DSB presser ansatte til at fjerne opslag på Facebook. Dansk Jernbaneforbund oplyser til Arbejderen, at foreløbig to medlemmer har henvendt sig og fortalt, at de er blevet opfordret til at fjerne skriverier på de sociale medier. Jernbaneforbundet har kendskab til, at mange flere er blevet kontaktet med samme besked.

Vi synes, at disse indirekte trusler mod de ansatte er helt uacceptabelt.
Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund

Det er et angreb på medlemmernes ytringsfrihed og et forsøg fra DSB's side på at tvinge medlemmerne og forbundet til tavshed, mener forbundsformand Henrik Horup.

– Vi synes, at disse indirekte trusler mod de ansatte er helt uacceptabelt, siger Henrik Horup til Arbejderen.

Underdirektør hos DSB Poul Gemzøe-Enemark afviser, at DSB har bedt ansatte om at slette opslag på de sociale medier.

Faktuelle fejl

– Vi er helt med på reglerne om ytringsfrihed, og at medarbejdere i den aktuelle situation har behov for at ytre sig, siger han til Arbejderen.

At en leder i et konkret tilfælde har taget en snak med en ansat om hendes opslag på Facebook, forklarer han med, at opslaget indeholdt "flere faktuelle fejl." 

– Det er ikke korrekt, når hun skriver, at medarbejderne kun kender vagtskemaet fem dage i forvejen og heller ikke, at vi inddrager 16 af de nuværende friweekender og gør dem til skubbewekender. På den baggrund blev hun opfordret til at oveveje, om det var smart, at opslaget lå på hendes profil. Og i sådan en situation synes jeg, det er et okay, at lederen snakker med hende, forklarer Poul Gemzøe-Enemark.

Indholdet i det omstridte opslag, som den kvindelige DSB-arbejder har slettet, bliver igen delt flittigt på de sociale medier. Det forholder sig til de igangværende forhandlinger mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB om nye lokalaftaler, og bekymringerne skinner tydligt igennem.

Først opfordres læseren til at forestille sig, hvordan det er at have et arbejde, hvor man teoretisk møder alle årets dage, 24/7 og arbejder hver anden weekend. Og videre:

"Forestil dig så, at din chef nu fortæller dig, at du nu skal arbejde endnu mere weekend, dvs. af de 26 friweekends, du reelt set har om året, skal du nu opgive op til 16 af dem til skubbeweekends, altså fredag/lørdag fri eller søndag/mandag fri...."

"Forestil dig så, at din chef nu fortæller dig, at fremadrettet kender du kun 5 dage frem dit arbejdsskema og du ved ikke, om det er morgen, middag, aften eller natarbejde, du skal møde ind til...." 

Kilden til uro

Konflikten mellem DSB, de ansatte og de ansattes forbund bunder i DSB's indmeldelse i den private arbejdsgiverorganisation DI i december 2017. Dermed løsrev DSB sig fra de statslige overenskomster og overgik i stedet til Jernbaneoverenskomsten - den private overenskomst mellem Dansk Jernbaneforbund og DI.

Overenskomsten er alene en rammeaftale, og siden Arbejdsretten i september afgjorde, at DSB  havde handlet helt efter bogen, har parterne forsøgt at fylde rammerne ud. De har holdt utallige møder om nye lokalaftaler, der skal erstatte de over 100 lokalaftaler og "kutymer", som DSB opsagde i forbindelse med skiftet til DI.

Lokalaftalerne handler om blandt andet arbejdstid og de ansattes indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.

>>LÆS OGSÅ: DSB fratager tillidsrepræsentanter deres hverv

Hele forhandlingforløbet har været præget af uro blandt de ansatte. Igen i dag blev DSB således ramt af den tredje strejke siden 5. november, da lokomotivførerne ved ti-tiden gik til fagligt møde på Hovedbanegården i København.

>>LÆS OGSÅ: Togtrafik ramt af strejke onsdag