Danmark vil i forhold til EU-budgettet få samme stilling som en dansk kommune har i forhold til statskassen, hvis EU-topmødet i dag og i morgen godkender det forslag til EU’s budgetramme for 2014 til 2020, der ligger på bordet.

I medierne er det gjort til et slagsmål om kroner og øre - eller euro og cent. Det er det også, men det er langt mere.

Fremover skal hvert enkelt EU-land sammen med arbejdsmarkedets parter og andre relevante organisationer indgå en syvårig "partnerskabskontrakt" med EU-kommissionen for at få del i midlerne, der - uanset slagsmålet om fordelingen på de forskellige EU-fonde - vil lande i omegnen af 7500 mlliarder kroner for de syv år.

- Det bidrager til en udvikling, hvor vi mere og mere er på vej til et stat-kommune forhold mellem EU og medlemslandene, med anlægsloft og tilbagetrækning af støtte, hvis kommunerne,  eller EU-landene, ikke makker ret, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, til Arbejderen.

Kontrakt med budget-straf 

Partnerskabskontrakten skal ikke blot omfatte hvilke midler fra hvilke EU-fonde, EU-landet søger om, og til hvilke programmer de skal bruges. Kontrakten skal også beskrive, hvordan EU-landet vil leve op til EU's nye skrappe budgetdisciplin, og hvordan den vil opfylde de nye EU-krav til indretning af samfundsøkonomien på den for virksomhederne mest konkurrencedygtige måde.

EU-landene og de involverede organisationer får lov til at skrive et udkast til kontrakten, men den skal godkendes af EU-kommissionen, og kommisionens forslag til ændringer og justeringer skal indarbejdes i kontrakten - ellers kan der ikke udbetales nogen penge.

Der vil blive stillet særligt skrappe krav til lande, som er underlagt EU's procedure for lande med "uforholdsmæssigt store underskud", sådan som Danmark er for øjeblikket. Men også lande med "store makroøkonomiske" (samfundsøkonomiske) ubalancer - for eksempel hvis lønningerne stiger for meget - vil få negativ særbehandling.

Hvis EU-komissionen konstaterer, at kontrakten er brudt, kan udbetalingen af EU-midlerne blive suspenderet helt eller delvist, indtil EU-landet har rettet ind.

EU-skat ad bagdøren

Også i den måde, pengene til EU-kassen kradses ind på, er der ændringer på vej. EU-komissionen har i sit udspil til budgetramme foreslået, at en stor del af budgettet fra 2014 skulle finansieres via en EU-skat på finansielle transaktioner, men det har mødt modstand fra flere store EU-lande, især fra Storbritannien, hvor London City står for en stor del af de finansielle transaktioner indenfor EU.

Men 11 EU-lande er nu blevet enige om at gå i spidsen med at indføre den foreslåede skat. EU-topmødets formand, Herman Van Rompuy, foreslår, at to tredjedele af denne skat skal tilfalde EU-kassen, mod at landene får et tilsvarende fradrag i deres nationale bidrag til EU-kassen.

Også dette vil bidrage til en udvikling, hvor EU bliver udbygget til en egentlig statsdannelse, vurderer Søren Søndergaard.

Brug for debat

- Der er virkelig brug for en helt fundamental og grundig diskussion af, om vi virkelig vil det her - om vi virkelig vil en udvikling hen imod en eurostat. for det er jo ikke det, vi stemte om, da vi gik ind i EF, og heller ikke det, vi senere har stemt om ved de forskellige folkeafstemninger, siger Søren Søndergaard

- Sådan som det kører nu, kan det godt være, at vi den ene dag siger ja eller nej til ét skridt, men allerede næste dag ligger der jo forslag om et nyt. Tag bare europluspagten, eller konkurrenceevnepagten. Da den kom frem, var det jo et stort skridt, men den er jo forlængst overhalet af alle de nye tiltag, som vi får proppet ned over hovedet. Vi er helt fundamentalt nødt til at få rejst debatten her i Danmark siger Søren Søndergaard til Arbejderen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Europaminister Nicolai Wammen (S) er taget til EU-topmøde med et mandat til at sige ja til de nye bugetregler, men også et mandat til at nedlægge veto, hvis Danmark ikke får en rabat på én milliard kroner ud af det knap 20 milliarder store årlige danske bidrag til EU-kassen.

Arbejderen har forgæves forsøgt over telefonen at få en kommentar til de nye budgetregler fra EU-parlamentets danske socialdemokratiske medlemmer.