Forliget om en reform af hele beskæftigelsesindsatsen, som regeringen i sidste uge aftalte med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indeholder nye regler for refusion mellem stat og kommuner.

Enten kan kommunerne begynde at eksportere de ledige, eller også må de spare på velfærden. Mona Striib, FOA

Beskæftigelsesreformen er bundet op på forliget om Vækspakke 2014. I en skitse til den står der om refusionsomlægningen, at der som led i en samlet reform gennemføres "en refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats."

Omlægningen af refusionssystemet forventes at give et overskud i 2018-2020 på 2,1 milliarder kroner på grund af faldende arbejdsløshed, flere i job og højere skatteindtægter.

De sparede penge, er forligspartierne enige om, skal gå til at øge den økonomiske ramme på i forvejen 2 milliarder kroner, som er afsat til "lempelser for erhvervslivet."

At man nu beskærer statens refusion til kommunerne på beskæftigelsesområdet vækker bekymring hos FOA's næstformand Mona Striib, der har det politiske ansvar for forbundets a-kasse.

To håndtag

- Når kommunernes refusion gradvist aftrappes, og der ikke er nogen oplagt mulighed for vækst, så er der kun to håndtag at dreje på: Enten kan kommunerne begynde at eksportere de ledige, eller også må de spare på velfærden, siger Mona Striib og tilføjer:

- Den nye refusionsmodel vil heller ikke gøre det attraktivt for kommunerne at tilbyde længerevarende uddannelsestilbud til de ledige. Så vi risikerer, at selv de gode takter i reformen om mere uddannelse til ufaglærte reelt ikke bliver til noget.

I forligsteksten står der, at kommunerne får tilskuddet til offentlige job med løntilskud sat ned fra den nuværende sats141,02 kroner per time til 105,96 kroner/timen.

Der sker også ændringer af tilskuddet ved jobrotation, hvor vikarer bliver ansat i en virksomhed, mens det faste personale er under uddannelse. Statsrefusionen til kommunerne bliver ved jobrotation reduceret fra 100 til 60 procent, og perioden bliver skåret ned fra et år til seks måneder.

Hvis kommunerne vurderer, at de arbejdsløse har brug for vejledning og opkvalificering ud over det beskæftigelsesforliget indeholder bliver det for egen regning. Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter hertil sænkes fra de nuværende 50 til 0 procent. Til gengæld forbliver driftsrefusionen for ordinær uddannelse op til 50 procent lige som i dag.

Svage kommuner

Landets største Metal-afdeling med 12.000 medlemmer, der arbejder som blandt andet smede, mekanikere, IT- teknikere og industriteknikere, betegner det som "meget problematisk" at omlægge refusionssystemet.

Formand René Nielsen mener, det er uholdbart, og han frygter især for de økonomisk svage kommuner, når de med aftagende refusion skal finansiere forsørgelsesydelserne gennem det generelle bloktilskud, som kommunerne i dag får fra staten.

- Metal deler heller ikke ”tyrkertroen” på, at et nyt refusionssystem med et slag får kommunerne til at tænke i investeringsstrategier frem for snæver kommunal kassetænkning, når det gælder indsatsen over for den enkelte arbejdsløse, siger René Nielsen til Arbejderen

I stedet frygter han, at et nyt refusionssystem, hvor tilskuddet til kommunerne i mindre grad er knyttet op til kommunernes konkrete indsats, risikerer at medføre, at kommunerne samlet set vil nedprioritere beskæftigelsesområdet til fordel for andre borgernære områder, samt at kommunerne vil svække indsatsen over for de arbejdsløse, der har mest behov for hjælp.

Holder øje

I FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, har formand Bente Sorgenfrey noteret sig ændringerne i statens støtte til kommunerne, når det hanlder om beskæftigelsesdelen.

- Vi vil holde et skarpt øje med, om effekten af en omlægning af refusionssystemet giver det forventede overskud og ikke medfører besparelser i beskæftigelsesindsatsen, lyder hendes reaktion.

Jacob Bundsgaard (S), formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunerne landsforneing (KL), bakker op om en refusionsomlægning.

- Så får kommunerne en endnu større tilskyndelse til at få ledige i arbejde. De byrdemæssige konsekvenser af omlægningen er meget store, erkender Bundsgaard, der også er borgmester i Aarhus.

Han tilføjer:

-  Det er derfor helt nødvendigt, at man vil imødegå de byrdemæssige konsekvenser ved at lave ændringer i udligningssystemet.

>> LÆS MERE OM FORLIGET HER