De nye overenskomster tilgodeser samlet set ikke sygeplejersker, lærere, SOSU'er og andre faggrupper ansat i stat, regioner og kommuner. 

Lønstigninger i procenter er usolidarisk, fordi det betyder, at forskellen på højt- og lavtlønnet bliver større.
Morten Ahrendt, Kommunistisk Parti

Det slår Kommunistisk Partis Faglige Udvalg fast i en udtalelse om OK21, der anbefaler at stemme nej til de indgåede forlig. 

– Først og fremmest var den økonomiske ramme, der blev udstukket, alt for smal. Og en insisteren på, at lønstigningerne sker i procenter, er usolidarisk, fordi det betyder, at forskellen på højt- og lavtlønnet bliver større, siger Morten Ahrendt, der er nyvalgt formand for udvalget.

Forligene på både statens, det regionale og kommunale område holder sig indenfor rammen på 6,75 procent over tre år. De statsansatte får generelle lønstigninger i perioden på 4,42 procent, mens ansatte i regioner og kommuner får lidt mere nemlig 5,02 procent.

– Det efterlader store grupper af offentligt ansatte, blandt andet sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er, skuffede og frustrerede. De havde forventet meget mere, efter at de igennem det sidste år med covid-19 er blevet rost for deres samfundsvigtige indsats, lyder det fra Morten Ahrendt.

>>LÆS OGSÅ: Mange sygeplejersker er utilfredse med OK-aftale for regionerne

Vi kender historierne om ansatte i sundheds- og ældresektoren, buschauffører, lærere og pædagoger, der har passet deres arbejde med frygt for at smitte andre eller selv blive smittet. Og vi har også hørt om ansatte, der har droppet ferier og fridage for at tage ekstra vagter.

Skuffede forventninger

– Forventningerne om at blive belønnet for at have stået i forreste linje viste sig ikke at holde stik, mener Morten Ahrendt og tilføjer:

– Hvis ikke en situation som den her kan få de offentlige arbejdsgivere til at belønne de faggrupper, der er gået forrest – ja så står det klart, at de aldrig vil punge ud af dem selv.  

At det er endt uden honorering af de faggrupper, som har fået at vide, at de er uundværlige, understreger for ham, at det til hver en tid er styrkeforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdere, der afgør, om der kommer et godt resultat eller ej ud af overenskomstforhandlingerne.

– Der er gennemført overenskomstforhandlinger under helt urimelige betingelser, og det har arbejdsgiverne udnyttet fuldt ud. På trods af coronarestirktioner er der blevet gennemført nogle faglige aktioner, men det ligger milevidt fra de mange aktiviteter og sammenholdet under OK18, som pressede arbejdsgiverne til et godt resultat.

– Denne gang har de  faglige forhandlere ikke haft så meget at presse arbejdsgiverne med, lyder det fra Morten Ahrendt.

Stækket strejkevåben

Coronarestriktioner gjorde det svært at mobilisere medlemmerne op til og under forhandlingerne, og medlemmerne kan stadig ikke mødes og diskutere resultaterne, inden de skal stemme. 

Morten Ahrendt siger:

– Mange er dybt skuffede over resultatet, men er samtidig mismodige. For hvad skal man gøre? Man kan stemme nej for på den måde at vise sin utilfredshed og sende et signal om, at de ikke slipper af sted med så snæver en aftale. Og ender det i strejke, så kan man måske forvente et hurtigt indgreb fra politisk hånd. 

Nu skal der samles op

Skulle enkelte grupper komme ud i strejke, så skal de have al den opbakning, de kan få, og når så OK21 er overstået ligger der en kæmpe opgave med at samle op på de aktive grupper.

– Det handler om at bygge videre på de gode erfaringer fra de seneste overenskomster og om at styrke de samarbejder, der allerede eksisterer på tværs af offentlige og private faggrupper

 – Vi ved, at der kommer et slagsmål om, hvem der skal betale for regningen for coronakrisen. Gennem et stærkt sammenhold på tværs af alle fag skal vi presse på for politiske beslutninger, så regningen ikke kommer til at vende den tunge ende nedad.