15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-kommission på vej med ny sag mod Danmark

Kræver lempelser af autorisation

EU-kommission på vej med ny sag mod Danmark

EU-kommissionenen har sendt et brev til den danske regering, fordi den mener, at det er for svært for virksomheder fra andre lande at få autorisation på el-, vvs- og kloakområdet i Danmark.

Det er kun godt to år siden, regeringen gennemførte en liberalisering af autorisationer på el- og vvs-området.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Danmark og otte andre EU-lande lægger "urimelige og uberettigede hindringer i vejen for at levere tjenesteydelser på det indre marked", og derfor er EU-kommissionen på vej åbningsskrivelser mod landene for at få dem til at rette ind.

Ifølge Kommissionen er de krav, der stilles til visse tjenesteydere i de ni medlemsstater, i strid med tjenesteydelsesdirektivet eller servicedirektivet som det populært kaldes.

 Kommissionen anser restriktionerne for at være i strid med servicedirektivet og med dele af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. 

I Danmarks tilfælde handler det om autorisation af installatørvirksomheder på el-, vvs- og kloakområdet. Kommissionen har påpeget over for Danmark, at vores regler er i strid med servicedirektivet, fordi det er for svært for virksomheder fra andre lande at blive autoriseret til at levere deres ydelser i Danmark, oplyser Erhvervs- og vækstministeriet i en mail.

Fortrolig proces

Så sent som i juni var kommissionen ude med en åbningsskrivelse mod Danmark. Dengang handlede det om mindre indskrænkning af den såkaldte cabotagekørsel.

Hverken Ministeriet eller EU-kommissionen vil udlevere åbningsskrivelsen. Både åbningsskrivelsen og den videre proces er fortrolig, hedder det i en mail fra Kommissionen, som henholder sig til en melding fra kommissionens talsmand, som bekræfter, at der er sendt et formelt brev til Danmark, som handler om restriktioner på de obligatoriske krav til autorisation inden for visse byggefag. 

 Kommissionen anser restriktionerne for at være i strid med servicedirektivet og med dele af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Danmark har nu to måneder til at svare på Kommissionens synspunkter, hedder det fra Bruxelles.

Fortrøstningsfuld minister

Heller ikke Erhvervs- og vækstministeriet vil linde på låget om substansen i sagen: "Vi kan desværre ikke udlevere skrivelsen eller gå nærmere i detaljer så længe sagen med Kommissionen kører", skriver ministeriet i en mail til eufagligt.dk.

Men ministeriet oplyser dog, at det de seneste måneder har haft "en god dialog med Kommissionen om at løse problemerne, og erhvervs- og vækstministeren har i sidste uge sendt et brev til Kommissionen med en beskrivelse af, hvordan han vil sikre, at dansk lovgivning lever op til servicedirektivet. Vi er derfor fortrøstningsfulde i forhold til at finde en god løsning på sagen", hedder det.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor EU-kommissionen – trods den gode dialog med ministeren – alligevel fastholder at sende en åbningsskrivelse, som er første skridt på vejen mod en sag ved EU-domstolen.

Artiklen har tidligere været bragt på eufagligt.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2016 - 10:00   01. dec. 2016 - 16:38

Liberalisering

Hans Brinkmann, EUfagligt.dk
Ny autorisationslov
  • 2. juni 2014 trådte en ny lov i kraft, som liberaliserede autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.

  • Ifølge lovforslaget skulle det afskaffe "irritationsbyrder for virksomhederne", men meget tyder på, at formålet var at foregribe et forslag fra EU-kommissionen om en modernisering af EU’s anerkendelsesdirektiv, der regulerer, hvilke nationale uddannelser EU-landene gensidigt skal anerkende. Kommissionen lægger op til, at det af hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed også skal omfatte "del-uddannelser", blandt andet inden for de håndværkerfag, som er lovreguleret og kræver autorisation i Danmark.

  • Den reviderede autorisationslov fra 2014 viderefører de tidligere autorisationstyper, men som noget nyt blev der indført mulighed for, at en virksomhed kan få en delautorisation inden for en afgrænset del af el- og vvs-området, nemlig el i boliger, vand og afløb i boliger og solcelleinstallation.

  • Ligeledes blev kommunernes tilsyn med, at arbejdet udføres af autoriserede installatører, afskaffet, og erhvervs- og vækstministeren fik beføjelser til helt at undtage områder fra autorisationskravet.

  • Den nye lov afskaffede også den personlige autorisation med ledelses- og juridisk ansvar og fjernede bestemmelsen om, at den fagligt ansvarlige for udførelsen af arbejderne også skal have ledelsesansvaret.

  • I høringssvar til lovforslaget blev det kraftigt kritiseret af både brancheorganisationer og fagforbund indenfor el- og vvs-området.