Torsdag ved middagstid ved vi, om resultaterne af forårets overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked er blevet godkendt eller forkastet af 600.000 privatansatte fagforeningsmedlemmer. Siger et flertal nej, vil Danmark tirsdag den 25. april vågne op til den første storkonflikt i 19 år.

Siger et flertal nej, vil Danmark tirsdag den 25. april vågne op til den første storkonflikt i 19 år.

Ikke siden 1998 har et flertal af privatansatte arbejdere nemlig forkastet en overenskomst og dermed kastet hele det private arbejdsmarked ud i en storkonflikt.

Det står derfor af åbenlyse årsager ikke lysende klart for alle voksne danskere anno 2017, hvad et nej til mæglingsskitsen rent faktisk vil betyde.

Er man eksempelvis 30 år gammel i dag, var man blot en pode på 11 år, da danskerne i 1998 panisk hamstrede gær og toiletpapir, imens bilerne kørte på benzindampe, fordi tankstationerne stod tømt for brændstof.

27. april 1998

Storkonflikten i 1998 starter, da 55,8 procent af fagbevægelsens medlemmer siger nej til den mæglingsskitse, som forligsmanden har lagt frem. Hele 47,1 procent af medlemmerne har stemt.

27. april, præcis en uge efter at afstemningsresultatet ligger klar, går storkonflikten i gang, og alle overenskomstdækkede privatansatte danskere nedlægger arbejdet.

I konfliktens første dage lykkes det medierne at piske en stemning af massehysteri og massehamstring op blandt danskerne, som begynder at tømme butikkerne for varer. Et af de mere kuriøse indslag er, at en del butikker udgår for bagegær.

Arbejdernes utilfredshed med mæglingsskitsen skyldes først og fremmest arbejdsgivernes totale afvisning af at indføre en sjette ferieuge i overenskomsten.

Arbejdsgiverne vil højst strække sig til at give fri juleaften, og den første storkonflikt siden påskestrejkerne i 1985 står på i 11 dage. Konflikten stopper først, da regeringen 6. maj griber ind med en lov, der ligger tæt op ad det, arbejdsmarkedets topforhandlere er blevet enige om - men som altså er blevet nedstemt af fagbevægelsens medlemmer ved urafstemningerne.

Indgrebet holder sig nøje inden for den økonomiske ramme, der i forvejen ligger i det forkastede mæglingsforslag, og forringer oven i købet mæglingsforslaget for mange medlemmers vedkommende.

Forringelsen består i, at en del af den aftalte pensionsforbedring bliver konverteret til omsorgsdage, som kun en begrænset del af medlemmerne får glæde af.

Selvom arbejderne ikke direkte får kæmpet sig til den sjette ferieuge, betyder konfliktens skygge, at arbejdsgiverne ved de efterfølgende overenskomstforhandlingerne i 2000 ikke én gang til tør nægte fagbevægelsens medlemmer deres hovedkrav. Den sjette ferieuge bliver skrevet ind i overenskomsterne.

Aktiv konflikt

Mens nogle fagforeningsafdelinger blot sender de strejkende medlemmer hjem på sofaen, arbejder andre dele af fagbevægelsen for at få så aktiv en konflikt som overhovedet muligt. Det vil ikke mindst gælde de afdelinger, som har arbejdet aktivt for at få et nej til overenskomsterne.

Traditionelt plejer der at udvikle sig en række aktioner og blokader vendt mod de firmaer, som ikke har overenskomst, og dermed kan fortsætte arbejdet. Ligesom der arbejdes med at synliggøre de strejkende i bybilledet og skabe opbakning i befolkningen.

Om vi om mindre end en uge kommer til at stå i samme situation, ved vi først torsdag. Bliver det et ja, og storkonflikten er afværget, er det dog ikke sikkert at resultatet afspejler medlemmernes ønsker. De såkaldte sammenkædningsregler betyder nemlig, at et nej ikke nødvendigvis betyder nej. Den samlede stemmeprocent skal nemlig op over 40 procent, for at et almindeligt nej-flertal vil være gældende.