Godt 400 kilometer, 11 byer og nye kontakter.

Sådan lyder den ultrakorte version af den arbejdsløshedskaravane, en flok arbejdsløse startede i Aalborg søndag den 2. juni.

Under sloganet “Ret til arbejde - ret til forsørgelse” ønskede de at sætte fokus på de arbejdsløses vilkår i Danmark anno 2013.

Turen sluttede i lørdags i København, og det er blevet  tid til at fordøje oplevelserne og overveje, hvad der nu skal ske. 

Det havde været mere bekymrende, hvis fagbevægelsen havde bakket hundrede procent op, og der så stadig havde været så lille tilslutning.

Rasmus Østergaard, medarrangør arbejdsløshedskaravane 2013

Umiddelbart er to af hovedaktørerne bag karavanen, Rasmus Østergaard og Søren Bruun Jensen, klar til mere.

- Ja, arbejdsløsheden forsvinder jo ikke lige med det samme, og selvom vi fik en midlertidig redning af de arbejdsløse i pinsen, så er der stadig brug for at diskutere, hvordan man får et andet dagpengesystem. Med dagpengekaravanen er det ikke slut. Det er starten, siger Rasmus Østergaard til Arbejderen.

Søren Bruun Jensen er enig.

- Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser på turen, og der er folk fra Viborg, Herning og Slagelse, der har skrevet til os, at de håber, vi kommer forbi deres by næste gang, siger han.

Karavane i 2014?

Begge indrømmer, at turen har været hård, dog ikke mere end at de overvejer, om arbejdsløshedskaravanen skal gentages i 2014. Så er der bare nogle ting, der skal gøres anderledes: Der skal inddrages flere folk i arbejdet, planlægningen skal meget tidligere i gang, og der skal arbejdes med mobilisering og pressearbejde, lyder nogle af dette års erfaringer.

I knap to måneder har de to arbejdsløse mænd været et uadskilleligt makkerpar, mens de fra Aalborg har organiseret marchen gennem Jylland, over Fyn til Sjælland. I sidste uge var de sammen i 24 timer i døgnet med både op- og nedture.

- Vi har fået vist, at vi er nogle, der gør noget aktivt. Vi har snakket med mange mennesker og fået mange skulderklap, men realiteterne er, at opbakningen især i de store byer har været skuffende, lyder det fra Søren Bruun Jensen.

Det er ikke lykkedes at få arbejdsløse til at stå på karavanen undervejs, og der har været store problemer med at få fagforeningerne til at støtte og mobilisere.

Det har langtfra været en samlet fagbevægelse, der har bakket op, konstaterer de to aalborgensere.

- Vi har fået afslag på støtte med forskellige begrundelser, som for eksempel at karavanen ikke var tilstrækkeligt funderet i de faglige organisationer, fortæller Rasmus Østergaard med henvisning til brev fra LO Aarhus.

Fagbevægelsen står på bremsen

Brevet havde fået ham til først at spørge, hvad de mente? Derefter til at tænke, hvorfor de så ikke gør noget?

- De kunne reagere ved at sige: fedt, her er nogle arbejdsløse fra Aalborg, som gør noget konkret. Hvordan kan vi så støtte dem og være med til at bygge noget op i vores by, mener Rasmus Østergaard.

Han nævner HK’s initiativ til underskriftskampagnen “Forlæng dagpengeretten” som eksempel på, at fagbevægelsen hænger i bremsen. Kampagnen kom ud af hullerne med raketfart den 1. maj. Den har tilslutning fra forbund, der repræsenterer mere end én million medlemmer, men alligevel er der problemer med at nå målsætningen på 100.000 underskrifter.

- Da pinse-aftalen kom, slog fagbevægelsen op i banen. Den føler den har kæmpet og fået noget. Men tro mig, hvis ikke presset bliver bibeholdt, så er der banet vej for et dagpengesystem med lavere ydelser til arbejdsløse, mener Rasmus Østergaard, med henvisning til, at der i aftalen blev indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den udgør 60 procent af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere.

Trods modgang vælger de to arbejdsløse mænd at fokusere på det positive. De er sikre på, at der ligger et kæmpe potentiale. Og de havde være mere bekymrende, hvis hele fagbevægelsen havde bakket hundrede procent op, og der så stadig havde været så lille tilslutning.

Nye aktioner

De mener, der er brug for at opbygge en alliance mellem fagbevægelsen og de arbejdsløse, hvoraf mange i dag står uden for fagforeningerne.

- De arbejdsløse bliver sendt i aktivering og nyttejob. Det udgør et pres på det ordinære arbejdsmarked både hvad angår løn og andre vilkår. Det burde vi kunne stå sammen om at bekæmpe, mener Søren Bruun Jensen med opfordring til fagbevægelsen om at vågne op og lytte til de arbejdsløse frem for regeringen.

Umiddelbart vil det være oplagt at bruge de nye kontakter, der nu er etableret på tværs af landet og gennemføre landsdækkende aktiviteter.

- Måske kunne vi lave noget op til kommunalvalget i november og være med til at sætte spørgsmålet om beskæftigelse på den politiske dagsorden. Det mindste man kan forlange er vel, at lokalpolitikerne og de lokale kandidater forholder sig til, hvordan de vil skabe flere job, mener Rasmus Østergaard.