Både Tyskland og Frankrig vedtog i efteråret 2016 krav om, at udenlandske chauffører som minimum skal aflønnes med den lokale mindsteløn, når de kører i de to lande – uanset om det er en international transport, eller der er tale om såkaldt cabotagekørsel, altså interne transporter i værtslandet. Et skridt som EU-Kommissionen prompte mødte med en trussel om en sag ved EU-domstolen.

Det ligner en desperat handling fra landene, men det kommer efter at fagbevægelsen har råbt op om problemerne.
Robert Grandt, Godschaufførernes Landsklub

Mellem jul og nytår fulgte Italien op med et lignende krav, dog kun for cabotagekørsel, og senest har Østrig strammet grebet for at sætte prop i den udbredte social dumping på landevejene. Østrig kræver nu, at udenlandske chauffører skal have mindsteløn ikke kun ved cabotagekørsel, men også når de kører eksport og import fra og til landet. Både Italien og Østrig forlanger samtidig, at cabotagekørsel skal indberettes til et register inden transporten.

Tag kommissionen på ordet

– Det er udtryk for, at tålmodigheden er brugt op. Det er blevet en nødvendighed at gribe ind, og jeg forstår deres motiver, siger Rober Grandt, næstformand for Godschaufførernes Landsklub i 3F.

– Det er måske lidt pudsigt, at landene reagerer nu, hvor forhandlingerne om nye regler i EU er i fuld gang. Det er et vink med en vognstang om, at den sociale dumping i transportsektoren ikke kan fortsætte, og så har der også været et pres fra fagbevægelse og branche i landene. Det er sådan set et rimeligt godt tegn. Holland kan også være på vej, så der er et politisk pres for at få stoppet uvæsenet, siger Robert Grandt.

– Det ligner en desperat handling fra landene, men det kommer efter at den europæiske fagbevægelse har råbt højere og højere om problemerne. Der gik fem år under den forrige EU-Kommission, hvor intet kunne lade sig gøre. Nu siger den nye kommissær på området, at hun vil bekæmpe social dumping, og så må vi tage hende på ordet. Men der er også en lobbykrig i fuld gang, hvor der er stærke arbejdsgiverinteresser, som gerne vil beholde slaveforholdene, siger Grandt.

Som forbundne kar

EU-Kommissionen har åbnet en sag mod Danmark, fordi vi tolker cabotagekørsel for "snævert".

– Det er helt grotesk, at det sker samtidig med, at de er i gang med at støve lovbøgerne af og forhandle nye regler, siger Robert Grandt.

Når EU’s kernelande strammer grebet, hvad betyder det så for Danmark?

– Når man har 28 forbundne kar, og man så strammer grebet nogen steder, så søger de andre steder hen, hvor der er plads. Så stiger presset på Danmark. Når UK aktiverer deres udmelding til marts, så kan man godt forestille sig, at de med det samme griber ind mod de mange, der kører i UK, så presset vokser yderligere, mener Robert Grandt.

– EU’s tanke bygger på solidaritet landene imellem. Men hvis man lader dørene stå åbent for social dumping for længe, så handler landene selv, det ser sådan ud. For os handler det i bund og grund om solidaritet. Det er jo vores kolleger, de er desperate og har ikke vores sikkerhedsnet, så vi skal have dem op i løn. Men det nytter ikke, at de bliver brugt til at undergrave vores arbejdsvilkår. Desværre har EU gjort sit for at undergrave den solidaritet, siger han.

Bolden hos vognmændene

Til gengæld tror han ikke, at det lige ligger "til højrebenet" i Danmark med nye indgreb mod cabotageklørsel.

– Det politiske klima er ikke til det i Danmark, der skal blandes meget mere rødt i, hvis det skal ændres, og så har vi ikke en lovbestemt mindsteløn som i de andre lande. Det er traditionelt et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter. Selvom vi jo har godsloven, som faktisk taler om overenskomstmæssig løn, siger han.

Men mens udenlandske virksomheder i byggebranchen skal tilmelde sig det såkaldte RUT-register, så er netop cabotagekørsel udtrykkeligt undtaget for meldepligten.

– Hallo, den undtagelse kunne vi jo fjerne. For eksempel har Østrig uden den store opmærksomhed haft den meldepligt i de sidste par år, siger Robert Grandt.

Han mener, at bolden til en vis udstrækning ligger hos arbejdsgiverorganisationerne, hvor der er stor forskel på holdningen til cabotagekørsel. Hvor de mindre vognmænds organisation DTL ofte er enig med 3F, så afviser DI og de store vognmænds ITD, at der er et problem.

– Hvis arbejdsgiverne holdt op med at stikke knive i ryggen på hinanden og i stedet gik til "deres" politikere og sagde: Det her duer ikke! Så kunne det ændre det politiske klima. Det er dem, der har vagten med den regering, vi har nu, siger Robert Grandt.