De norske arbejdsgivere tabte sag om almengøring af overenskomster ved højesteret.

Otte værfter havde stævnet det statslige tarifnævn, som har almengjort dele af overenskomsterne på værfterne. Arbejdsgiverne mente ikke, det var i overensstemmelse med EU’s fri bevægelighed. Norge er bundet til at følge reglerne for EU’s indre marked via sine aftaler med EU i EØS-samarbejdet.

Overenskomsten kræver, at tilrejsende arbejdere skal have dækket kost, rejse og logi plus et udenbystillæg, når de arbejder væk fra hjemmet. Med almengøringen af overenskomsten gælder den også for de udenlandske arbejdere værftet beskæftiger, uanset om de har overenskomst.

Sagen har stået på i årevis, arbejdsgiverne har tabt sagen ved to retsinstanser, inden Højesteret nu sætter et foreløbigt punktum for sagen.

Største sejr i ny tid

Det norske system med almengøring blev vedtaget tilbage i 1993, da Norge gennem EØS-samarbejdet blev en del af EU’s indre marked. Formålet var udtrykkeligt at bekæmpe social dumping, som følge af reglerne om fri bevægelighed på det indre marked.

Fagbevægelsen fik medhold på alle punkter. De norske arbejdsgivere i NHO og værfterne skal betale alle sagsomkostninger – knap fire millioner norske kroner.

Dommen var enstemmig og det hedder i dommen, at de tabende parter dømmes til at betale sagsomkostningerne, selv om sagen er principiel, fordi ”løsningen ikke har voldt tvivl.”

LO’s advokat, Håkon Angell kalder dommen den største sejr i moderne tid for norsk fagbevægelse, LO, løndannelsen i Norge og almengøringsordningen.

Social beskyttelse

Arbejdsgiverne argumentere i retten med, at de almengjorte tillæg kunne være et problem for de udenlandske arbejdere, fordi det fratager dem den konkurrencefordel, det er at være billigere.

Med andre ord er beskyttelsen mod social dumping en bagdel for de udenlandske arbejdere. Men den købte retten ikke, men slår i stedet fast, at almengøring netop har til formål at sikre udenlandske arbejdere social beskyttelse.

"Et svækket arbejdsmarked, som følge af fordyrelse, vil for øvrigt altid være en risiko ved ydelser, som skal øge den sociale beskyttelse. Efter min opfattelse er det indlysende, at den slags tillæg ikke mister sin karakter af objektiv fordel for arbejdstageren, selv om fordyrelsen giver risiko for reduceret efterspørgsel efter tjenesten", skriver førstevoterende dommer Matheson, knastørt.

Arbejdsgivernes påstand om, at almengøringen ”går for langt” i sin beskyttelse af udenlandske arbejdere bliver også afvist.

"Udenbystillægget går efter min opfattelse ikke længere end nødvendig for at opnå social beskyttelse af udsendte arbejdstagere", hedder det i dommen.

Kilde Frifagbevegelse.no. Artiklen har været bragt på eufagligt.dk.