09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagforeninger sætter slutspurt ind for at stoppe højere pensionsalder

Pensionsforslag sat til førstebehandling

Fagforeninger sætter slutspurt ind for at stoppe højere pensionsalder

Den 1. december skal Folketinget førstebehandle forslaget om, at pensionsalderen skal stige til 69 år fra 2035. Nu sætter folkene bag kampagnerne #Stop 68 og #68ErMereEndNok slutspurten ind for at stoppe politikernes hasardspil om pensionsalderen.

En lang række 3F-afdelinger demonstrerede mod højere pensionsalder den 6. oktober på Folketingets åbningsdag. Nu gør de det igen den 1. december, når Folketinget førstebehandler forslaget om stigende pensionsalder.
FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

Når Folketinget tirsdag den 1. december skal behandle forslaget fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om at hæve pensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035, så kommer det ikke til at foregå ubemærket.

Regeringen er total fakta-resistente og vælger at ignorere både fagbevægelse og befolkningen generelt.
Hans A. Sørensen, 3F Horsens

På trods af fortsatte coronarestriktioner, så har folkene bag kampagnerne #Stop 68 og #68ErMereEndNok forskellige aktiviteter i støbeskeen, som skal få folketingspolitikerne til at skrotte forslaget.

– På dagen for førstebehandlingen vil de faglige organisationer, som siger nej til højere pensionsalder, stille sig op med bannere og faner og være massivt til stede. Og det samme ved anden- og tredjebehandlingen, siger Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens og omegn og medinitiativtager til #Stop 68 kampagnen, til Arbejderen.

Han understreger, at der vil blive taget hensyn til coronarestriktionerne, så de medvirkende fagforeninger har fået besked på kun at stille med to personer hver.

Modstanden i befolkningen stiger 

Siden kampagnerne startede, har de fået stadig større tilslutning, og i dag er cirka 100 faglige organisationer med i pensionskampagnerne. De repræsenterer omkring 500.000 medlemmer, der siger nej til en pensionsalder højere end de 68 år, som allerede er politisk besluttet. Det gør et flertal i den danske befolkning også.

>>LÆS OGSÅ: Forbund: Sæt beslutning om pensionsalder på 69 år på pause

3F'erne på MAN Energy Solution i Frederikshavn siger klart 'nej tak' til højere pensionsalder
Privat

Hold 1 for de statsansatte i Bornholms Lufthavn bakker op om #Stop 68 kampagnen og kravet om et liv efter arbejdslivet.
Privat

– Men regeringen er total faktaresistente og vælger at ignorere både fagbevægelse og befolkningen generelt. Det er dybt kritisabelt og er klart udtryk for en virkelighedsfjern politik, der alene er baseret på fiktive tal i et excelark, mener Hans A. Sørensen.

Flere aktiviteter kører allerede som led i en slutspurt for at få politikerne på andre tanker. Eksempelvis er folk fra arbejdspladserne aktive på de sociale medier. Her offentliggør håndværkere, chauffører, industriarbejdere og andre faggrupper billeder, hvor de står med et banner med teksten: 'Vi har også ret til et liv efter arbejdslivet – Stop 68'.

Stor markering 1. december

Programmet for den 1. december ved at falde på plads, fortæller Jan Hoby, der er næstformand i LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger.

– Det starter med mega faneborg klokken 11-13:00. Klokken 5 minutter i tolv bliver der gennemført aktioner rundt om på forskellige arbejdspladser med krav om at stoppe den stigende pensionsalder, og dagens aktiviteter rundes af med XL bannerborg klokken 16-17:00, siger han til Arbejderen.

Ellers er planen at gennemføre bannerborg og faneborg alle hverdage klokken 16-17 fra den 1. december og frem til slut-december. Ligeledes arbejdes der på at lave en større markering igen i forbindelse med andenbehandlingen, som der endnu ikke er sat dato på.

Endelig vil fagforeninger og arbejdspladser sende deputationer til foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, ligesom lokalvalgte folketingspolitikere bliver kontaktet og forklaret om problemerne med at lade pensionsalderen blive ved med at stige.

Politikerne vil helst ikke tale om det

Men det er svært at trænge igennem til politikerne, konstaterer Søren Sørensen, formand for HK Privat Østjylland.

– Stigningen i pensionsalderen er et af de største arbejdsmarkedspolitiske problemer, vi har, mener Søren Sørensen, formand for HK Privat Østjylland.
HK Østjylland

– Vi har forsøgt at råbe nogle lokale folketingspolitikere op, men der kommer ikke rigtig nogen reaktion. Lige nu virker det, som om diskussionen ligger lidt stille, siger han til Arbejderen og fortsætter:

– Vi er bekymrede over, at det her ikke vinder genhør. Spørgsmålet får slet ikke den opmærksomhed, som jeg kunne ønske mig. Jeg er faktisk meget frustreret over det, fordi jeg synes, at det her er et af de største arbejdsmarkedspolitiske problemer, vi har.

SF og Enhedslisten er de eneste partier i Folketinget, der har meldt ud, at de stemmer imod forslaget, mens alle andre partier, inklusiv Socialdemokratiet, lader til at have bestemt sig, bemærker den østjyske sektorformand.

– Jeg synes nu, at de 68 år, som pensionsalderen er for dem, der er født efter 1969, er rigeligt, siger Søren Sørensen og refererer til en undersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen, der viser, at omkring 50 procent af dem over 65 år oplever, at de er mentalt udfordret:

– De er ældet og har problemer med at følge med.

