I de sidste 14 dage har repræsentanter fra midtjyske fagforeninger holdt daglige møder. De er dybt frustrerede over Arbejdstilsynet (AT), der endnu ikke har kigget på byggeriet af det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, hvor der er store problemer med coronasikkerheden.

Vi kan bare konstatere, at det, vi ser, sjældent stemmer overens med det, som bliver meldt ud fra byggeledelsen.
Thomas Skov Jakobsen, faglig konsulent i 3F

– AT var på besøg torsdag den 26. marts, men kom aldrig længere end til det, der skulle have været et indledende møde med byggeledelsen og entreprenørerne. De kom slet ikke rundt på byggepladsen, fortæller Jesper Porup, der er faglig sekretær i Dansk El-Forbund Midtjylland, til Arbejderen. 

Han og kollegaerne i de andre lokale byggefagforeninger mener ellers, at der er al mulig grund til, at Arbejdstilsynet gennemtjekker den gigantiske byggeplads. Der er problemer med mobildækningen, og nødudgange er spærret, men fagforeningerne har valgt lige nu at have fokus på corona og få minimeret risikoen for smitte.

 – Selv om der da er sket forbedringer, siden vi begyndte at klage, så mangler der stadig adgang til toiletter og håndvaske. Der mangler spisepladser, og rengøring og afspritning er slet ikke i orden, siger Jørgen Nielsen, næstformand i 3F Midtjylland, til Arbejderen.

Han fortæller videre, at AT efter mødet på byggeprojektet meddelte, at de ikke ville udstede påbud om at iværksætte ekstra tiltag for at forbedre hygiejnen og dermed mindske risikoen for coronasmitte på arbejdspladsen. 

– Så spurgte vi, om de ville komme på et nyt besøg på pladsen, men det havde de ikke umiddelbart nogen intention om. Skulle de det, forudsatte det en ny henvendelse fra os. Vi føler, at vi bliver holdt for nar, lyder det fra Jørgen Nielsen.

De faglige repræsentanter er meget foruroligede over, at AT ikke vil foretage tilsyn på pladsen. Det er Midtjyllands største byggeplads, hvor der i perioder går 400-500 håndværkere, der tager fat i de samme håndtag, konstant møder hinanden på gangene, på trapper og i de rum, hvor der bliver arbejdet.

Dertil kommer, at mellem en tredjedel og halvdelen af håndværkerne kommer fra udlandet. Ifølge Arbejderens oplysninger kører flere af dem hjem hver eller hver anden weekend. Når de kommer tilbage, kan de gå direkte ind på sygehusbyggeriet og arbejde uden først at have været i karantæne i de 14 dage, som sundhedsmyndighederne anbefaler danskere, der har været på udlandsrejse.

>>LÆS OGSÅ: Lukkede grænser - men ikke for udenlandske arbejdere

AT har droslet ned

Det er blevet bemærket, at mens arbejdet trods coronakrisen fortsætter ufortrødent i byggeriet og på andre arbejdspladser, så har den myndighed, der har til opgave at føre tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, droslet gevaldigt ned på sine aktiviteter.

Den 12. marts – få dage efter at regeringen havde meddelt, at Danmark lukker ned – kunne man læse på Arbejdstilsynets hjemmeside, at deres aktiviteter ville bliver ændret. Da tilsynet ikke vil medvirke til at sprede corona, er alle planlagte besøg droppet. Dog rykker myndigheden fortsat ud ved alvorlige ulykker og ved alvorlige klager på baggrund af en konkret vurdering.

Jesper Porup fra El-forbundets midtjyske afdeling har filmet forholdene på byggepladsen, lagt filmen på fagforeningens facebookside og sendt den til AT.

– Svaret fra AT lyder, at de ikke kan komme med påbud, da de ikke selv har observeret tingene på pladsen. Så der er ingen hjælp at hente fra AT i den her situation, siger en frustreret Jesper Porup til Arbejderen og fortsætter:

– Jeg er da dybt forundret over, at de altid selv skal ud for at kunne reagere. Det svarer jo til, at jeg optager et overfald mellem to personer, og så siger politiet, at det kan de ikke tage sig af, fordi de ikke selv har set overfaldet.

Arbejderen har skrevet til chef i Arbejdstilsynets Region Midt/Nord Martin Skåning og spurgt, hvad der skal til for at få tilsynet ud på byggepladsen i Gødstrup. Tirsdag eftermiddag havde Arbejderen endnu ikke modtaget svar.

Kritik af regionen – offentlig bygherre

Det er Region Midtjylland, der er bygherre på hospitalsbyggeriet og dermed har ansvaret for sikkerheden på arbejdspladsen. Men den offentlige arbejdsgiver lever slet ikke op til sit ansvar, kritiserer fagforeningerne.

