Den endelige finanslov, som regeringen og Enhedslisten søndag enedes om at offentliggøre, er ikke noget at råbe hurra for. Det mener Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO).

- Hele aftalen om vores uddannelser er en gang klassisk lettere vandet politik, siger EEO-formand Morten Ryom til Arbejderen.

Den del i finansloven, som handler om erhvervsuddannelserne, er en bred aftale indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative. I aftalen er der afsat penge til at oprette praktikpladscentre, mere skolepraktik og flere penge til praktikvejledning.

Men elevformanden mener, at der stadig bliver hængt for meget i bremsen.

- Med styrkelsen af skolepraktikordningen er vi da kommet et lille skridt i retning af en reel uddannelsesgaranti. Men der er stadig lang vej igen. Så længe man som elev i skolepraktik skal finde sig i at arbejde 37 timer om ugen for 44 kroner i timen før skat, hvis man er over 18 år, og 20 kroner i timen før skat hvis man er under 18 år, er skolepraktikken ikke en mulighed for alle.

Den lave løn, mener elevformanden, sorterer nemlig alle de elever fra, som ikke kommer fra et hjem, hvor far og mor har råd til at hjælpe økonomisk.

- Så hvis skolepraktik skal være en mulighed for alle, så skal lønnen op. Vi vil kunne leve af vores løn, siger Morten Ryom.

Også et afsnit om brugen sociale klausuler, hvor det offentlige kan kræve, at der skal arbejdes på danske forhold og gå lærlinge på pladsen, når der skal bygges nye skoler, veje eller hospitaler, giver EEO-formanden et par ord med på vejen.

- Jeg er sikker på, at det var Enhedslisten, der fik de sociale klausuler med ind i teksten, og det er jeg rigtig glad for. At man så gerne ville gøre de borgerlige glade også ved at udvande kravet om praktikpladser fuldstændigt, det er jo så noget helt andet.

I finanslovens afsnit om sociale klausuler "forpligtes statslige ordregivere" til at "overveje brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler" efter "følg eller forklar-princippet".

- Det er altså nogle halvfesne formuleringer. Hvis man ikke vil følge henstillingen til at kræve praktikpladser, så skal man bare lige skrive en bette mail, og så er det i orden. Det er sgu at gøre grin med os, der står og mangler en praktikplads for at kunne gennemføre vores uddannelse. Tiden er ikke til søde pædagogiske henstillinger. Tiden kræver, at virksomhederne får klar besked om, at de skal tage elever, hvis de vil udføre opgaver for det offentlige, mener Morten Ryom.

Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund er helt enig med EEO-formanden. Hun havde også hellere set en mere klar formulering.

- Det ville have været bedre simpelthen at kræve af arbejdsgiverne, at de opretter praktikpladser, men det var desværre ikke muligt i denne omgang. Nu må vi se, hvordan det går med dette her “følg eller forklar-princip”. Hvis ikke det virker, må vi jo stramme retorikken op, siger hun til Arbejderen.

Rosa Lund lover, at Enhedslisten vil gøre alt for at holde regeringen i ørerne og følge op på de indgåede aftaler, som hun trods alt er godt tilfredse med.

- Jeg synes, det færdige resultat viser, at vi nu endelig er kommet igang med at handle, i stedet for alt det snak der har været om erhvervsuddannelserne.

Finanslovens delaftale om erhvervsuddannelserne tager udgangspunkt i regeringens Erhvervsuddannelsesudvalgs 12 forslag til at styrke de erhvervsfaglige uddannelser. Udvalget, der mødtes første gang i august, består af repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Undervisning, Finansministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Kommunernes Landsforening.