Når arbejdsgiverne ikke tager ansvar og opretter praktikpladser, så risikerer de at undergrave deres egen indflydelse på erhvervsuddannelserne.

Det mener Peter Koudahl, underviser ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Aalborg Universitet, AAU.

Når arbejdsgiverne ikke opretter praktikpladser, kan man spørge om ikke legitimiteten til at have indflydelse på uddannelsernes indhold ryger.
Peter Koudahl, AAU

I dag er repræsentanter fra både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer med til at bestemme, hvordan erhvervsuddannelserne til eksempelvis tømrer, murer, mekaniker eller frisør skal skrues sammen. Uddannelserne er sammensat ud fra princippet om vekseluddannelse - hvilket vil sige en veksling mellem skoleophold/teori og praktik i en virksomhed.

Parternes indflydelse rækker helt ud på den enkelte erhvervsksole, hvor de har indflydelse på, hvor mange uddannelsespladser der skal oprettes indenfor de respektive brancher, og om der skal aflægges en svendeprøve eller ej til slut.

– Den indflydelse kan arbejdsgiverne være ved at sætte over styr, siger Peter Koudahl til Arbejderen og forklarer:

– Partsstyret hviler på en gensidig aftale og forpligtelse. Opretter arbejdsgiverne ikke praktikpladser, der indgår som et grundelement i vekseluddannelsessystemet, så kan man spørge, om ikke legitimiteten til at have indflydelse på uddannelsernes indhold ryger.

Nye praktiktal

Peter Koudahl lufter sin holdning på baggrund af en helt frisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den viser, at antallet af unge, der mangler praktikplads vokser, mens stadig færre virksomhedsejere ansætter lærlinge.

I 2013 havde 27,5 procent af de private virksomheder med mindst fire ansatte og faglærte på lønningslisten, lærlinge ansat. I 2015 var det faldet til 26,8 procent. Faktisk er antallet af uddannelsesaftaler mellem lærlinge og virksomheder faldet siden 2008.

Antallet af unge uden praktikplads er steget fra 7.800 i 2013 til 10.600 i begyndelsen af i år - en stigning på 36 procent.

Udviklingen har stået på, selvom de samme arbejdsgivere siger, at de om få år kommer til at mangle tusinder af faglærte. 

Chefanalytiker i AE, Mie Dalskov Pihl, har til Ugebrevet A4 udtalt, at hun finder det en anelse hyklerisk, når flere end syv ud af 10 virksomheder ikke påtager sig ansvaret for at sikre uddannelse af den faglærte arbejdskraft, som de selv efterspørger.

Praktikcentre

Også hun er bekymret for, om arbejdsgiverne er med til at afvikle systemet med den såkaldte vekseluddannelse. Når virksomhederne ikke opretter tilstrækkeligt med praktikpladser, så foregår den praktiske del af erhvervsuddannelsen i praktikpladscentre.

– Vi er på vej ud af krisen, og så er det bekymrende, at skolepraktikken fylder så meget. Virksomhederne må påtage sig er ansvar, siger Mie Dalskov Pihl til Nordjyske Stiftstidende.

Hun mener, at Danmark sammenlignet med andre lande har en af de bedste overgange fra uddannelse til arbejdsmarked. Og så skal man ikke glemme økonomien.

– Stort set alle faglærte har betalt deres uddannelse tilbage, når de står med et svendebrev i hånden. De har nemt ved at finde et job, fordi deres job ikke kun er boglig men også praktisk, siger hun.

Trepartsforhandlinger

Arbejderen har spurgt i Arbejdsgivernes organisation, DA, om de ved ikke at tage ansvar for praktikpladsmanglen er med til at undergrave en helt unik uddannelsesmodel og spille deres egne indflydelse af hænde.

Presseafdelingen oplyser, at de ikke ønsker at udtale sig om emnet, da det er på bordet ved trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Det foreløbig sidste møde på denne side af sommerferien blev holdt i går.

Peter Kouland tror dog ikke, at hverken arbejdsgivere eller fagbevægelse har noget ønske om at afskaffe partssystemet og vekseluddannelsessystemet, men når praktikdelen halter, som det er tilfældet, så er systemet truet, pointerer han.