04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ejer af cykelværksted tegner overenskomst - blokade afblæst

Ejer af cykelværksted tegner overenskomst - blokade afblæst

Metal Hovedstadens røde faner bliver i faneskabet. Varsel om blokade fik værkstedsejer til at underskrive overenskomst.

Det var nok at varsle blokade mod den københavnske værkstedsejer. Nu er hans ansatte omfattet af overenskomst. Modelfoto.
FOTO: Alexander H. Zehntner
1 af 1

Ejer af tre cykelværksteder i København, Mohammad Naeem Onib, har tegnet overenskomst med Metal Hovedstaden.

At underskrive en overenskomst er ikke det samme som at den bliver overholdt.
Jacob Harris

Dermed undgår han røde faner udenfor sine værksteder, fordi fagforeningen afblæser den varslede blokade, som ellers ville være trådt i kraft torsdag.

– Overenskomsten sikrer mekanikerne en mindsteløn på 135 kroner i timen. De vil også få pension og løn under sygdom og på helligdage, siger faglig sekretær Jacob Harris til Arbejderen. 

Han er tilfreds med, at truslen om blokade tilsyneladende var nok.

– Vi ved, at det at underskrive en overenskomst ikke er det samme, som at den bliver overholdt, men det holder vi selvfølgelig øje med, forsikrer Harris.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. apr. 2015 - 11:52   13. apr. 2015 - 09:30

Overenskomst

noc@arbejderen.dk