Lørdag blev 100-året for indførelsen af 8 timers arbejdsdag markeret i København. Det skete med et optog, der startede i Murergade ved Murersvendenes Stiftelse og sluttede ved Arbejdermuseet i Rømersgade.
Optoget blev spillet gennem byen hele vejen til Arbejdermuseet i Rømersgade.
Kampen for at komme ned på 8 timer stod på i 30 år. Byggefagene spillede i 1919 en afgørende rolle, og det var murerne, der gik forrest. De nedlagde først arbejdet en lørdag klokken 12 og gik hjem. Senere blev de lockoutet gennem flere måneder, da de nægtede at acceptere en aftale om 8,5 timers arbejdsdag.
Deres kamp betød, at størstedelen af alle arbejdere fra 1. januar 1920 fik 8-timersdagen. Aftalen blev underskrevet i foråret 1919 af De Samvirkende Fagforbund (LO), og arbejdsugen var dermed nede på 8 timer seks dage om ugen.
I optoget gennem de københavnske gader gjaldede bygningsarbejdernes nye krav til nedsat arbejdstid.
På Arbejdermuseet fortsatte fejringen af 100-året med taler, musik og mad. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Claus Olsen fra 3F BJMF og John Ekebjærg-Jakobsen, formand for Byggefagenes Samvirke i København, stod for festtalerne.
Arbejdermuseet benyttede anledningen til at åbne den nye udstilling Kampen om tiden, der fortæller om vejen til 8-timersdagen.
Murerbandet "Sjakket" spillede festsalen på Arbejdermuseet op med gamle klassikere og nye hits.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
