21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DR-ledelsen smider lockout-kortet

Sort skærm truer

DR-ledelsen smider lockout-kortet

Bliver Dansk Journalistforbund og DR's ledelse ikke enige om en ny overenskomst inden månedens udgang, truer ledelsen med at lockoute knap 1.000 ansatte.

Ledelsen i DR strammer tommelskruerne. Knap 1.000 ansatte medlemmer af Dansk Journalistforbund trues med lockout, hvis ikke forbundet bliver enige med arbejdsgiverne om en ny overenskomst inden den 1. juni.
FOTO: Lars Helsinghof Bæk/Scanpix
1 af 1

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de ansatte i DR er blevet væsentligt skærpet, efter at ledelsen i mandags valgte at smide lockout-kortet.

Det er vores holdning, at vi kun sender et strejkevarsel, hvis vi har en dagsorden, som vi alene kan se opfyldt ved at strejke.
Claus Iwersen, DJ

Arbejdsgivernes træk betyder, at knap 1.000 ansatte vil blive udelukket fra deres arbejde uden løn, hvis ikke det lykkes at blive enige med Dansk Journalistforbund om en ny overenskomst inden den 1. juni.

DR og Dansk Journalistforbund har forhandlet side 11. april, og onsdag i sidste uge meddelte ledelsen, at den betragtede forhandlingerne som brudt sammen. Uenighederne går ifølge DR-ledelsen på spørgsmål om økonomi, sabbat, tilstedeværelse og fleksibilitet.

Torsdag henvendte arbejdsgiverne sig til Forligsinstitutionen for at bede om hjælp til forhandlingerne.

En beslutning og en henvendelse, som Dansk Journalistforbund ikke er en del af, fremgår det af journalisten.dk.

Normalt skal en lockout eller strejke varsles senest en måned før, men i DR har fagforeningen og ledelsen aftalt, at en konflikt kan varsles inden for to uger. Og det er den mulighed, DRs ledelse nu har benyttet sig af.

Dansk Journalistforbund er enig i, at der var alvorlige emner på bordet, men havde ikke forventet en optrapning fra arbejdsgivernes side.

Ledelsen optrapper

 - Dansk Journalistforbund har ikke varslet strejke mod DR. Det er vores holdning, at vi kun sender et strejkevarsel, hvis vi har en dagsorden, som vi alene kan se opfyldt ved at strejke. Den situation er vi ikke i på nuværende tidspunkt, hvor vi mener, at parterne burde fortsætte forhandlingerne på egen hånd, siger Claus Iwersen, chefforhandler for DR-journalisterne i journalistforbundet.

- Forhandlingsforløbet har været kortere end normalt. Vi mener, at der er vanskelige emner på bordet, men det vil efter min opfattelse ikke være umuligt sammen at finde fornuftige og fremtidssikrede løsninger, hvis parterne er parate til at give hinanden den nødvendige tid uden at optrappe med eksempelvis et lockout-varsel, siger Claus Iwersen. 

Det bliver nu Forligsinstitutionen, der skal forsøge at mægle mellem ledelsen og forbundsmedlemmerne. Parterne er indkaldt til møde i dag klokken 12.

Samler tillidsfolkene

Ifølge Claus Iwersen er det svært at forudse konsekvenserne ved de kommende ugers forhandlinger.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at medarbejderne skal sidde med den usikkerhed. Men vi går i Forligsinstitutionen for at lave en aftale på den afsatte tid og undgå en lockout. Der har siddet andre i samme situation før, uden at konflikten brød ud. Men nu er det en alvorlig mulighed, mener chefforhandleren.

Lock-outen kan træde i kraft per 1. juni, men forligsmanden kan vælge at udsætte den, hvis han mener, at det kan øge mulighederne for at finde en forhandlingsløsning.

Torsdag har Dansk Journalistforbund indkaldt alle tillidsrepræsentanter til informationsmøde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. maj. 2014 - 20:06   22. maj. 2014 - 12:34

DR-lockout

noc@arbejderen.dk