Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) holder sin årlige kongres kongres i weekenden.
På kongressen skal smedelærlinge, frisørelever og tømrerlærlinge fra hele landet beslutte, hvad EEO skal arbejde med det næste år, ligesom de skal vælge et nyt formandsskab og en ny hovedbestyrelse.
Det er en logisk tanke, at besparelser og underskud angiveligt må føre til fyringer.
Mie Hovmark, EEO
Deltagerne på kongressen kommer til at diskutere emner, såsom det psykiske arbejdsmiljø på erhvervsskolerne og Venstre-regeringens bebudede nedskæringer på uddannelsesområdet. Manglen på praktikpladser, som der ifølge EEO stadig mangler 13.000 af på landsplan, undgår helt sikker heller ikke at komme til debat.
EEO har tilsluttet sig det ny initiativ UddannelsesAlliancen, der holder demonstration mod nedskæringer på alle uddannelser den 29. oktober i København og Aarhus.
Erhvervsskolerne er allerede hårdt ramt, og ifølge EEO-formand Mie Hovmark kan lærerfyringer blive en konsekvens af besparelserne.
– Det er en logisk tanke, at besparelser og underskud angiveligt må føre til fyringer, siger Mie Hovmark.
Det ligger fast inden kongressen startede fredag, at hun træder af efter blot et enkelt år på posten. I stedet stiller EUD-repræsentanten Morten Egede op som ny formand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278