fremgår det af notatet.