Den politiske beslutning i 2014 ser ud til at påvirke antallet af kvinder, der søger om tilladelse til at blive au pair i Danmark. Mens Udlændingeministeriet i 2014 udstedte 1908 tilladelser, var antallet et år senere faldet til 1623.

Au pair-ordningen er blevet en måde at levere billig arbejdskraft på til velstillede og tidspressede danske familier, mere end den bliver brugt til kulturudveksling.
Jann Sjursen, Caritas.

Fagforbundet FOA har i årevis talt au pairernes sag og etableret netværk for at bringe dem sammen og styrke kampen for bedre vilkår. Og faldet i antal af au pairer, som sandsynligvis skyldes en folketingsbeslutning fra 2014 om, at au pairer skal have 4000 kroner om måneden i lommepenge, ser FOA ikke som noget problem.

– Det er muligvis rigtigt, at det har ført til, at nogle familier tænker, det har vi ikke råd til. Men det er jo ikke en menneskeret at have en au pair. Så må man jo betale prisen for den vare, man køber, og den er i forvejen for lav, siger forhandlingssekretær i FOA, Jakob Bang, til JyllandsPosten.

Bedre faglige rettigheder

Så længe der ikke er politisk flertal for helt at skrotte au pair-ordningen, så skal den forbedres, mener FOA, og peger på både højere lønninger og bedre rettigheder blandt andet omkring au pairernes graviditet.

– Vi tror ikke et forbud lige nu vil hjælpe noget som helst. Små løbende forbedringer er vores politik, understreger Jakob Bang.

Men den 44 år gamle au pair-ordning er udtjent, og det er på høje tid at afskaffe den, udtaler Jann Sjursen, der er generalsekretær i den katolske hjælpeorganisation Caritas, til Kristeligt Dagblad .

I stedet for at blive ansat som au pair skal de omkring 3.000 kvinder fra Filippinerne og Østeuropa, der udfører husarbejde i velstillede danske hjem, have de samme løn- og arbejdsvilkår som andre tilsvarende grupper på det danske arbejdsmarked

Billig arbejdskraft

– Som det ser ud i dag, er au pair-ordningen blevet en måde at levere billig arbejdskraft på til velstillede og tidspressede danske familier, mere end den bliver brugt til kulturudveksling, siger Jann Sjursen til Kristeligt Dagblad og peger samtidig på sager med grov vold og seksuelle overgreb de senere år.

Hvis det ikke kan lade sig gøre at skrotte ordningen, bør kvinderne, ifølge hjælpeorganisationen, sikres bedre rettigheder, så de kan beholde deres opholdstilladelse, hvis værtsfamilien fyrer dem, eller hvis de bliver gravide.

Og står det til Caritas, skal den nuværende aldersgrænse på 30 år sænkes til 25 år, så ordningen i højere grad bliver et tilbud til unge kvinder. Yderligere skal kvinderne sikres to faste ugentlige fridage mod i dag halvanden fridag.