20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EFS kræver at EU-domstolen retter ind

Europaråd har underkendt laval-lov

EFS kræver at EU-domstolen retter ind

Europarådets kritik af den svenske lavallov samtidig en kritik af EU-domstolens afgørelse, som nu må ændre sin praksis, mener den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.

Også i Danmark har lavaldommen haft konsekvenser, og førte til en dansk lov, som begrænser, hvilke krav fagbevægelsen kan rejse overfor udstationerende virksomheder. Her aarhusianske betonarbejdere til nissedemo foran det polske firma Budomex.
FOTO: PN
1 af 1

Efter Europarådets kritik af svensk Lavallov må EU-domstolen ændre sin afgørelse og give fagbevægelsen alle de kollektive rettigheder, som er nødvendige for effektivt at beskytte de udstationerede arbejdere.

EU-domstolen må nu ændre sin afgørelse og give fagbevægelsen alle de kollektive rettigheder, som er nødvendige for effektivt at beskytte de udstationerede arbejdere.
Bernadette Ségol

Det mener den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, efter at Europarådets komite for sociale rettigheder i sidste uge fastslog , at Sverige krænker de faglige rettigheder, når den begrænser fagbevægelsens muligheder for at konflikte og kræve overenskomst med udstationerende udenlandske firmaer.

Den såkaldte Lex Laval er et overgreb på de faglige rettigheder, som Sverige har tiltrådt i det europæiske sociale charter, konstaterer komiteen, som giver den svenske fagbevægelse medhold i sin klage til Europarådet.

Begrænsningen af fagbevægelsens ret til at stille krav om overenskomst og aktionere for det blev begrænset efter EU-domstolen slog fast, at byggefagenes konflikt mod det lettiske firma Laval var i strid med det indre markeds økonomiske friheder.

Derfor er Europarådets kritik af den svenske lov samtidig en kritik af EU-domstolens afgørelse, mener EFS.

- Afgørelsen anerkender fagbevægelsens ret til at beskytte udstationerede arbejdere. Den pålægger den svenske regering at rette lovgivning og praksis ind, så det respektere de faglige rettigheder. Samtidig kritiserer den indirekte EU-domstolens afgørelse for ikke at have taget tilstrækkelig højde for de sociale rettigheder, siger EFS’ generalsekretær, Bernadette Ségol.

Den europæiske fagbevægelse har kritiseret EU-domstolens fortolkning af udstationeringsdirektivet i årevis. EFS mener, at afgørelsen i Lavalsagen betyder, at udstatinerede arbejdere er afskåret fra at arbejde på lige vilkår.

Europarådets afgørelse betyder, at det nu er EU-domstolen der må rette ind.

- Det åbner en ny runde, som udfordrer domstolens afgørelse. EU-domstolen må nu ændre sin afgørelse og give fagbevægelsen alle de kollektive rettigheder, som er nødvendige for effektivt at beskytte de udstationerede arbejdere, siger Bernadette Ségol. 

Artiklen er hentet fra eufagligt.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. dec. 2013 - 10:03   04. dec. 2013 - 10:15

EU

Hans Brinkmann, EUfagligt.dk
Laval-sagen
  • Laval-dommen blev afsagt den 18. december 2007 af EU-domstolen. Den dømte de svenske bygningsarbejderes konflikt mod det lettiske firma Laval un Partneri for ulovlig.

  • Bygningsarbejderne konfliktede for at sikre samme løn til lettiske og svenske bygningsarbejdere. EU-domstolen afgjorde, at konflikten var en ulovlig begrænsning af den fri bevægelighed af tjenesteydelser og i strid med direktivet om udstationering af arbejdstagere.

  • Laval-dommen er blot én flere EU-domme, der alle slår fast, at faglige og sociale rettigheder må vige for EU-traktatens krav om kapitalens, arbejdskraftens, tjenesteydelsernes og varenes frie bevægelighed.

  • Også i Danmark fik Lavalsagen konsekvenser, og førte til en dansk lov, som begrænser, hvilke krav fagbevægelsen kan rejse overfor udstationerende virksomheder.