Byggefagene i København indkalder til demonstration for et rigtigt kædeansvar tirsdag den 13. januar fra klokken 7.30 ved LO huset, Islands Brygge 32 D i København.
Forslaget er blevet til uden hensyntagen til de interesser og erfaringer, som blandt andre byggefagenes organisationer har.
Byggefagenes Samvirke
Det sker som en markering overfor LO's ledelse, som netop denne dag skal diskutere et udspil til en fondsløsning om et stærkt begrænset kædeansvar, som CO Industri og Dansk Industri har udarbejdet.
"Det dækker på ingen måde det behov, vi har for at få sikret os mod social dumping. Og det er blevet til uden hensyntagen til de interesser og erfaringer, som blandt andre byggefagenes organisationer har. Derfor er vi stærkt imod denne model, da den ikke giver det kædeansvar, som har været vores ønske at få indført længe", lyder det fra Byggefagenes Samvirke.
Byggefagene sørger for, kaffe og brød, musik og taler. Målet er at række de faglige topledere en hjælpende hånd, så de ikke forspiser sig på en løsning, som ikke er nogen løsning. Det vil vi fortælle dem med aktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278