Anders Kühnau (S) er formand for regionsrådet i Midtjylland og dermed den politisk ansvarlige. Han bekræfter over for Arbejderen, at han i kraft af formandsposten er fuldt opdateret om forholdene på byggeriet af Gødstrup Sygehus.

Forelagt kritikken fra fagforeningerne siger han:

– Alle de punkter, der er påpeget, er der gjort noget ved. Jeg kan ikke forstå, at fagforeningerne bliver ved med at rette kritik af eksempelvis manglende spisepladser og rengøring. Jeg er oplyst om, at alle problemer er løst, og at der er øget rengøring af toiletter og håndvaske. Der er de spisepladser, som der skal være og også øget rengøring af dem.

Regionsrådsformanden siger videre, at det er umuligt som bygherre at gå rundt og tjekke alt, så derfor læner han sig op ad de tilbagemeldinger, han får fra byggeledelsen, som siger, at forholdene er i orden.

– Det er ikke rigtigt, når fagforeningerne siger, at der ikke bliver gjort ordentlig rent. Det, der er efterspurgt, er rettet op. Den seneste tilbagemelding har jeg selv fået for et par dage siden, og ud fra det, jeg er oplyst, lyder forholdene betryggende, siger Anders Kühnau.

Thomas Skov Jakobsen er faglig konsulent i 3F og har været på sygehusbyggeriet et utal af gange. Han undrer sig ikke over svaret fra Kühnau.

– Selvfølgelig kan han ikke personligt rende rundt på pladsen og må basere sin viden på informationerne fra byggeledelsen. Vi kan bare konstatere, at det, vi ser, sjældent stemmer overens med det, som bliver meldt ud fra byggeledelsen, siger Thomas Skov Jakobsen.

LO: God dialog med byggeledelsen og regionen

LO Herning-Ikast har, siden byggeriet af det nye supersygehus startede i 2012, haft en tæt og god dialog med byggeledelsen og regionen. Det fortæller sektionsformand Lone Børlum til Arbejderen:

– Da covid-19 lukkede landet ned, intensiverede vi dialogen med byggeledelsen og har siden da været i god dialog. Vi føler, at byggeledelsen og regionen tager os og situationen alvorligt, og vi er kommet rigtig langt i forhold til bedre sikkerhed. Vi ser en byggeledelse, der hele tiden sørger for at følge op på de retningslinjer, der kommer fra regeringen og Folketinget.

– Vi fortsætter dialogen og følger det tæt i disse tider, da vi naturligvis har sikkerhed og velfærdsforanstaltninger for vores medlemmer som første prioritet, siger Lone Børlum.

Hvad skal man tro?

En af dem, der for tiden møder ind på sygehusbyggeriet, er maler Michelle Omme. Hun har ikke de samme roser til byggeledelsen.

– I sidste uge spurgte jeg på et sikkerhedsmøde, om der var konstateret coronasmitte blandt nogen af folkene, fordi der gik rygter om det på pladsen. Nej, fik jeg at vide. Så læste jeg så i går, at der er 18 personer, der har været i karantæne på grund af mistanke om corona. Hvad skal jeg så tro, siger malersvenden og arbejdsmiljørepræsentanten til Arbejderen.

Det skaber mistillid og mistro til byggeledelsen, og oveni frygten for coronasmitte er det en ubehagelig cocktail:

– Lige nu har jeg en kollega, der er sygemeldt. Han har fået at vide, at han kan møde på arbejde igen, når han har følt sig rask i 48 timer, men han bliver ikke testet. Det ryster mig. For så ved vi jo ikke, om der er smittede eller ej.

Michelle Omme siger, at der er sket forbedringer på pladsen, men at der stadig kan være tomme spritdispensere eller mangle sæbe ved håndvasken.

Lang vej endnu

Da fagforeningerne tog fat på opgaven med at sikre ordentlige hygiejniske forhold for arbejderne, var der blot 12 toiletter med tilhørende håndvaske i det 145.000 kvadratmeter store sygehusbyggeri. I forbindelse med kantinen er der seks toiletter, og der er yderligere 30 toiletter ved omklædnings- og badefaciliteterne. De sidste er forbeholdt bestemte firmaer og er aflåste, så ikke alle har adgang til dem. Desuden befinder de sig langt fra byggepladsen.

I dag den 7. april har fagforeningerne fået forelagt en oversigt over de toiletter og håndvaske, der nu er tilgængelige på arbejdspladsen.

– Nu er der adgang til 17 toiletter, der bliver sat håndvaske og afspritningsstationer op, men der er stadig lang vej, konstaterer Jørgen Nielsen, den midtjyske 3F-afdelings næstformand.

I henhold til arbejdsmiljøloven skal der være minimum én håndvask for hver fem personer, minimum ét toilet for hver 15 personer, og der må højst være en afstand af 200 meter eller en transporttid på fem minutter til toilet.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her