HK Privat besluttede på sin kongres sidste år at ville arbejde for at stoppe pensionsalderen, og i oktober måned meddelte HK Danmarks forbundsformand Kim Simonsen, at han – presset af sin hovedbestyrelse og medlemmerne – havde ændret holdning. En automatisk stigning i pensionsalderen er ude af trit med medlemmerne, sagde Kim Simonsen.

Inden udmeldingen fra HK havde både 3F og FOA opfordret politikerne til at sætte beslutningen om at hæve pensionsalderen på pause.

>>LÆS OGSÅ: Danmarks tre største fagforbund kræver opgør med stigende pensionsalder

Ren hasard

3F Aalborg har været med fra start for at stoppe det, som formand Allan Busk kalder hasardspil med pensionsalderen.

– Det er ren hasard at planlægge landets økonomiske fremtid ud fra en idé om, at vi kan arbejde, til vi segner. Vi hverken kan eller skal fortsætte med at arbejde, til vi er langt op i 70'erne, som velfærdsforliget lægger op til, siger Allan Busk.

Han mener ikke, man kan forudsige, hvordan arbejdsmarkedet og det såkaldte arbejdsudbud ser ud om 15 år.

– Først havde vi en økonomisk krise og nu en coronakrise. De har begge resulteret i høj arbejdsløshed, og jeg har ikke svært ved at forestille mig et scenarie, hvor tusindvis af 70-årige ryger på dagpenge eller holder yngre kræfter ude af arbejdsmarkedet, så de skal på dagpenge eller anden ydelse. Det er ikke spiseligt, mener Allan Busk – hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk.

At en forlængelse af levealder ikke automatisk kan konverteres til et længere arbejdsliv har flere eksperter og fagpersoner undersøgt og dokumenteret. I august måned udtalte aldringsekspert og professor Rikke Lund til A4 Arbejdsliv, at mange danskere som 70-årige vil være så svækkede fysisk eller mentalt, at de ikke længere kan udføre deres arbejde som hidtil. Og på en landsdækkende konference i september måned gennemgik professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitetscenter, hvad videnskaben siger om alder og arbejdsevne. Hans konklusion var klar: Længere levetid giver længere skranteperiode.

>>LÆS OGSÅ: Pensionskonference: Længere levetid giver længere skranteperiode

Opsig velfærdsforliget

Den aktuelle pensionsalder er 65,5 år og vil stige foreløbig til 68 år med virkning fra 2030. Dermed har danske unge udsigt til den korteste andel af voksenlivet som pensionister af alle i OECD-landene, viser tal fra samhandelsorganisationen.

Forklaringen ligger i velfærdsforliget fra 2006 og beslutningen om at lade pensionsalderen stige i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. 

I den faglige kritik går det igen, at velfærdsforliget blev indgået på baggrund af muligheden for at gå på efterløn, markante forbedringer af arbejdsmiljøet og større muligheder for efter- og videreuddannelse.

– Hele præmissen for velfærdsforliget er forsvundet. Derfor giver det ikke længere mening og bør opsiges, mener Hans A. Sørensen og tilføjer:

– Der er brug for en pensionsalder, som både gælder fysisk og psykisk nedslidning. Alle skal have lige adgang til pension og med er rimeligt loft, som gælder alle.

Den midtjyske fagforeningsformand slutter med ordene:

– Vi har tænkt os at følge politikerne til dørs. Vi giver ikke op.

Tager turen til København

En af de mange fagforeninger, der sender folk til København i næste uge, er 3F Esbjerg Transport.

– Med de krav, arbejdsmarkedet stiller, nytter det ikke at blive ved med at lade pensionsalderen stige, mener Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport.

På afdelingens generalforsamling i oktober måned vedtog deltagerne en udtalelse, der anbefaler, at man i stedet tænker i en mere fleksibel tilbagetrækning, så man kan stoppe, når man ikke længere synes, man har overskuddet.

– I dag er der flere og flere, der fortsætter med at arbejde også efter pensionsalderen, men der er desværre også dem, der slæber sig afsted de sidste år af deres arbejdsliv. Det går ikke, lyder det fra Jakob Lykke.

Arne-pension løser ikke problemet

I oktober måned præsenterede statsminister Mette Frederiksen den længe ventede Arne-pension, som giver ret til tidlig pension for lønmodtagere og selvstændige med de længste og hårdeste arbejdsliv.

>>LÆS OGSÅ: Efter Arne-pension: Fagforeninger kræver stadig stop for stigende pensionsalder

Aftalen får ganske vist ros i stort set alle fagforbund, men samtidig peger de på det helt grundlæggende problem, at stigningen i pensionsalderen fortsætter. Og da Arne-pensionen er bundet op på, at man kan trække sig tilbage maksimalt tre år før den til enhver tid gældende pensionsalder, så bliver ordningen gradvist udhulet, lyder kritikken.

>>LÆS OGSÅ: Forbund: Sæt beslutning om pensionsalder på 69 år på pause

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2020 - 06:13   25. nov. 2020 - 12:28

Pension

noc@arbejderen.dk
Tilbagetrækningsreformen
  • Den såkaldte tilbagetrækningsreform blev aftalt i foråret 2011 mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Men aftalen hæves folkepensionsalderen med et halvt år om året fra 2019 til 2022, så folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022. 
  • Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år gradvist fra 2018-2023 ved at hæve efterlønsalderen.

  • Nedslidte kan få seniorførtidspension, når de har mindre end fem år til folkepensionen. Der stilles samme krav til tabt arbejdsevne som for ansøgere til førtidspension.

  • Ifølge velfærdsreformen fra 2006, indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale, skal pensionsalderen hæves fra 67 til 68 år i 2030. Og pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i.

Du kan læse mere om tilbagetrækningsreformen her

Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I december 2020 skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.