Når det offentlige skal have bygget skoler, daginstitutioner, veje eller broer, stilles der sjældent krav om, at byggeriet skal ske til danske lønninger og arbejdsvilkår. Det skriver Ugebrevet A4.

Det er ellers et krav, at både stat og regioner skal opfølge udbud af byggeopgaver med krav om danske forhold på pladserne.

Alligevel bliver løn, arbejdsvilkår og overenskomster ikke nævnt med et ord i 2150 ud af 2301 offentlige udbud på Konkurrence- og Forbrugerrådets udbudsdatabase. Det viser ugebrevets gennemgang af alle udbud inden for byggeri og tjenesteydelser i databasen fra februar til september i år.

Den sjældne brug af de såkaldte arbejdsklausuler står i skarp kontrast til regeringens ønske om, at det offentlige skal gå forrest for at forhindre løntrykkeri.

Resultatet af de manglende krav er nemlig, at polske, tyske og slovenske arbejdere lovligt kan udkonkurrere danske arbejdere, når det drejer sig om offentligt byggeri.

Et eksempel er i Fredericia, hvor daginstitutionen Lucinahaven blev bygget sidste år. Her var udenlandske håndværkere i fuld sving med at lægge terrasse og gøre klar til legepladsen, da 3F dukkede op. Men  fagforeningen blev smidt væk fra pladsen og måtte ikke se lønsedler.

- Det kan ikke være rigtigt, at udlændinge skal gå her til lav løn, mens der er masser af ledige danske håndværkere, som risikerer at gå fra hus og hjem. Det er pisse ærgerligt, siger gruppeformand for Byggegruppen 3F i Fredericia, Jan Holm til A4.

Ifølge ILO-konventionen, som Danmark tiltrådte i 1955, skal ministerier og styrelser stille krav om, at dansk løn, arbejdstid og arbejdsvilkår overholdes. Regioner og kommuner kan vælge at gøre det.

At det offentlige i blot 151 ud af 2301udbud vælger at stlle krav om danske løn- og arbejdsforhold, ærgrer næstformand i LO, Lizette Risgaard.

- Det er utroligt skuffende. Det er jo nærmest en invitation til social dumping. Der er udenlandske firmaer, som endnu ikke har overenskomst, og der er danske firmaer, der skamløst udnytter dem som underentreprenører. De får jo en helt urimelig konkurrencefordel i forhold til de firmaer, der respekterer danske løn- og arbejdsvilkår. Det underminerer Danmarks beskæftigelse og økonomi. Det er skadelig kassetænkning af værste skuffe, siger hun ifølge Ugebrevet A4.