Ifølge alle statistikker stiger beskæftigelsen i Danmark. Men i de sidste fire år er der blevet skabt flere deltidsjob end fuldtidsjob. Dermed indtager Danmark tredjepladsen i EU, kun overgået af Østrig og Holland, hvad angår en udvikling hen imod flere og flere deltidsjob.

Hvis man ser på de sidste 10-15 års reformpolitik, kan man se, at den økonomiske sikkerhed er svækket.
Kristian Weise

Det fremgår af den seneste rapport om arbejdsmarkedet i EU, udgivet af forskningscenteret ETUI.

"Dette er en bekymrende udvikling, når man ved, at det meste af stigningen i deltidsjob drejer sig om lavtlønsjob for ufaglærte arbejdere," skriver rapportens forfattere.

Af samme rapport fremgår det, at andelen af ansatte på korttidskontrakter i danske virksomheder på et år er steget fra omkring otte procent til 13,1 procent ved udgangen af 2016.

Kigger man på den statistik, rapporten henter sine tal fra, viser det sig, at for unge mellem 15 og 24 år er tallet endnu højere: 32,4 procent, eller næsten hver tredje unge, var midlertidigt ansat ved udgangen af 2016.

Begrebet "fast arbejde" er dermed på retur. Også i Danmark

500.000 i usikre job

Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea, anslog for nylig i sit oplæg på "Ulighedens Topmøde",  at omkring en halv million danskere arbejder i det, der har fået betegnelsen "atypiske job". Mange af dem på deltid og på korttidskontrakter er det ikke frivilligt, og de lever derfor et usikkert arbejdsliv.

– Der er en udvikling over alt i verden, hvor det, man kan kalde de store arbejdsgivere, i stigende grad benytter sig af midlertidige ansatte, af vikarbureauer eller andre måder til faktisk at have færre ansatte under eget tag, forklarer Kristian Weise til Arbejderen.

Der er noget, der tyder på, at det også kommer til Danmark. Men indtil nu dog ikke i samme omfang, som man ser det i for eksempel USA, vurderer Kristian Weise.

Den voldsomme stigning i andelen af ansatte på midlertidige kontrakter fra 2015 til 2016 kan måske til en vis grad skyldes, at Danmarks Statistik i 2016 gik over til en anden metode til at indsamle oplysningerne.

Om den nye metode er mere retvisende end den gamle, vil Kristian Weise nødig lægge hovedet på blokken på.

– Men et tal, der siger, at over 13 procent af de beskæftigede i Danmark er på midlertidige kontrakter, er under alle omstændigheder foruroligende.

De fleste mennesker, der havner i sådanne atypiske ansættelser, oplever en nedgang i arbejdsvilkårene.

– Det kan enten være fordi lønnen er lavere, eller fordi man ikke får den samme mulighed for løn under sygdom eller barsel, pensionsordninger og lignende. Eller simpelt hen fordi det er mere usikkert at have den type ansættelser, forklarer Ceveas direktør.

Danmark har gennem længere tid ligget højere end sammenlignelige lande, hvad angår ansatte på deltid – specielt indenfor den offentlige servicesektor. Ifølge en tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik er over 100.000 ufrivilligt på deltid

– Det jo et problem for lavtlønsgrupper som sosu-asssistenter og -hjælpere – hvad de også selv har påpeget. Når man i forvejen har en lav timeløn og måske kun har 25 timer om ugen, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen, påpeger Kristian Weise.

Arbejdende fattige

I EU er antallet af arbejdende fattige i vækst. Her viser ETUI-rapporten overraskende nok, at væksten i perioden 2010 til 2015 har været stærkest for dem med de højeste uddannelser. Antallet af højtuddannede arbejdende fattige i EU er steget med hele 35,3 procent!

Vi har dog ikke endnu set "tyske tilstande" med en voldsom vækst i antallet af arbejdende fattige her i Danmark, understreger Kristian Weise:

– Men vi kan forvente, at dem, der har en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet, kan havne i den situation, at de riskerer at ende som arbejdende fattige.

– Vi har jo et samfund, som er baseret på, at vi har et arbejde det meste af tiden. Og lige så snart der er usikkerhed om ens arbejdsforhold, kan man for eksempel risikere at få indbetalt mindre på pensionsordningen, eller få nej til et boliglån. Så det er ikke kun ens arbejdsforhold, der er usikre, det skaber også usikkerhed omkring ens velfærd, forklarer Ceveas direktør.

Dansk model under pres

Sikkerhedselementet i den såkaldte flexicurity-model er derfor under pres og risikerer at knække over, opsummerer Kristian Weise.

– Hvis man ser på de sidste 10-15 års reformpolitik, kan man se, at næsten alle de tiltag, der er lavet, har svækket den økonomiske sikkerhed, hvad enten det er dagpenge- eller kontanthjælpsreglerne, der er lavet om, understreger Kristian Weise.

Derfor er der brug for, at vi herhjemme gentænker hele vores velfærdssystem, så der tages højde for, at arbejdsmarkedet globalt er under voldsom forandring.

– Vi kan allerede se, at flere og flere med mellemindkomster tegner private arbejdsløshedsforsikringer. Og det vil jo blot øge uligheden, fordi dem med de mest usikre ansættelser vil komme til at betale den højeste forsikringspræmie. Vi bør se på, hvordan vi kan indrette vores velfærdssystem, så det kan give tryghed i hverdagen. For det er måske de færreste, der om 15-20 år vil have et fast job, lyder det fra Ceveas direktør.