Flere korte praktikker og adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelserne.

Det er blandt de 11 forslag, som regeringens erhvervsuddannelsesudvalg kom med i starten af oktober måned. Forslagene er udvalgets svar på løsningen af problemet med de mange unge, som ikke kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig, fordi private virksomheder ikke opretter praktikpladser nok.

Forslagene bekymrer Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO), der mener, at hvis de  bliver gennemført, vil det betyde væsentlig økonomisk usikkerhed for eleverne og føre til, at ikke-boglige unge ikke får en uddannelse.

Et af udvalgets mest omfattende forslag indbefatter oprettelsen af såkaldte praktikpladscentre. Centrene skal koordinere fordelingen af praktikpladser for eleverne på landets erhvervsuddannelser, så flere virksomheder kan deles om en elev. Det skal få arbejdsgiverne til at tage flere elever i kortere praktikforløb. Samtidig skal praktikcentrene arrangere skolepraktikforløb for de elever, der ikke får en virksomhedspraktik, og flere elever får på den måde mulighed for at gennemføre deres uddannelse igennem skolepraktikken.

Arbejderen har snakket med Christian Treholt, der i weekenden stoppede som formand for erhvervsskoleelevernes organisation. Han lægger ikke skjul på sin bekymring over den nye form for praktik, hvor eleverne risikerer at skulle veksle imellem flere kortere praktikforløb i virksomheder og skolepraktik.

Han frygter at den nye form vil betyde en usikker økonomisk situation for de unge. Det er nemlig ikke usædvanligt, at lønnen i et privat firma er dobbelt så høj som lønnen i skolepraktik.

Christian Treholt har holdt møder med både LO og undervisningsminister Christine Antorini (S) for at lufte sine bekymringer. Møder som desværre ikke har gjort ham mere tryg ved udviklingen. LO skubbede ansvaret fra sig, og ministeren afviste, ifølge Christian Treholt, enhver diskussion om emnet.

- Det er ærgeligt, for det er en uholdbar situation. Skolepraktikeleverne går til 44 kroner i timen. Uden ret til at tage SU-lån eller til at få forsørgertillæg, hvis man har barn. Det tvinger folk ud i at optage dyre banklån for at kunne klare hverdagen, siger Christian Treholt til Arbejderen.

En murerelev i en virksomhed får over 100 kroner i timen, hvis han er på øverste løntrin. En anden murerlærling, der ikke har været så heldig at få en praktikaftale med en arbejdsgiver, må nøjes med 44 kroner i timen i skolepraktikløn.

Udover praktikpladscentre, foreslår erhvervsuddannelsesudvalget at indføre adgangsbegrænsninger på udvalgte uddannelser. Det kommer til at betyde, at der kun optages det antal elever på uddannelsen, som der er praktikpladser til.

- Vi frygter, at det kommer til at betyde, at man vil sortere folk efter karakterer. Jeg har luftet den bekymring for ministeren. Hun sagde, at de ville kigge på alle muligheder, men gerne ville undgå at sortere på baggrund af karakterer. Desværre har vi svært ved at forestille os andre måder at gøre det på, siger Christian Treholt.

Han og EEO mener, at en adgangsbegrænsning på baggrund af karakterer vil begrænse ikke-boglige unge i at få en uddannelse.

De 11 forslag fra uddannelsesudvalget indgår nu i politikernes forhandlinger om næste års finanslov. Til foråret kommer udvalget med næste udspil, der har fokus på optagelse og gennemførelse af erhvervsuddannelserne, så flere kan komme i virksomhedspraktik.