Håndværkere og andre arbejdere med røde faner og faglige bannere fyldte godt op på torvet på Det Humanistiske Fakultet torsdag eftermiddag.

Det er, når vi støtter hinanden, at vi har mulighed for at rykke noget.
Christian Nielsen, murersvend 

En større gruppe fagligt aktive var mødt frem for at erklære deres støtte til de studerende på Humaniora, der i over en måned har blokeret ledelsens kontorer. Blokaden vender sig imod ledelsens nye målplan, der blandt andet lægger op til sammenlægninger af fag og stordriftskurser, hvor flere hundrede studerende undervises sammen ved kæmpestore forelæsninger.

>> LÆS OGSÅ: Studerende blokerer ledelseskontorer på Københavns Universitet

– Med aktionen ville vi vise, at vi står skulder ved skulder med de studerende. Den kamp, de står midt i, ligner til forveksling det, vi går igennem. Vi er oppe imod de samme kræfter, der skævvrider ressourcerne, så vi får en stadig mere skæv fordeling i samfundet, siger murersvend Christian Nielsen, der var med til aktionen.

– Vi oplever forringede arbejdsvilkår og løndumping. De studerende oplever forringelser af uddannelserne, som betyder, at de i højere grad bliver generalister, som vil blive sat til at lave det samme arbejde til en ringere løn. De studerende har en ledelse, der ikke vil anerkende dem som forhandlere, som truer med eksklusion og bortvisning, og som, når de endelig sidder ved forhandlingsbordet, ikke vil sætte aftaler ned på papir. Det er meget det samme, vi oplever, tilføjer han.

Med på aktionen var fagligt aktive fra Jernbanearbejdernes Landsklub, BJMF Ungdom, Murer- og Murerarbejdsmændenes faglige klub i København, Betonklubben i København og Malernes Fællesklub i København.

Tværfagligt fællesskab

Alle klubberne er med i det tværfaglige fællesskab Arbejdere i Bevægelse, der udsprang fra protesterne mod den overenskomstaftale, der blev lavet på det private område i 2017. En række andre faggrupper er også med i initiativet. 

– Vi vil brede solidariteten ud, hvor det er nødvendigt. Vi arbejder ud fra devisen, at solidaritet ikke kender nogen grænser, hverken i forhold til fag- eller landegrænser. I sidste ende er vi allesammen lønmodtagere, siger Christian Nielsen.

– Der er røre i samfundet, frustrationen er kæmpestor, og det samme er politikerleden. Det er vigtigt, at vi får kanaliseret frustrationen i den rigtige retning. Vi skal rette protesterne opad og tage opgøret med dem i toppen i stedet for at slås indbyrdes, tilføjer han.

"Vi bakker 100 procent op hele vejen i kampen mod social dumping, undergravning af opnåede og tilkæmpede rettigheder, vilkår og kvalitet i de næste generationers uddannelser, hvad enten det er blandt bygningsarbejdere, togfolk, akademikere, eller hvor i samfundet det måtte være, vi støder på pres fra oven i form af skæv omfordeling af ressourcer og inkompetent ledelse", hedder det i den støtteudtalelse, som de fagligt aktive overrakte til de studerende under aktionen.

"Et angreb på en af os er et angreb på os alle. Et angreb på vor allesammens velfærdssamfund. Et angreb på vores studerende er også et angreb på os", slår udtalelsen fast.

Støtten går begge veje

Arbejdere i Bevægelse har også været aktive i støtten til for eksempel DSB-arbejdernes kamp, konflikten omkring bagagearbejderne i Københavns Lufthavn og ved de offentligt ansattes overenskomstkamp i 2018.

Det tværfaglige netværk er også med, når der er faglig markering den 9. december ved opstarten på overenskomstforhandlingerne indenfor byggeriet.

>> LÆS OGSÅ: 3F'ere klapper formand ind til OK20-møde med byggeriets arbejdsgiver

– Her kommer de offentlig ansatte også. Og de studerende fra Humaniora bakker os også op den dag. De studerende var i øvrigt også aktive under OK18 og har også støttet DSB-arbejdernes kamp. Det er nogle seje folk. Det er, når vi støtter hinanden, at vi har mulighed for at rykke noget, konstaterer Christian Nielsen.

Det er Anna Nørgaard Sørensen fra HUMrådet på Københavns Universitet helt enig i.

– Vi står meget stærkere, når vi står sammen. Der er mange, der tegner et billede af, at arbejdere og akademikere ikke kan enes. Men aktionen torsdag viser, at det ikke er rigtigt. Vi kæmper den samme kamp for bedre rettigheder. Blokadevagterne var meget glade for at opleve, at der også er støtte til os udenfor akademikercirklen. Det betød rigtig meget for gejsten på blokaden, siger hun.

Fastlåst situation

Tidligere på ugen tegnede der sig en løsning i forhold til de studerendes kamp mod yderligere forringelser af uddannelserne. Ledelsen havde sagt god for at lave en ny høring om den målplan for 2020-2023, der er stridens kerne. Og ledelsen var også indstillet på, at den nye høring skulle tage udgangspunkt i den alternative målplan, som studerende og undervisere har lavet sammen. Her er forslag om fagsammenlægninger og obligatoriske kæmpekurser taget ud.

>> LÆS OGSÅ: Studerende får ny høring om omstridt målplan

– Men ledelsen siger nu, at den nye høring, der skal tage udgangspunkt i vores plan, først skal omfatte perioden 2021-2024. Det betyder, at de får et helt år i 2020 til at sammenlægge fag og oprette stordriftskurser, siger Anna Nørgaard Sørensen.

Så lige nu er der ikke udsigt til en afslutning på den langvarige blokade.