Et konjunkturbestemt dagpengesystem, en gradvis nedtrapning af dagpengeudbetalingen og lempeligere genoptjeningsregler.

Virkningen af et mere lempeligt genoptjeningskrav er stor for den enkelte, uden at det belaster fællesskabet økonomisk i noget særligt omfang.  
Bente Sorgenfrey, FTF

Det er, sammen med overvejelser om at gøre den midlertidige arbejdsmarkedsydelse permanent for dem der mister dagpengeretten, blandt de overvejelser, som de økonomiske vismænd fremlagde i går.

Et helt kapitel i efterårets vismandsrapport er forbeholdt "analyser af og anbefalinger vedrørende dagpengesystemet". Heri kan man læse vismændenes bud på et nyt dagpengesystem, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har lovet træder i kraft den 1. januar 2016.

Koster knap 400 millioner kroner

Kravet om, at det skal være nemmere at genoptjene retten til dagpenge, har bred opbakning i fagbevægelsen.

Ifølge vismændenes beregninger vil en halvering af beskæftigelseskravet til et halvt år koste statskassen små 400 millioner kroner. Derfor kan det kun gå for langsomt med at indføre det krav, mener FOA's forbundsformand Dennis Kristensen.

–  Det kan ske inden for regeringens finanslovsforslag. Lyt dog til vismændenes forslag og ændr genoptjeningskravet med det samme, siger Dennis Kristensen.

Den faglige hovedorganisation FTF er helt enig.

– Virkningen af et mere lempeligt genoptjeningskrav er stor for den enkelte, uden at det belaster fællesskabet økonomisk i noget særligt omfang, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Da dagpengereformen fra 2010 blev vedtaget regnede politikerne med, at mellem 2-4.000 arbejdsløse ville falde ud af dagpengesystemt på grund af dagpengestramningerne. I dag har over 40.000 arbejdsløse opbrugt retten til dagpenge. 

Dyre midlertidige løsninger

Derfor har aktive kræfter i fagbevægelsen og tillidsfolk fra arbejdspladserne konstant presset på for ændringer af reglerne. Presset har tvunget regeringen til at bruge 3,3 milliarder kroner på midlertidige løsninger, som har forhindret endnu flere i at miste dagpengene.

Regeringen har afvist at foretage sig yderligere, inden dagpengekommissionen har afsluttet sit arbejde til næste efterår.

FTF mener imidlertid, at regeringen kunne gøre mere her og nu, konkret i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Ud over en kortere genoptjeningsperiode foreslår FTF, at man forlænger den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, indtil en ny reform træder i kraft, og at arbejdsløse kan tjene penge op til niveauet for fulde dagpenge, uden at blive modregnet i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

– Det vil øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet og undgå at flere bliver langtidsledige, mener Bente Sorgenfrey.

Hun kritiserer i øvrigt, at dagpengeskommissionen er blevet iført en meget stram økonomisk spændetrøje, der går på, at deres forslag til et nyt dagpengesystem ikke må gøre systemet dyrere, end det er i dag.

Kan hvis de vil

– Det er jo en selvpåført spændetrøje. Hvis det rigtige dagpengesystem, der styrker det danske arbejdsmarked, koster lidt mere, så skal politikerne ikke holde sig tilbage fra det, siger FTF-formanden.

Mens fagbevægelsen stadig bekymrer sig over, at der tidligst sker dagpengeændringer ved årsskiftet 2015/2016, så glæder arbejdsgiverne i Dansk Byggeri sig over vismændenes "saglige udspil i en til tider meget hysterisk og ophedet offentlig debat."

– Dagpengereformen fra 2010 har virket godt. Vi mener ikke, reformen skal udvandes med flere midlertidige ordninger, som risikerer at ødelægge den strukturelle stigning i beskæftigelsen på mindst 15.000 personer, der er en følge af reformen, udtaler Dansk Byggeris Lars Storr-Hansen.

Administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, mener, at vismændenes rapport må stoppe al snak om at rulle dagpengereformen tilbage.