22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det grå guld står forrest i statens fyringskø

Det grå guld står forrest i statens fyringskø

Ekspert stiller spørgsmålstegn ved, om der foregår noget ulovligt i staten efter ny undersøgelse af fyringer.

Djøf har gennemgået 235 fyringssager i 2013 for ansatte i staten. Flere end hver tredje er over 50 år, selvom gruppen kun udgør hver femte af de ansatte. Samme billede tegner sig for fyrede i kommuner og regioner, skriver Berlingske.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix
1 af 1

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) opfordrede i sin nytårstale til at beskytte de ældre på arbejdsmarkedet. Men alligevel viser det sig, at staten i høj grad fyrer det grå guld først, skriver Berlingske.

Spørgsmålet er, hvorvidt de mange afskedigelser af ældre medarbejdere i staten er lovlige. Henning Jørgensen, professor AAU

Økonomernes forbund, Djøf, har blandt deres egne medlemmer gennemgået 235 afskedigelsessager i 2013 for overenskomstansatte i staten. Flere end hver tredje er over 50 år, selvom gruppen kun udgør hver femte medarbejder.

Hvis man kigger på 150 andre afskedigelser i kommuner og regioner er billedet det sammen, skriver avisen.

- Det er meget bekymrende, at statistikken viser et så entydigt billede af, at de ældre ansatte har større risiko for at blive fyret, siger Lars Qvistgaard, formand for Djøfs overenskomstforening, til Berlingske.

- Det rykker jo også ved hele myten om, at ansættelser inden for det offentlige er sikkert for de ældre, tilføjer han.

Lars Qvistgaard kritiserer statsministeren for ikke at gøre ord til handling og beskytte de ældre på arbejdsmarkedet.

Er det lovligt?

Flere arbejdsmarkedsforskere kritiserer også statens personalepolitik over for Berlingske. Blandt andet professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet (AAU) Henning Jørgensen.

- Det er ikke bare spørgsmål om, hvorvidt det er klogt eller uklogt. Det er et spørgsmål om, hvorvidt de mange afskedigelser af ældre medarbejdere i staten er lovlige.

- Vi har en situation, hvor vi har en mistanke om, at der foregår noget ulovligt, når statslige chefer afskediger ældre medarbejdere frem for yngre, siger han til avisen.

Han mener, at et politisk flertal må nedsætte et udvalg af eksperter, der kan undersøge årsagerne til fyringerne i staten.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2014 - 13:15   19. feb. 2014 - 13:33

Diskrimination

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq