I januar 2019 gjorde Socialdemokratiet bryggeriarbejderen Arne landskendt, da partiet lovede at sikre ham og andre nedslidte lønmodtagere en ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden den officielle pensionsalder.

Når politikerne bliver ved med at forlænge arbejdslivet, så batter det ikke, at nedslidte får ret til at gå et, to eller tre år tidligere på pension end den officielle pensionsalder.
Hans A. Sørensen, 3F Horsens

Tirsdag den 18. august – godt halvandet år senere – løftede statsminister Mette Frederiksen (S) så sløret for planens konkrete indhold. Det skete på et pressemøde på Danish Crowns slagteri i Horsens.

Men udspillet 'Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle' løser ikke det grundlæggende problem, mener Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens.

– Problemet er jo, at et flertal i Folketinget allerede nu har sagt, at de er klar til senere i år at hæve pensionsalderen til 69 år. På den måde bliver arbejdslivet længere, og så batter det ikke, at nedslidte får ret til at gå et, to eller tre år tidligere på pension end den officielle pensionsalder, siger den jyske 3F-formand til Arbejderen.

44 års arbejde udløser tre års tidlig pension

I udspillet, der nu skal til forhandling i Folketinget, lægger Socialdemokratiet op til, at en 61-årig med en pensionsalder på 67 år efter 42 år på arbejdsmarkedet kan gå på pension som 66-årig. Har man arbejdet i 43 år kan man få pension som 65-årig, og har man knoklet i hele 44 år, så hedder den tidlige pensionsalder 64 år.

– Vi fortsætter kampen for at stoppe pensionsalderen ved de 68 år, som er vedtaget. Og så skal vi have stoppet den syge automatik i velfærdsforliget, der betyder, at vi skal arbejde længere, fordi vi bliver ældre, siger Hans A. Sørensen.

3F Horsens

– Det er jo ikke mange år før den officielle pensionsalder, at de nedslidte får lov til at gå på tidlig pension, konstaterer Hans A. Sørensen tørt.

Han er med i det faglige initiativ #68 er mere end nok, der sammen men Stop68 kampagnen siden foråret har arbejdet for at skabe debat om pensionsalderen. Formålet er at  lægge pres på politikerne, så de ikke hæver den til mere end de 68 år, som de allerede har vedtaget med virkning fra 2030. De to faglige initiativer har på nuværende 83 små og store faglige organisationer, der repræsenterer 360.000 medlemmer fra vidt forskellige brancher. 

>>LÆS OGSÅ: Pres fra arbejderklassen fik pensionsalderen højt op på den politiske dagsorden

Pensionsalderen stiger til 69 år

Senere i år har et flertal i Folketinget annonceret, at de er klar til at hæve pensionsalderen yderligere til 69 år fra 2035. Det sker som konsekvens af velfærdsforliget fra 2006. Her blev den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale enige om at hæve pensionsalderen gradvist i takt med at levealderen stiger.

– Vi fortsætter kampen for at stoppe pensionsalderen ved de 68 år, som er vedtaget. Og så skal vi have stoppet den syge automatik i velfærdsforliget, der betyder, at vi skal arbejde længere, fordi vi bliver ældre. Pensionsalderen er for rigtig mange faggrupper i forvejen alt for høj, siger Hans A. Sørensen.

S render ikke fra velfærdsforliget

Statsminister Mette Frederiksen har ikke tænkt sig at rende fra velfærdsforliget. Det slog hunfast, da hun flankeret af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, finansminister Nicolai Wammen og skatteminister Morten Bødskov ridsede den politiske baggrund for udspillet op.

– Det er et sundt princip, at når vi bliver ældre, skal vi også arbejde længere. Velfærdsaftalen er en vigtig del af grundlaget for dansk økonomi, sagde Mette Frederiksen.

Når partiet nu klar med et udspil, der skal komme de nedslidte til gavn, er en del af forklaringen, at efterlønsordningen er forringet. 

– Det ønsker regeringen at rette op på, sagde Mette Frederiksen og henvendte sig så direkte til dem, der har ventet på udspillet:

– Vi vil indføre en ordning til jer, der har været længst på arbejdsmarkedet, har betalt til velfærdssamfundet gennem et langt arbejdsliv og som oftest har knoklet i de allerhårdeste jobs. I skal have lov at stoppe med at arbejde, før I er helt slidt ned.

Senere kom også Nicolai Wammen ind på velfærdsforliget:

– Det her handler om retfærdighed og ansvarlighed. Det er retfærdigt, at nogle af dem som har knoklet længst og hårdest, kan trække sig tilbage, før de bliver slidt ned til sokkeholderne. Og det er økonomisk ansvarligt, at vi ved at sikre de mennesker en værdig alderdom samtidig styrker danskernes opbakning til Velfærdsforliget, som er en helt central del af det økonomiske fundament for vores fremadrettede velfærd. 

Det ligger i tidlig pension

Regeringen afsætter tre milliarder kroner årligt. Det giver som tidligere nævnt plads til at  nedslidte lønmodtagere kan gå på pension et, to eller tre år tidligere. Det kan de gøre på en ydelse, som regeringen foreslår skal være 13.550 kroner om måneden før skat. Ydelsen bliver modregnet, hvis man har en pensionsformue på mere end to millioner kroner. Til gengæld må man arbejde og tjene op til 24.000 om året før skat uden modregning. 

Den nye ordning bliver ikke målrettet enkelte brancher eller faggrupper, men regeringens beregninger viser, at det i 9 ud af 10 tilfælde vil være ufaglærte eller faglærte, som kvalificerer sig til ordningen. Og regeringen forventer, at 38.000 personer opnår ret til tidlig pension i 2022, men skønner samtidig, at 22.000 personer vil gøre brug af ordningen.

I Socialdemokratiets oprindelige plan fra foråret 2019 lagde partiet vægt på at både fysisk og psykisk nedslide skulle have ret til tidlig pension. Sådan bliver de ikke, indrømmer Mette Frederiksen. De psykisk nedslidte kan i stedet gøre brug af den seniorpensionsordning, som den tidligere VLAK-regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen lavede sidste år.

– Vi ved godt, at nedslidning både kan være fysisk og psykisk. Vi har hele tiden talt om en model med to søjler. En objektiv ret og en visitation. Seniorpension er det ene ben, visitationen. Dem, der måtte være psykisk nedslidte skal opfanges af seniorpension, sagde Mette Frederiksen.

Kampen mod højere pensionsalder fortsætter

Forud for regeringens officielle pressemøde holdt repræsentanter fra pensionskampagnerne "supplerende" pressemøde foran hovedindgangen til Danish Crown.

Protesterne mod højere pensionsalder tager til i næste uge. Den 3. september er der konference i Odense og den 11. september protester i foreløbig ni større byer.

3F Horsens

Her gav de pressen mulighed for at møde nogle af de faggrupper, for hvem det har store og uoverskuelige konsekvenser at skulle arbejde i flere og flere år.

– Det glade budskab er, at de mange aktioner, som er gennemført over hele landet har været med til at flytte den politiske debat i retning af, at det ikke er i orden, at pensionsalderen bliver ved med at stige, siger Hans A. Sørensen.  

De faglige initiativer har da også tænkt sig at fortsætte kampen for at stoppe den stigende pensionsalder. Blandt de aktiviteter, som 'Stop68 kampagnen' og '#68 er mere end nok' har på bedding nævner Hans A. Sørensen stormøde den 3. september og demonstration den 11. september.