I løbet af de sidste 10 års misregimente har arbejdsmarkedspolitikken mistet sit hus. Der skal en drastisk forandring til for at sikre den et nyt hjem.

Det er ikke nok at lave et nyt aktiveringssystem, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil. Der er brug for, at Danmark får en helt ny og aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det understreger professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Han er en af oplægsholderne på Christiansborg fredag den 15. marts, hvor Enhedslisten har inviteret til arbejdsløshedshøring. Landstingsalen er propfyldt. Høringen er blevet flyttet til et større lokale for at få plads til alle deltagerne.

- Det står i regeringsgrundlaget, at vi skal have en ny arbejdsmarkedspolitik. Men den er ikke kommet endnu. Derfor må vi hjælpe med nogle gode ideer til regeringen, siger en veloplagt Henning Jørgensen, mens han vandrer frem og tilbage foran forsamlingen.

Han er kritisk overfor den store fokus regeringen har på at øge arbejdsudbuddet i en situation, hvor der er mangel på arbejdspladser.

- Det har aldrig været meningen, at arbejdsmarkedspolitikken skulle øge arbejdsudbuddet. Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft skal matche hinanden. Man misbruger arbejdsmarkedspolitikken til at nå nogle finanspolitiske mål, mener Henning Jørgensen.

Han understreger, at det er en kæmpemæssig opgave, Mette Frederiksen står overfor. Aktivering og uddannelse af de arbejdsløse er næsten gået i stå. Jobformidlingen er afskaffet. Arbejdsmarkedets parter er sat udenfor indflydelse. Reelt er arbejdsmarkedspolitikken brudt sammen i løbet af de sidste 10 år. I samme periode er der sket et holdningsskift i den offentlige debat, fra at se arbejdsløsheden som et samfundsmæssigt problem til i dag at være et individuelt spørgsmål.

 Arbejdsgiverne er født i trillebørens tegn. De skal skubbes.

Henning Jørgensen, professor

VK-regeringen fik lagt arbejdsmarkedspolitikken i ruiner, konstaterer Henning Jørgensen. Han henviser blandt andet til, at fagforeninger og arbejdsgivere i 2007 mistede den indflydelse, de gennem de regionale arbejdsmarkedsråd tidligere havde haft på den konkrete beskæftigelsespolitik i området. 

- Det var en historisk fejltagelse af rang. Her kunne dem, som havde kendskab til virksomhederne i området give offentlig støtte til at sætte gang i noget nyt. Man kunne få virksomheder til at prøve noget af. Det var muligt at koordinere mellem aktørerne, som var tæt på hinanden, og det, at fagbevægelsen var med, gjorde, at der også blev tænkt i sociale hensyn. I dag er rådene lavet om til nogle lokale rådgivende organer, som man ikke behøver at lytte til, og som hverken har penge eller kompetence til at gøre noget, understreger Henning Jørgensen.

Han ser det som helt centralt, at de kollektive aktører, som arbejdsgivere og fagforeninger, får en rolle at spille i en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er dem, som kender de konkrete arbejdsløse og de lokale virksomheder, og kan arbejde med at matche dem til hinanden. 

Jobformidling blev afskaffet

VK-regeringen afskaffede også den statslige Arbejdsformidling. I stedet blev opgaven med de arbejdsløse lagt over i de kommunale jobcentre, som bruger det meste af deres tid på kontrol af de arbejdsløse, en strøm af samtaler og sikring af standardiseret aktivering, men ikke beskæftiger sig med egentlig jobformidling.

Det er derfor, Mette Frederiksen i dag kan komme ud på et jobcenter og møde sagsbehandlere, der aldrig har været ud på en arbejdsplads. Men det var en politisk beslutning at fjerne formidlingen fra jobcentrene. 

- VK-regeringen troede, at bare man bankede de arbejdsløses CV ind på nettet, så kunne arbejdsgiverne sidde og bladre i dem og finde den arbejdskraft, de har brug for. Men det virker ikke, arbejdsgiverne vil se ansigter. Det handler om at være tæt på, at bruge sine netværk og være i direkte kontakt, siger Henning Jørgensen.

Han retter også en skarp kritik af den privatisering, den borgerlige regering gennemførte i 2003 med støtte fra Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Her blev åbnet for private aktører, som kunne tage sig af aktivering af de arbejdsløse. 

- Men de skal selvfølgelig bare tjene penge. Hele behandlingen af de arbejdsløse bliver standardiseret, man behandler mennesker med forskellig baggrund ens. Det hele skal kunne måles og vejes. Kommunerne kan bare sætte gang i det, som er billigst, de får den samme statsrefusion, uanset om det virker eller ej, konstaterer Henning Jørgensen.

Han mener, at der er brug for et totalt opgør med den nuværende beskæftigelsespolitik, for at få noget som virker i forhold til at skabe arbejdspladser og få folk i arbejde. 

