Når man kigger på de krav, arbejdsgiverne inden for sundhedssektoren har stillet til overenskomstforhandlingerne, skulle man tro, de var ledere af en industrivirksomhed og at de samtidig ønsker sig tilbage til en tid, hvor de ansatte opfattede jobbet som et kald.

Vores medlemmer bliver meget provokerede af arbejdsgivernes udmeldinger om, at de skal arbejde mere.
Else Kayser, DSR

Det mener Else Kayser, formand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland.

- Danske Regioner siger jo direkte, at én af målsætningerne med den her overenskomst er, at få dem rettet til, så bygninger og udstyr kan udnyttes optimalt. Det lyder jo som Septemberforliget fra 1899, hvor arbejdsgiverne fik retten til at lede og fordele arbejdet. I dag skriver vi altså 2013, siger kredsformanden til Arbejderen.

Hun har aldrig før, i de 30 år hun har været med i bestyrelsesarbejde i kredsen, oplevet arbejdsgiverne stille så massive krav om øget ledelsesret og indskrænkning af tillidsrepræsentationen, som denne gang.

- Nøjagtigt som lærerne og andre offentligt ansatte grupper bliver vores medlemmer meget provokerede af arbejdsgivernes udmeldinger om, at de skal arbejde mere. De spørger helt berettiget - hvor stor en udnyttelsesgrad skal der være af os, når vi i forvejen er meget fleksible og har ydet en indsats, som viser, at produktiviteten er stigende, fortæller Else Kayser.

Trivsel og kvalitet hænger sammen

I tirsdags var godt 60 fællestillidsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer og øvrige repræsentanter fra organisationerne i Sundhedskartellet i Midtjylland samlet til møde om de igangværende overenskomstforhandlinger.

Ifølge Else Kayser viste mødet, at medlemmerne er meget opmærksomme på konsekvenserne af arbejdsgivernes krav, som står i skærende kontrast til Sygeplejerskerne egne om at sikre medlemmernes realløn, arbejdsliv og medindflydelse samt faglighed og professionel udvikling.

De ansatte i sundhedssektoren ser en tæt sammenhæng mellem trivsel på arbejdspladsen og kvalitet i arbejdet og de er overbeviste om, at arbejdsgiverne opnår den stik modsatte effekt ved at kræve ubegrænset mulighed for at flytte rundt på personalets arbejdstid eller gøre det lettere at træffe beslutninger hen over hovedet på dem ved at skære ned på antallet af tillidsvalgte.

-  Det er tydeligt, at mange af vores medlemmer er pressede og føler sig utrygge i forhold til deres totalsituation og udsigten til en eventuel konflikt. Mange familier er påvirket af angsten for arbejdsløshed og oplever usikkerhed i forhold til fremtiden. Den usikkerhed virker det som om, arbejdsgiverne meget aktivt udnytter og spiller højt spil på. Det er ikke kønt, mener Else Kayser.

Går efter forhandlingsresultat

Af samme grund går Dansk Sygeplejeråd efter et overenskomstresultat gennem forhandling, som forbundet mener vil gavne alle parter. Men det kræver balance i forhandlingerne og ikke at de ansatte alene må bære prisen.

- Viser det sig, at arbejdsgiverne ikke udviser forhandlingsvilje, er og må fagbevægelsen også være parat til at varsle konflikt. I tidligere tider var det uhørt, at arbejdsgiverne tænkte i lockout. I dag er det tydeligt, at arbejdsgiverne tænker det som et aktivt værktøj. Rygterne går på, at arbejdsgiverne nemlig har planlagt at kunne varsle lockout. 

- Hverken konflikt eller lockout vil være ønskværdige situationer for nogen, og derfor fastholder vi, at karvet må være en forhandlingsløsning i forhold til at sikre et bæredygtigt, fremadrettet og udviklende arbejdsmarked, slutter Else Kayser.