Innovationsminister Sophie Løhde (V) får svært ved at komme igennem med Moderniseringsstyrelsens krav om at afsætte en større del af lønsummen til lokale og individuelle forhandlinger, når der skal forhandles nye offentlige overenskomster med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Vi har præsenteret medlemmerne for ministerens egne formuleringer og tal og afvisningen er massiv.
Annette Nordstrøm Hansen, formand GL.

Gymnasielærere ønsker nemlig ikke flere penge til lokale lønforhandlinger, og de ønsker heller ikke selv at forhandle lønkroner, viser en spørgeskemaundersøgelse, som GL har gennemført hen over julen. 

Blot 5,1 procent af gymnaiselærerne svarer ja til at ville forhandle egen løn og endnu færre - 3,2 procent - svarer, at de ønsker, at lønnen i højere grad skal fastsættes lokalt.

– Det her er jo meget klar tale fra medlemmerne. Det ligger i tråd med, hvad vi også tidligere har erfaret, at der blandt lærerne er mindre interesse for individuelle forhandlinger end blandt andre faggrupper, siger formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen, til Arbejderen.

Udspil til nyt lønsystem

Hun forklarer, at GL fik ideen til at spørge medlemmerne efter et såkaldt sættemøde om overenskomsterne den 20. december. Sophie Løhde deltog i mødet som chef for Moderniseringsstyrelsen, der forhandler de nye overenskomster med GL og andre statsansattes organisationer. 

Som optakt til overenskomstforhandlingerne fremlagde Finansministeriet og Moderniseringstyrelsen i december måned et udspil til ny løn - "Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser, større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven."

I det udspil lægges der op til, at 50 procent af de statsansatte selv forhandler løn i 2025. 25 procent af de fremtidige lønstigninger skal forhandles lokalt på det enkelte gymnasie og andre statslige arbejdspladser i stedet for de 10 procent af lønnen, som i øjeblikket bliver forhandlet lokalt.

– Vi ved, at flere foretrækker selv at forhandle løn, og at hovedparten af medarbejderne i staten mener, at de sammen med deres leder er de bedste til at vurdere, hvor meget de skal have i løn, sagde Sophie Løhde dengang til Politiken.

– På sættemødet var det tydeligt, at det var et meget væsentligt krav fra hendes side. Nu har vi så præsenteret medlemmerne for ministerens egne formuleringer og tal og afvisningen er massiv, siger Annette Nordstrøm Hansen.

Halvdelen af GL's 14.000 medlemmer modtog skemaet og 4.766 gymnasielærere har svaret. Flere har endda gjort sig umage og sendt en argumentation retur med spørgeskemaet.

Medlemmerne taler

"Lønnen bør være ens på landsplan og ikke afhængig af, hvorvidt man er god til at forhandle løn. Lokal aftalt løn vil kunne skabe en skævvridning i lønforhold på arbejdspladsen og på tværs af gymnasier. Lønnen er ikke afgørende for motivationen. Det er derimod det, at gymnasiesektoren respekteres politisk og ikke fortsat udsættes for besparelser, der får os til at løbe hurtigere", skriver en gymnasielærer.

En anden skriver:

"Efter min mening forstyrrer individuelle lønforhandlinger samarbejdsklimaet på en skole. Som undervisere og pædagoger er vi dybt afhængige af samarbejdet om en enkelt elev eller en klasse, der har et fælles mål, et samarbejde, der ikke bliver undergravet af, at den enkelte lærer kunne have særinteresser i form af individuel profilering."

Sophie Løhde skal som chef for de statslige arbejdsgivere også lede langt efter opbakningen til sit projekt hos lederne på gymnasierne. GL har spurgt sine ledermedlemmer og blandt dem ønsker blot 12,9 procent at forhandle individuelt med lærerne.