- Vi skal have knald på alle funktioner. Arbejdsformidlingen skal genindføres, vi skal satse massivt på udannelse og opkvalificering, lave positiv aktivering, som får folk i arbejde, og det hele skal spille sammen med en opprioritering af det forebyggende arbejde, så vi undgår nedslidning og arbejdsbetingede sygdomme, siger Henning Jørgensen.

Krav til arbejdsgiverne

Han ser det som en afgørende nødvendighed, at der igen bliver indført en regional arbejdsmarkedspolitik og henviser til, at det er helt umuligt for en kommune uden uddannelsesinstitutioner som for eksempel Langeland at få en arbejdsmarkedspolitik til at fungere indenfor sine egne rammer. 

Hele projektet lader sig ikke gøre uden at gå ind og stille krav til arbejdsgiverne. Al erfaring viser, at der ikke sker ret meget i forhold til at skabe praktikpladser og få udsatte grupper i arbejde, hvis alt ligger i hænderne på arbejdsgiverne selv, mener Henning Jørgensen.

- Arbejdsgiverne er født i trillebørens tegn. De skal skubbes. Skal vi have skabt 10.000 praktikpladser og sikre et rummeligt arbejdsmarked, er vi nødt til at tvinge dem, erklærer han.

Men Henning Jørgensen understreger samtidig, at det også handler om at holdningspåvirke arbejdsgiverne. Derfor er det så vigtigt at sikre den tætte dialog med arbejdsgiverne, den dialog, som har været fraværende de sidste år, hvor det hele har handlet om at føre kontrol med de arbejdsløse i stedet for at opdyrke kontakten til arbejdspladserne i området.

Fagbevægelsens bud

En anden oplægsholder på høringen er Søren Becher, leder af a-kassen i 3F København. Han har også en række konkrete ideer til, hvad der er brug for af ændringer. 

Helt på linje med Henning Jørgensen vil han have jobformidlingen tilbage til a-kasser og jobcentre.

- Og så skal vi have afviklet alt det perspektivløse samtalecirkus i både a-kasser og jobcentre. Vi skal have jobcentrene ud i marken, de skal have kontorer ude i de faglige miljøer og lave aftaler på stedet i mødet med den arbejdsløse, siger Søren Becher.

Lignende synspunkter kommer fra de fire fagforeningsformænd, som deltager i en paneldebat på høringen. 

- Der er brug for et helt nyt menneskesyn i beskæftigelsespolitikken. Det, vi har i dag, er sovset ind i mistilid, pjank og pjat. I stedet burde a-kasser og jobcentre bruge størstedelen af deres tid på at guide den arbejdsløse til et job, siger Dennis Kristensen, formand for FOA. Han ser det som positivt, at regeringen har fokus på den private jobskabelse, men kritiserer, at man samtidig nedlægger offentlige arbejdspladser gennem ekstremt stramme budgetkrav. 

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, efterlyser, at der bliver gjort mere brug af uddannelsesrevalidering. Det er et redskab, men ved, får mange tilbage i arbejde, alligevel bruges det stort set ikke i dag.

Forbundformændene peger i øvrigt på behovet for at få gjort det lettere at genoptjene retten til at få dagpenge. Samtidig med at dagpengeperioden blev halveret, blev det antal timer, man skal arbejde for at genoptjene retten til at få dagpenge, fordoblet. Det betyder, at Danmark i dag har langt strammere regler end andre lande med et sammenligneligt dagpengesystem, som for eksempel Sverige.

Minister på besøg

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen deltager også på høringen. Men hun kommer kun og afleverer sit oplæg, svarer på et par spørgsmål og er så ude af døren igen. Hun hører derfor ikke alle de ideer og forslag, der kommer på bordet i løbet af dagen. 

Mette Frederiksen bruger en del tid på at tale om den fremlage kontanthjælpsreform og argumenterer for regeringens plan om at sætte ydelsen ned for de 25-30-årige kontanthjælpsmodtagere for at presse dem til at tage en uddannelse. 

Ellers understreger ministeren, at der ikke bliver ændret på dagpengeperiodens længde

- Vi skal i stedet diskutere, hvordan vi skaber beskæftigelse. Hvis beskæftigelsespolitikken er så god, at den får folk i arbejde, så er problemet ikke dagpengeperiodens længde, understreger ministeren.

Hun vil af med meningsløs aktivering, gentagne brug af jobsøgningskurser og langvarige løntilskudsjob, som ikke fører til fast arbejde. På linje med fagfolkene på høringen ønsker Mette Frederiksen at få jobformidlingen tilbage i beskæftigelsessystemet.

- I Horsens har de samlet indsatsen for arbejdsløse i et hus. Her er a-kassen, jobcentret, uddannelsesinstitutionerne og virksomhedskontakterne i samme bygning. Det er vigtigt, at vi går i den retning. Vi kan løse opgaven, hvis vi bare tænker os lidt bedre om end i dag, siger Mette Frederiksen, inden hun haster videre.

Hun har ikke tid til at svare på et spørgsmål fra Arbejderen om, hvordan hun forholder sig til Henning Jørgenses forslag om at stille krav til arbejdsgiverne om at tage et socialt ansvar.