De fleste husker den 25 dages lange lockout af landets lærere ved overenskomstforhandlingerne i 2013.

Overenskomstforløbet har efterladt uslettelige spor i fagbevægelsen - ikke mindst blandt lærerne selv og spøger nu igen, hvor de og andre ansatte i kommuner, regioner og stat er ved at forberede næste slag om overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked.

Med en fælles udtalelse ønsker vi at sende et signal til arbejdsgiverne om, at også de skal tage den danske model dybt alvorligt.
Elisa Rimpler Bergmann, BUPL

For at undgå en gentagelse af 2013 har de 51 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet givet hinanden håndslag på, at alle hjælper alle ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2018.

"Kommer vi i den situation, hvor det er nødvendigt at bruge det politiske håndslag, så vil vi konkret tage stilling til, hvordan vi vil følge op overfor arbejdsgiverne”, slår fagforbundene fast i en fælles udtalelse, der også kræver, at alle organisationer skal have mulighed for at komme i reelle forhandlinger.

OK 2013 var planlagt

Der var nemlig ikke tale om reelle forhandlinger i tilfældet med lærerne i 2013, men om et på forhånd planlagt forløb for at tryne en hel faggruppe, hvilket Arbejderen har beskrevet i et utal af artikler.

– I et forsøg på at lægge pres på arbejdsgiverne afviste organisationerne at godkende det generelle forlig, men det hjalp så ikke. For som alle ved, var det hele planlagt - så lige meget, hvad vi havde gjort, så havde det politiske flertal gennemført angrebet på lærernes arbejdstid, forklarer Anders Bondo Christensen med henvisning til lockouten af lærerne og det efterfølgende regeringsindgreb.

Til gengæld fremhæver han overenskomstforhandlingerne to år senere som eksempel på, hvad det er værd, når fagbevægelsen står sammen på tværs af fag og brancher.

– I 2015 nægtede vi at gå ind i de afsluttende forhandlinger, før vi havde forhandlet på lærernes område. Det gjorde, at vi kom i mål med en læreraftale i 2015. Det er et udtryk for, at det her med at stå vagt om den danske model, det har stor betydning for os alle sammen, siger Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.dk.

Vi står samlet

Elisa Rimpler Bergmann er formand for pædagogernes forbund BUPL og sidder i forhandlingsudvalget i de offentliges overenskomstfællesskab. Hun er på linje med sin mandlige kollega og mener, det har en stor værdi, at forbundene samlet kommer med et signal op til OK 2018.

– Det er på en og samme tid et signal til arbejdsgiverne om, at vi bakker hinanden op, og at vi støtter den danske model, der bygger på, at medarbejdere og arbejdsgivere sammen finder løsninger og indgår aftaler. Vi går samlet til forhandlingerne, og vi er enige om, at der skal være reelle forhandlinger, siger den kvindelige forbundsformand til Arbejderen.

Hun fortsætter:

– Vi vil stå på mål for den danske model og med en fælles udtalelse ønsker vi at sende et signal til arbejdsgiverne om, at også de skal tage vores forhandlingsmodel dybt alvorligt.

Forhandlingerne om nye overenskomster i den offentlige sektor begynder til januar 2018.