08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagforbund i fælles kampagne for velfærd

Protest mod regnearkstyranni

Fagforbund i fælles kampagne for velfærd

FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, Socialrådgiverne og HK Kommunal har startet fælles kampagne for at synliggøre de barske konsekvenser af nedskæringer i velfærden.

FOA et af af de fem forbund, der står bag kampagnen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Fem af de største fagforbund på det offentlige område brugte 1. maj til at skyde en ny kampagne for bedre velfærd i gang. Med initiativet "Virkelighedens velfærd" vil de faglige organisationer vise, hvor alvorlig situationen er i ældreplejen, i folkeskolen, i daginstitutionerne og på andre områder.

Kampagnen er i fin samklang med det lokalt baserede initiativ Velfærdsalliancen.

– Det skal være slut med, at politikerne på Christiansborg og i byrådene gemmer sig på rammebeslutninger om, hvordan velfærden skal fungere, samtidig med at de fjerner det økonomiske grundlag for, at det kan lade sig gøre, siger Mona Striib, næstformand i FOA.

Udover FOA står også BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Lærerforeningen og HK Kommunal bag kampagnen.

– Med kampagnen vil vi på alle fronter vise, hvordan den velfærd, der skal sikre os allesammen tryghed, i den grad er nødlidende. Der er brug for at råbe vagt i gevær, siger Mona Striib.

På kampagnens hjemmeside virkelighedensvelfaerd.dk beskrives en række konkrete eksempler fra hverdagen ude i landets plejecentre, daginstitutioner og folkeskoler. Som for eksempel hvordan der mange steder er hverdag, at en enkelt nattevagt skal tage sig af 24 beboere på et plejehjem – hvoraf mange er demente. 

De fem forbund besøger i disse uger alle partierne i Folketinget for at fortælle dem om realiteterne ude i virkelighedens velfærd. Udover at lægge pres på politikerne direkte vil kampagnen arbejde med mange andre udtryk som for eksempel tegnefilm, annoncer, opslag på Facebook samt aktivering af tillidsmandsnetværk og medlemsgrupper. 

Kampagnen er i fin samklang med det lokalt baserede initiativ Velfærdsalliancen, der den 12. maj står bag demonstrationer i mindst 60 byer over hele landet, oplyser Mona Striib.

– Vores aktiviteter skal supplere alt det, der sprudler frem den 12. maj. Forbundene bakker op om Velfærdsalliancen, selvom de ikke er tilsluttet. Det, der gror op nedefra, kan bedre aktivere medlemmerne lokalt, end hvis forbundene skulle ind og koordinere, planlægge og bestemme, siger hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. maj. 2016 - 10:07   10. maj. 2016 - 16:17

Velfærd

ur@arbejderen.dk