Skal forhandlingerne om nye overenskomster for ansatte i stat, regioner og kommuner i 2021 foregå som planlagt? Eller er det bedre at udskyde forhandlingerne og så håbe på, at økonomien har rettet sig op ovenpå coronakrisen?
Ingen ved med sikkerhed, hvor dyb krisen bliver, og hvor længe den trækker ud.
Mona Striib, Forhandlingsfællesskabet
De spørgsmål har de seneste uger været til grundig diskussion i de offentlige fagforbund, herunder i Forhandlingsfællesskabet, som forhandler de generelle løn- og arbejdsvilkår for tilsammen 565.000 ansatte i kommuner og regioner.
Mona Striib er formand for de 51 medlemsorganisationer i fællesskabet, og det er ikke nemt at tage en beslutning og så være 100 procent sikker på, at det er den helt rigtige, indrømmer hun over for Arbejderen:
– Det her er på alle måder en helt ny situation. I går (tirsdag, red.) kom regeringen med sin økonomiske redegørelse, og udviklingen i økonomien og på det private arbejdsmarked ser temmelig dyster ud. Ingen ved med sikkerhed, hvor dyb krisen bliver, og hvor længe den trækker ud.
Forskellige scenarier
Forhandlingsfællesskabet har været samlet både onsdag den 20. maj og mandag den 25. maj for at samle op på organisationernes tilbagemelding på et fælles diskussionsoplæg. Oplægget, udarbejdet af overenskomstfællesskabets forhandlingsudvalg, ridser forskellige overenskomstscenanier op, herunder en mulig udskydelse af forhandlingerne.
I oplægget, som Arbejderen er i besiddelse af, står der, at coronaepidemien har vendt op og ned på forberedelsen af OK-21 og ændret baggrundstæppet væsentligt. "Både dansk og international økonomi er i krise," fastslår forhandlingsudvalget, der vurderer, "at det med så stor økonomisk usikkerhed kan blive vanskeligt at gennemføre et traditionelt forhandlingsforløb ved OK-21. Der er brug for at overveje nye veje."
Nogle af medlemsorganisationerne har meldt ud, at de ønsker at gennemføre overenskomstforhandlingerne, coronakrise eller ej. Det gælder ifølge Arbejderens oplysninger Dansk Sygeplejeråd og pædagogernes forbund BUPL.
– Vores udgangspunkt er, at vi bør forhandle, som vi plejer. Det gør vi, velvidende at det vil blive en rigtig svær overenskomst. Så må vi tage de sværdslag og de forholdsregler, vi kan, i forhold til den økonomi der er til rådighed, når vi forhandler, udtaler formand for BUPL Elisa Rimpler til Børn & Unge.
Hun mener ikke, at pædagogerne kan leve med en forlængelse af den nuværende overenskomst, hvor de kan se frem til en periode uden lønstigning og måske endda kan risikere en lønnedgang. Elisa Rimpler er helt med på, at kampen for højere løn til medlemmerne selvfølgelig bliver sværere, hvis der ikke er ret mange penge at forhandle om.
På et hovedbestyrelsesmøde i går i FOA, hvor Mona Striib også er formand, tilkendegav et stort flertal, at de støtter den model, der går på at udskyde overenskomstforhandlingerne til senere start i 2021.
– Som bekendt følger udviklingen på det offentlige arbejdsmarked det private på godt og ondt, og i den her usikre situation er det også meget usikkert, hvad der vil være til det offentlige område at forhandle om. Vi ved ikke, om de private lønninger kommer til at stå stille, om de går tilbage, eller der måske kommer en anelse fremdrift. Men det vil med stor sikkerhed smitte af på os i den offentlige sektor, siger Mona Striib.
Plads til uenigheder
Hun opfatter det ikke som noget problem, at organisationerne i Forhandlingsfællesskabet har forskellige vurderinger og holdninger. Organisationerne fortsætter diskussionerne på kryds og tværs om, hvorvidt de kan indfri medlemmernes forventninger ved en normal OK-forhandling, eller om det giver mest mening at udskyde forhandlingerne til senere.
– Samtidig holder vi et vågent øje med udviklingen. Hvad kommer der til at ske på det private arbejdsmarked med genåbningsplanen? Hvad sker der med hjælpepakkerne og de mange ansatte, der er hjemsendt på lønkompensation? Hvor mange af dem kommer tilbage i job, og hvor mange bliver fyret oveni dem, der allerede har mistet deres job på grund af coronaen, lyder det fra Mona Striib.
Den 14. maj viser en opgørelse fra Erhvervsministeriet, at over 170.000 lønmodtagere er sendt hjem på lønkompensationsordningen, hvor virksomheder kan få hjælp fra staten til at betale de ansattes løn. Det dækker over 176.000 job, hvilket skyldes, at nogle danskere har flere deltidsjob.
Forhandlingsfællesskabet forventer at lande en beslutning omkring juli måned.
De statsansatte
Også Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der samler de statsansattes organisationer, diskuterer forskellige overenskomstmodeller. Arbejderen har forsøgt at få en udmelding fra formand Rita Claumarch Bundgaard, der imidlertid ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt.
Arbejderen har ligeledes spurgt arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL), hvilke overvejelser de har i forhold til de offentlige overenskomstfornyelser.
KL's presseafdeling oplyser, at der for tiden er rigeligt at gøre med at håndtere coronakrisen, og at de, der sidder med i overenskomstforhandlingerne, derfor "endnu ikke har taget stilling til deadlines med mere i forbindelse med overenskomstforhandlingerne."
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
