Står det til Fødevareforbundet NNF, så skal der fremover opdrættes og slagtes flere svin i Danmark end i dag. 

Fagforbundets formand Ole Wehlast er sågar parat til at smide medlemskroner i et projekt for at få bygget flere slagtesvinestalde, hvis finanssektoren, fødevareindustrien og landbruget også er klar med en kapitalinsprøjtning. 

Jeg mener ikke, at vi skal bruge medlemskroner på at hjælpe landets mest forgældede erhverv.
Klaus Olesen, FTR

– Hvis et bidrag fra os betyder, at vi også kan få pensionskasser, banker og landbrugets finansieringskilder til at gå ind i projektet - sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet - så mener jeg, at vi bør overveje det, sagde Ole Wehlast, da han luftede ideen på forbundets nyligt afholdte kongres.

Lige nu ligger der en halv milliard kroner i Erhvervs- og Vækstministeriet - penge som kan bruges til investeringer i landbruget, hvis landbruget og fødevarebranchen selv kan skaffe et lignende beløb. Forbundsformanden håber derfor, at et fælles projekt vil føre til, at pengene udløses og investeres i slagtesvinestalde, der igen vil føre til flere slagtninger på slagterierne og dermed sikring og udvikling af danske arbejdspladser.

Færre slagtninger koster medlemmer

Fødevareforbundet har mærket konsekvenserne af faldet i slagtninger. Siden 2008 er der forsvundet over 10.000 medlemmer fra forbundet, hovedparten af dem sammen med jobbene i slagteribranchen.

Den udviklng har de danske landmænd skubbet på, fordi de igennem de seneste ti år har sendt stadig flere smågrise syd for grænsen til opfedning og slagtning. I 2006 drejede det sig om tre-fire millioner smågrise. I dag nærmer tallet sig 13 millioner, skriver nnf.dk., og ifølge Landbrug & Fødevarers prognose forventes der i år at blive slagtet cirka 18 millioner i Danmark - det laveste tal i årtier.

– Vi skal naturligvis sikre os, at de mange penge, der bliver fundet, også hvis det ikke bliver vores penge, skal understøtte, at slagtesvinene også bliver slagtet her i landet og dermed bidrager til at skaffe flere arbejdspladser, understregede Ole Wehlast, der gerne selv sætter sig i spidsen for projektet og tager initiativ til at samle parterne. 

Arbejderen har snakket med flere af de delegerede både under selve kongressen og efter. De havde ikke hørt om ideen, før forbundsformanden luftede den fra talerstolen. Og ikke alle deler begejstringen for ideen.

– Jeg er lodret uenig og mener ikke, at vi skal bruge medlemskroner på at hjælpe landets mest forgældede erhverv. Vi er en fagforening, ikke et investeringsselskab, siger Klaus Olesen til Arbejderen. 

Han er fællestillidsrepræsentant for næsten 1400 slagteriarbejdere på Danish Crown i Horsens, der således udgør cirka syv procent af Fødevareforbundets knap 20.000 medlemmer.

Manglende vilje

Det er selve slagtningen, der skaber job i Danmark, erkender Klaus Olesen, og derfor skulle man også tro, at han støtter et forslag, der kan skabe ekstra job på danske slagterier, inklusiv hans egen arbejdsplads. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

– Det er ikke vores opgave at redde landmændene, der ved at sende grise ud af landet er med til at save den gren over, de selv sidder på. Jeg synes, det er problematisk, så længe landmændene ikke selv viser vilje til at ville slagte svin i Danmark, siger Klaus Olesen.

At antallet af smågrise til eksport er steget markant mere end antallet af svin til slagtning er faldet, tyder efter fællestillidsmandens bedste overbevisning på, at den vilje ikke er til stede.

Klaus Olesen kender udmærket forklaringerne med, at den pris, landmændene modtager fra slagterierne, gennem en årrække har været lav, og priserne på foder høj, og at det derfor bedre har kunnet betale sig for den enkelte landmand at sende grisene ud af landet.

– Nu får de en bedre afregning og foderpriserne er faldet, så står de pludselig og mangler over 600.000 pladser til slagtesvin. Jeg synes, det er en farlig vej at gå. Jeg kan ikke forestille mig, at landmændene vil give garantier for, at vi får pengene tilbage.

Alle medlemmers penge

Udmeldingen fra forbundsformanden kom også bag på Flemming Hansen, formand for cirka 4000 medlemmer i Fødevareforbundets østjyske afdeling. Han ser da heller ikke umiddelbart, at der er NNF-penge på vej til svineproducenterne i Danmark, og han forventer, at der bliver en grundig diskussion i hovedbestyrelsen, hvor han selv har sæde, inden der sættes noget konkret i værk.

– Med 1400 medlemmer, der arbejder på Danish Crown i Horsens, er det utroligt vigtigt for os at samarbejde med koncernen, men det er ikke det samme, som at vi skal investere i branchen. Over halvdelen af medlemmerne i vores afdeling er ansat i andre brancher i fødevareindustrien, og når vi snakker investeringer, er det altså alle medlemmers penge, der er i spil, siger Flemming Hansen til Arbejderen.

Klaus Olesen er enig i den poite fra afdelingsformandens side, og han tilføjer:.

– Jeg frygter, at det bliver sværere at få ansatte fra eksempelvis mejeriområdet eller bagere som medlemmer, hvis NNF begynder at investere i svineproduktion. I stedet for at investere 50 eller 100 millioner kroner i grise, så jeg da hellere, at pengene blev brugt til at nedbringe kontingentet, så vi kan få flere medlemmer og den vej rundt blive en stærkere fagbevægelse.

Hurtig reaktion

Ifølge Arbejderens oplysninger er der endnu ikke sat beløb på, hvor mange penge Fødevareforbundet eventuelt vil investere, og der er heller ikke sat dato på møde med eventuelt andre interessenter.

Det er imidlertid en kendsgerning, at Danish Crown var meget hurtigt ude med en reaktion. Næppe havde Ole Wehlast nævnt ideen på kongressen, før der lå en pressemeddelelse fra slagterikoncernen:

"Det er et meget stærkt signal, Fødevareforbundet NNF sender med udmeldingen fra formanden Ole Wehlast på deres kongres. I Danish Crown undersøger vi i øjeblikket, hvilke muligheder vi har for at gå ind i et projekt sammen med NNF og eventuelt andre partnere", lød det sammen med en tilkendegivelse om, at slagterikoncernen er klar til at sætte sig sammen med NNF snarest muligt for at høre nærmere om forbundets idéer.