Udenlandsk arbejdskraft er billigt til salg - eller rettere leje - i Danmark. Og måske bliver arbejdskraften endnu billigere i fremtiden. EU-kommissionen overvejer nemlig, om det er forbudt ifølge EU-retten, at danske myndigheder opkræver "arbejdsudlejeskat" af danske virksomheders brug af udstationeret udenlandsk arbejdskraft.

Den "arbejdsudlejeskat" som Danmark har indført, diskriminerer udenlandske arbejdsgivere.
Danuta Jazlowiecka

Det er det polske EU-parlamentsmedlem Danuta Jazlowiecka, der har klaget til EU-kommissionen over den danske arbejdsudlejeskat. Hun mener, det er i strid med EU-lovgivningen at opkræve dansk skat af arbejde udført i Danmark af udenlanske arbejdere, når de er ansat hos virksomheder i deres hjemland.

"Er Kommissionen enig i, at den "arbejdsudlejeskat" som Danmark har indført, diskriminerer udenlandske arbejdsgivere og udgør en uforholdsmæssig hindring i den frihed til at udføre tjenesteydelser, som er fastslået i Traktaterne? Hvilke skridt vil I tage i denne sag?" lyder det skriftlige spørgsmål, Danuta Jazlowiecka i juli sendte til EU-kommissionen.

Hun er EU-parlamentets ordfører på Kommissionens forslag til et nyt direktiv om, hvordan det såkaldte udstationeringsdirektiv skal håndhæves, og det giver hendes henvendelse ekstra tyngde. EU-kommissionen har da også taget hendes spørgsmål alvorligt og rettet en forespørgsel til den danske regering.

Skærpede regler

Reglerne om skat af arbejdsudleje er ikke nye, men er blevet skærpet i forbindelse med regeringens skattereform sidste år.

Før den 1. oktober i år kunne danske virksomheder ofte undgå at betale arbejdsudlejeskatten, hvis de aftalte med de udenlandske arbejderes arbejdsgiver eller vikarbureau, at opgaven skulle udføres som entreprise til et fast beløb, i stedet for at lave en kontrakt om at leje arbejdskraften på timebetaling.

Den går ikke længere. Nu er det ligegyldigt, hvordan kontrakten med det udenlandske firma ser ud. Hvis de udstationerede eller udlejede arbejdere udfører "arbejde, der er en integreret del af den danske virksomhed", skal virksomheden ifølge de nye regler betale skat af arbejdsudleje. Det gælder også, selv om de udstationerede arbejdere bliver beskattet i hjemlandet.

Det er øjensynlig denne skærpelse, der har fået det polske EU-parlamentsmedlem op af stolen. Hun anklager også Danmark for dermed at dobbeltbeskatte den udenlandske arbejdskraft i Danmark - et spørgsmål, EU-kommissionen dog ikke skal tage stilling til.

Svar inden nytår

EU-kommissionen skrev i starten af september tilbage til Danuta Jazlowiecka, at den er i gang med at indhente mere detaljeret information om sagen for at kunne bedømme, om arbejdsudlejeskatten er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og at hun vil blive informeret om "udfaldet af vurderingen og mulige efterfølgende skridt senest ved udgangen af 2013."

Et muligt skridt er en såkaldt åbningsskrivelse, hvor EU-kommissionen skriftligt meddeler den danske regering, at den vil rejse en sag mod Danmark. Hvis det sker, kan udfaldet af en anden lignende sag, rejst ved EU-domstolen mod den tjekkiske regering, blive afgørende.

Den handler om en tjekkisk virksomhed, der har fået stillet vikarer til rådighed af et vikarbureau med hjemsted i et andet EU-land. Ifølge den tjekkiske lovgivning skal virksomheden, ligesom det er tilfældet i Danmark, betale skat af disse arbejderes løn.

Af samme grund har den danske regering afgivet et skriftligt indlæg i sagen. Her argumenterer regeringen for, at der ikke er tale om forskelsbehandling, da arbejdsudlejeskatten er på niveau med den kildeskat, de danske virksomheder indbetaler for deres danske ansatte - og med den indkomstskat, danske vikarbureuer betaler af deres udlejede vikarers løn.

EU-domstolen har endnu ikke sat dato på, hvornår sagen bliver behandlet. Men hvis den skulle komme frem til, at de danske skatteregler er diskriminerende, vil regeringen påberåbe sig "tvingende almene hensyn" som begrundelse for at fastholde arbejdsudlejeskatten, oplyser Skatteministeriet.