14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Demonstrationer for velfærd i dag

Over 40 byer er med

Demonstrationer for velfærd i dag

Velfærdens Dag markeres i dag i mere end 40 byer rundt omkring i landet.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Mere end 40 steder rundt omkring i landet er der i dag demonstrationer, fakkeloptog, vælgermøder og andre aktiviteter i anledning af Velfærdens Dag. 

Vi håber meget på, at en folkelig bevægelse nu er ved at vokse frem.
Christina Windau Hay Lund, sygeplejerske

Kravet er bedre velfærd og stop for milliardstore skattelettelser.

Bag protesterne står Danmark for Velfærd, som LO Storbyerne, FTF og en række fagforbund har taget initiativ til. 

>> LÆS OGSÅ: Fagligt initiativ vil skabe bevægelse for velfærd

– Vi er et græsrodsinitiativ, og det er glædeligt at se, at aktiviteterne nu vokser meget hastigt lokalt. Vi samlede 3400 tillidsfolk til stormøde i Odense for en måned siden, og i dag vil vi være mangefold flere til demonstrationer og manifestationer over hele landet, siger Per Olsen, formand for LO Hovedstaden.

>> LÆS OGSÅ: 3500 tillidsfolk klar til aktion

Han peger på, at ikke alene fagbevægelsen, men også brugergrupper, forældreorganisationer og andre lokale græsrødder står bag en række af dagens aktiviteter.

I København er der demonstration på Bertel Thorvaldsens Plads bag Christiansborg klokken 16.30. Der er arrangeret ikke mindre end otte forskellige fordemonstrationer ind til den store demonstration.

I en lang række andre byer er der også demonstrationer. Det gælder blandt andet Aalborg, Thisted, Viborg, Silkeborg, Horsens, Tønder, Randers, Kerteminde, Skælskør, Sorø, Holbæk og Aalborg.

– De seneste år er der blevet spinklet og sparet på den offentlige sektor. Vi håber meget på, at en folkelig bevægelse nu er ved at vokse frem, så medarbejdere og borgere igen kan få anstændige forhold, siger Christina Windau Hay Lund, der er sygeplejerske og deltager på demonstrationen i Aalborg. 

I andre byer er der underskriftsindsamling mod nedskæringer, vælgermøder eller andre aktiviteter.

Se oversigten over alle aktiviteter her.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. nov. 2017 - 13:24   15. maj. 2018 - 15:47

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Danmark for velfærd
  • Danmark for velfærd gik i luften den 30. august 2017.

  • Velfærdsinitiativet er startet som et samarbejde mellem LO Storbyerne og fagforbundene 3F, HK, FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, PROSA og Uddannelsesforbundet. Siden er der kommet flere fagforbund med.

  • Fagforbundene kommer primært fra de to hovedorganisationer LO og FTF.

  • LO Storbyerne består af LO Hovedstaden, LO-Aarhus, LO-Fyn, LO-Aalborg, LO-Vest og LO-Randers.

  • Du kan læse mere om Danmark for velfærd på Facebook.

  • Du kan læse mere om og støtte velfærdsinitiativets underskriftindsamling her.