Fredag den 29. maj førstebehandlede Folketinget et forslag til regulering af arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsløse får stadig vanskeligere ved at få økonomien til at hænge sammen, fordi dagpengenes dækningsgrad er faldende.
Jette Gottlieb, Enhedslisten

Politikerne skulle tage stilling til forslaget fra Enhedslisten, der lyder: "Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger i indeværende folketingssamling med henblik på at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi."

– Det er med fuldt overlæg, at vi er landet på den formulering. Vi ønsker nemlig ikke en diskussion, hvor vi fortaber os i detaljer om dagpengesystemet. I stedet ønsker vi en strategisk diskussion om, hvordan vi kan sikre, at dagpengesystemet fortsat er en klippe i den nordiske arbejdmarkedsmodel, siger Jette Gottlieb fra Enhedslisten til Arbejderen.

Så kom coronakrisen

Enhedslisten fremsatte forslaget tilbage i januar måned. Siden er Danmark som bekendt blevet ramt af en coronaepidemi, og på trods af økonomiske hjælpepakker er næsten 50.000 personer blevet fyret som følge af coronakrisen, og godt 200.000 har været eller er stadig hjemsendt med lønkompensation. Mange af dem risikerer at stille op i køen af arbejdsløse, i takt med at hjælpepakkerne bliver udfaset.

Ifølge Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, så risikerer flere end 100.000 lønmodtagere at blive fyret, hvis lønkompensationsordningen ophører den 8. juli, som det foreløbig er vedtaget. 

Derfor er diskussionen om, hvilket dagpengesystem vi vil have, blot endnu mere aktuelt i dag, mener Enhedslistens kvindelige arbejdsmarkedsordfører:

– Hvert eneste år bliver flere hundredtusinder af lønmodtagere berørt af arbejdsløshed, men de får stadig vanskeligere ved at få økonomien til at hænge sammen, fordi dagpengenes dækningsgrad er faldende. Det betyder, at trygheden i dagpengesystemet er blevet svækket.

I bemærkninger til det fremsatte forslag henviser Enhedslisten til beregninger fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Den 13. januar i år kunne man således læse, at bruttokompensationsgraden for almindelige lønmodtagere i løbet af 25 år er faldet fra 57 procent til 48 procent i dag. Fortsætter udviklingen, vil bruttokompensationsgraden i 2023 falde til omkring 45 procent.

>>LÆS OGSÅ: 3F kræver tilliden til dagpengesystemet genoprettet

Der er tale om gennemsnitstal, og forskellen mellem løn og dagpenge er mindre for lavtlønnede end for højtlønnede. Kompensationsgraden for højtlønnede kan komme helt ned på 30-35 procent.

Forskellige beregningsmetoder

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gjorde under førstebehandlingen opmærksom på, at der svirrer mange tal i luften, når man snakker kompensationsgrad, og at der er forskellige måder at gøre den op på. FH gør det op på én måde, mens Dagpengekommissionen gør det på en anden.

–  Dagpengekommissionens beregninger viser, at dagpengekompensationen har været relativ stabil over en lang periode, sagde Hummelgaard og fortsatte:

– Skatteaftalen fra 2012 betyder dog, at dagpengene bliver reguleret mindre end lønudviklingen frem til 2023. Det er jeg meget opmærksom på.

Konkret betyder skatteaftalen, at dagpengene alene for årene 2018 til 2023 bliver reguleret med 0,75 procent mindre end lønudviklingen hvert år, hvorved udhulingen af dagpengenes værdi fortsætter.

Frem til 1990 fulgte reguleringen af dagpengesatsen den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet, men helt frem til 2020 har dagpengereguleringen været underlagt den såkaldte satspulje. Pengene til puljen blev taget fra reguleringen af folkepension, dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster, som steg 0,3 procent mindre end lønudviklingen. Nu er satspuljen afskaffet, men de 0,3 procent bliver fortsat ikke brugt på at hæve dagpengesatserne, men sættes i stedet ind på obligatorisk pensionsopsparing.

Private forsikringer

Den fortsatte udhuling af dagpengene har åbnet en ladeport for private tillægsforsikringer, og det ser Enhedslisten som et signal om, at dagpengesystemet i dag ikke udgør det sikkerhedsnet, som det oprindelig var tænkt.

– Hullerne i sikkerhedsnettet er alt for store, hvilket blot er blevet voldsomt aktualiseret her under coronakrisen. Mange har opdaget, hvor dårligt systemet er blevet. Helt slemt bliver det i en familie, hvor både far og mor har mistet deres arbejde. Så kan det blive endda meget svært at forsørge sine børn og betale de faste udgifter med det, der bliver udbetalt fra a-kassen, siger Jette Gottlieb.

– Vi kan se, at det pludselig kan betale sig for nogle at betale sig til en tillægsforsikring, men det er folk, som er relativt sikre på deres ansættelse og højtlønnede. Det forholder sig helt anderledes med timelønsansatte, der ryger ind og ud af arbejdsmarkedet og er ansat på de mest mærkelige ansættelsesvilkår. De kan ikke tegne en tillægsforsikring. Det har de ganske enkelt ikke råd til, siger Jette Gottlieb.

Under førstebehandlingen tilsluttede Karsten Hønge fra SF sig Enhedslistens bekymring:

– Når dækningsgraden bliver ringere og ringere, så stiller stadig flere spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal betale til en kollektiv dagpengeforsikring.

Flest foretrækker a-kassen

Ifølge beskæftigelsesministeren havde cirka 340.000 lønmodtagere tegnet private lønforsikringer i 2018. Det er en stigning fra godt 80.000 med private lønforsikringer i 2006.

– Selvom antallet er steget, er det fortsat kun knap hver 8. dansker i arbejdsstyrken, der i 2018 havde tegnet en privat lønforsikring. Til sammenligning er tre ud af fire i arbejdsstyrken medlem af en a-kasse, og sådan har det været igennem de seneste mange år, lød det fra Peter Hummelgaard, der konkluderede:

– Dagpengesystemet er således fortsat danskernes foretrukne forsikring mod arbejdsløshed. 

Lægger ikke op til forhandling

Regeringen har igangsat en evaluering af den seneste dagpengeaftale fra 2015, hvor forligspartierne kan "bringe vigtige temaer op".

– Forhandlinger er ikke på tegnebrættet lige nu og her, som beslutningsforslaget lægger op til. Derfor kan regeringen ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Ifølge Peter Hummelgaard er det ikke en afvisning af, at regeringen "vil gøre noget ved kompensationsgraden senere".

FH og mindst 15 fagforbund har rejst krav om, at dagpengesatsen hæves med et coronatillæg til 25.000 kroner om måneden før skat.

>>LÆS OGSÅ: 15 fagforbund støtter forslag om corona-tillæg til dagpengene

Ligesom de gerne ser dagpengeperioden låst fast, foreløbig året ud, så arbejdsløse ikke bruger af deres dagpengeperiode i en tid, hvor det danske arbejdsmarked ser sort ud.

>>LÆS OGSÅ: Fagforeninger vil låse dagpengeperioden fast året ud

>>LÆS OGSÅ: Ekspertgruppe anbefaler mere brug af arbejdsfordeling