I dag fremsætter Enhedslisten en række konkrete forslag, der skal sætte ind mod social dumping på danske arbejdspladser og landeveje.
Med den såkaldte "social dumping-pakke" foreslår partiet blandt andet, at lokale fagforeninger skal godkende enhver kontrakt, der bliver indgået med en EU- eller EØS-borger.
Vi stopper kun social dumping ved at gøre noget konkret. Danmark bør vise vejen i kampen mod social dumping i Europa.
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten
Derudver skal ansatte bære ID-kort på arbejdspladserne for at sikre gennemsigtighed med, hvem der er ansat på arbejdspladsen. Og så skal der sikres kædeansvar, så alle hovedleverandører bliver gjort økonomisk ansvarlig for deres underleverandører.
– Vi stopper kun social dumping ved at gøre noget konkret. Derfor foreslår vi, at alle kontrakter skal godkendes af den lokale fagforening. Det sikrer, at alle, der arbejder i Danmark, arbejder på ordnede vilkår. Dernæst foreslår vi også, at vi lovsikrer kravet om kædeansvar, så hovedleverandørerne på en hvilken som helst opgave altid står med ansvaret for det arbejde, der udføres. Sådan sikrer vi alle ordentlige løn- og arbejdsforhold, siger Enhedslistens spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Nikolaj Villumsen til Arbejderen.
Han tilføjer:
– ID-kort og kædeansvar er nogle af de forslag, som fagbevægelsen i årevis har talt om som værn mod social dumping. Det er på tide, at vi gennemfører dem i Danmark og om muligt efterfølgende på europæisk plan. Danmark bør vise vejen i kampen mod social dumping og for ordentlige løn- og arbejdsforhold i Europa.
Enhedslisten opfordrer Socialdemokratiet til at bakke op om de konkrete initiativer, som partiet vurderer kan føres ud i livet på dag ét efter folketingsvalget, hvis der kommer et nyt flertal.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278