Han sidder i det store fælles kontor på første etage af Elevbevægelsens Hus på Vibevej i Københavns Nordvest kvarter, den 19-årige murerlærling som i oktober blev valgt som ny formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO).

Vi er ret gode i øjeblikket til at snakke med politikere og til at lobbyere, men vi har tabt en smule af følingen med eleverne.

Til hverdag bor Morten Egede i Næstved på Sydsjælland, hvor han også er født, opvokset og hvor han til september afslutter sin svendeprøve på EUC Sjælland.

– Jeg vil gerne trække vores organisation tilbage i en mere aktivistisk retning, lyder svaret, når man spørger, hvorfor lige netop han skulle være formand for landets erhvervsskoleelever.

– Vi er ret gode i øjeblikket til at snakke med politikere og til at lobbyere, men vi har tabt en smule af følingen med eleverne. Vi har arbejdet så meget med vores lobbyindsats, at vi ikke har det fulde billede af hvor, vores egne elever er henne. Vi skal tilbage til eleverne, det er der styrken kommer fra, siger Morten Egede, som i dag starter som fast blogger i Arbejderen.

Folk kender deres hverdag

Morten Egede vil aktivere eleverne ved at lave centrale kampagne som gør det nemt for eleverne ude på skolerne at sætte sig i bevægelse.

Især de mange elever, som ikke har kunnet få en praktikplads i en virksomhed, men som i stedet skal gennemføre deres uddannelse i et værksted på et praktikcenter, skal op af stolen og ud af værkstedet.

– Det handler om at vælge et tema, som er vigtigt for folk. Og hvilken elev i skolepraktik synes ikke, det er vigtigt, om de kan leve af den meget lille gage, de får? Og hvilken skolepraktikelev synes ikke, det er vigtigt, at de kan lave noget fornuftigt under deres uddannelse? Det handler om, at folk kender deres egen hverdag, og de kan godt se, hvis der er noget, som er noget lort.

Morten Egede tror især, at skolepraktikelevernes (SKP-elever) lave indkomst kan inspirere til aktivitet. Hvor deres skolekammerater med læreplads i en virksomhed får overenskomstbestemt lærlingeløn, når de er i praktik, får SKP-eleverne en SU-lignende ydelse, som svarer til cirka 48 kroner i timen.

– SKP-eleverne skal vende hver en femøre for at få råd til en pakke toastbrød den 28. i måneden. Det, tror jeg, er den hverdag man skal ind og tage fat i, hvis man som organisation skal ud og sætte en dagsorden, siger elevformanden.

Fra fag- til elevbevægelsen

Morten Egede kommer fra en ledelsesplads i 3F Ungdom men har valgt at prioritere arbejdet i EEO, fordi han mener, at der er større muligheder for at skabe aktivitet i elevbevægelsen, end der er i det største fagforbund i Danmark.

– I EEO kan vi komme nemmere ud og sige det, vi mener, det kan de ikke i 3F Ungdom. 3F Ungdom er bundet op på forbundet, som har sine egne holdninger, og 3F Ungdom kan ikke nødvendigvis udtale sig udenom forbundet. De kan godt forsøge, men de får hug for det.

Den unge murerlærling er dog ikke i tvivl om, at fagbevægelsen nok skal "sluge ham igen på et tidspunkt". Indtil da vil han nyde den frihed, elevbevægelsen giver.

– EEO har en frihed i økonomien, som gør, at vi kan lave nogle aktiviteter, som man ikke kan indenfor fagbevægelsen. Vi kan gå ud og købe seks kander kaffe, og så kan vi lave en blokade. Det kan de ikke så nemt gøre i fagbevægelsen uden at få hug for det.

Også kulturen i EEO er meget forskellig fra den, Morten Egede har oplevet i fagbevægelsen. Engagementet er større, og der er ikke de samme forventninger blandt de aktive.

– Vi kan godt tage afsted til Folkemødet på Bornholm og sove i telt, men jeg tror, at hvis det var 3F Ungdom, så skulle der nok være én eller anden, der brokkede sig over, at man ikke fik et hotelværelse. Der er nogle forventninger i fagbevægelsen, som vi ikke har.

Interesse i virkeligheden

Morten Egede kommer ikke ud af en politisk familie, men har alligevel altid har været interesseret i den virkelighed, der omgiver ham. Det fik ham til, i en meget ung alder, at følge med i det politiske liv.

Det første møde med virkelighedens uretfærdighed, Morten Egede husker, var vilkårene for landets social- og sundhedspersonale. Den dengang 11-årige Morten Egede drømte om at tage til det store København, hvor offentlige fagforeninger i 2007 samlede 90.000 mennesker til demonstration.

– Jeg kan huske, da de lavede "Flere Hænder"-demonstrationen. Jeg ville virkelig gerne have været derinde, men jeg var for lille og ung til at tage afsted. Jeg tænkte meget over, hvornår jeg syntes noget var fair, og hvornår noget bare ikke var okay.

Som 11-årig kom Morten Egede aldrig til drømme-demonstrationen, men bevægelsen inspirerede ham til at engagere sig politisk på venstrefløjen, og han meldte sig ind i Socialistisk Ungdomsfront (SUF). I dag er Morten Egede dog ikke medlem af noget politisk parti eller ungdomsparti.

Men spørger man, hvorfor han overhovedet endte med at engagere sig i elevbevægelsen, kommer svaret prompte:

– Jeg er politisk skolet på venstrefløjen. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Der har jeg altid lært, at det vigtige er, at man går ud og lægger kræfterne i bevægelserne. Det er også vigtigere, end at man lægger alle sine kræfter i et parti. Det har jeg taget til mig.