14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagforeninger tordner mod Norwegian

Flyselskab har mange løstansatte

Fagforeninger tordner mod Norwegian

Næsten halvdelen af piloterne, der flyver for Norwegian er løstansatte. Den norske pilotforening skyder med skarpt mod flyselskabet, der beskyldes for sammen med Ryanair at være blandt de værste i branchen.

Næsten halvdelen af piloterne i Norwegians fly er hentet gennem bemandingsbureauer.
FOTO: Norwegian
1 af 1

Flyselskabet Norwegian er kommet i modvind. 

Fagbevægelsen er meget utilfreds med, at det norske lavprisselskab bruger mange løst ansatte piloter og stewardesser.

For piloterne betyder den løse ansættelse blandt andet, at der ingen løn er under sygdom og ingen pensionsordning.
Yngve Carlsen, Norsk Cockpitforbund

I stedet for selv at ansætte piloter og stewardesser direkte hyrer Norwegian folk ind via såkaldte bemandingsbureauer, som lever af at skaffe personale til flybranchen. Personalet fra bureauerne arbejder for en ringere løn og har dårligere vilkår end de direkte ansatte i Norwegian.

– For piloterne betyder den løse ansættelse blandt andet, at der ingen løn er under sygdom og ingen pensionsordning, siger pilot Yngve Carlsen, som er formand for pilotfagforeningen Norsk Cockpitforbund, til Avisen.dk.

Han fortsætter:

– Efter Ryanair er Norwegian blandt de værste, når det gælder forholdene for piloter. Norwegian bruger nemlig i stor udstrækning den samme måde at skaffe piloter på som Ryanair.

Et skråplan

Sidste år var Flyvebranchens Personale Union midtpunkt i den langvarige kamp for at få det irske lavprisselskab Ryanair til at tegne dansk overenskomst.

Formand Thilde Waast tilslutter sig den norske pilotforenings bekymring over Norwegians store forbrug af løstansatte.

– Det er et skråplan, når Norwegian, Ryanair og andre flyselskaber laver konstruktioner, så de slipper for de forpligtelser, der normalt hører med, når man er arbejdsgiver. Det dur ikke for arbejdstagerne, at selskaberne kan konstruere sig ud af at betale for eksempelvis pension eller løn under sygdom, siger Thilde Waast til Avisen.dk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2016 - 13:27   31. mar. 2016 - 10:10

Løstansatte

noc@arbejderen.dk