17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagligt aktive valfarter til festival i Helsingør

Faglig Festival

Fagligt aktive valfarter til festival i Helsingør

En ugelang festival målrettet fagligt og politisk aktive byder på knapt 100 events så som foredrag, koncerter, netværksmøder og debatter. Arbejderen bringer her er guide til de mest spændende tilbud for den travle aktivist.

Konventum inviterer til Faglig Festival med et overflødighedshorn af debatter, foredrag og kultur.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Flere tusinde fagligt og politisk aktive forventes at møde hinanden, når Konventum i Helsingør (der tidligere hed LO-skolen) fejrer 50-året som uddannelses- og aktivitetscenter for arbejderbevægelsen.

Den ambitiøse festival byder på næsten 100 events om fagbevægelsen, arbejdsmarkedet og nye måder at organisere sig på.

50-året fejres med en Faglig Festival, der spreder sig over seks dage med et tæt pakket program "med lidt for enhver smag - og ganske gratis", som det fremgår af programmet.

Du kan se programmet for alle festival-dagene her

Den ambitiøse festival, der byder på næsten 100 events omhandler fremtidens fagbevægelse, et arbejdsmarked i rivende udvikling og de nye erfaringer, hvorpå lønmodtagere kan organisere sig.

Festivalen er et samarbejde imellem Konventum og en lang række organisationer med rod i arbejderbevægelsen som f.eks. 3F, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, Arbejdermuseet, Kooperationen og Rejsescenen. Arrangørerne forventer over 5.000 deltagere i løbet af ugen.

Som højdepunkt afholder festivalen gratis koncert med Anisette og Savage Rose på valgaftenen den 5.juni. Efterfølgende er det muligt at følge valget på storskærm i selskab med flere tusinde andre fagligt aktive.

Her er en guide til nogle af de spændende kulturelle og politiske tilbud for den travle aktivist.

Mandag den 3. juni:

DEBAT om boligpolitik /v. BAT-Kartellet.
Ejerboligen er danskernes foretrukne boligform. Over halvdelen af befolkningen bor i ejerbolig i 2015, hvilket omtrent er den samme andel som for 30 år siden. Den anden halvdel bor enten til leje, i en andelsbolig eller i almen bolig. Derfor er en bæredygtig boligpolitik med plads til alle, et helt centralt emne, særlig op til et folketingsvalg.

Curt Liliegreen (projektdirektør, Boligøkonomisk Videncenter)
Bent Madsen (Adm. direktør, Danmarks almene boliger)
Gunde Odgaard (Sekretariatschef i BAT-Kartellet)

Hvor: Damgaardsalen

Hvornår: Kl. 16.00

STREET ART v/ Miki Pau Otkjær (kunstneren bag portrættet af Kim Larsen på Christiania/Prinsessegade) laver et kunstværk til tiden på baggrund af egne oplevelser under Faglig Festival 2019.  

Hvor: Atriumgården

Hvornår: Kl. 16.00. 50-års jubilæumsværket bliver til løbende under Faglig Festival mandag-torsdag. Fernisering den 6. juni.

Bonustip: Med afsæt i graffitimiljøet har kunstneren MPO de seneste år vundet anerkendelse for sine realistiske værker, som han skaber med spraymaling – og i stort format. I 2017 vandt han Hegnspælsprisen for værket 'Hænder'.

DEBAT: Fremtidens fællesskaber og demokratisk ejerskab.
Kooperationen er vært for en debat om:
- Hvordan skal vi understøtte demokratisk ejerskab?
- Hvordan udvikler vi vores demokratiske fællesskaber?
- Er demokratiske fællesskaber konkurrencedygtige?
- Er der behov for en samlende strategi for fremtidens demokratiske fællesskaber?

Med Susanne Westhausen, adm. direktør Kooperationen, Gunnar Hansen, Bestyrelsesformand GF Forsikring og Pelle Dragsted, MF (EL). Moderator: Camilla Schwalbe, Sivil

Hvor: Jorns Auditorium

Hvornår: 17:00-17:40

Bonustip: Et flertal udenom regeringen har vedtaget at samfundskritik infrastruktur ikke må sælges til kapitalfonde som f.eks. Goldman Sachs, men kun til offentligt eller forbruger-ejet majoritets-selskaber. Holder det i virkeligheden eller er det mere ønsketænkning?

KONCERT med Karina Villumsen synger egne kærligheds- og protestsange.
Karina Villumsen blev kendt under de offentlige overenskomst-forhandlinger ved utallige markeringer foran arbejdsretten med sine bidende og satiriske sange.

Hvor: Atriumgården

Hvornår: 19:30

Bonustip: Ved sin indvielse for 50 år siden skrev forfatteren Halfdan Rasmussen sangen ”Kæden” til LO-Skolen i Helsingør. Ved jubilæet er faklen er givet videre til den unge kvindelige sangerinde og hun vil på aftenen præsentere den nye sang.

Tirsdag den 4. juni:

TALK om ulighed - Mød journalist og forfatter Lars Olsen og forbundssekretær i 3F Henning Josefsen Overgaard til en samtale om ulighed.
​Uligheden bliver større og større i disse år. Det gælder ikke kun den økonomiske, men også den sociale ulighed. Det giver sig fx udslag i, at forskellige befolkningsgrupper fravælger diversiteten i folkeskolen, og i stedet søger mod fri- og privatskoler for at være sammen med personer og familier, de kan spejle sig i.
Konsekvensen er, at den sammenhængskraft, som har været fundamentet for det danske velfærdssamfund, forsvinder. Hvilke politiske håndtag er der brug for at dreje på? Og hvilken rolle skal fagbevægelsen spille i den sammenhæng?

Hvor: Damgaardsalen

Hvornår: Kl. 17.00 - 18.00

Onsdag den 5. juni:

KONCERT med Savage Rose.
Alle kender Anisette og Savage Rose. Og hvem siger det bedre end Dagbladet Information: "Når regnskabets time engang skal gøres op med hensyn til dansk rockmusik, som den efterhånden har udfoldet sig i over 50 år, vil man uværgerligt finde Savage Rose et sted helt oppe i toppen af pyramiden."

Hvor: Store scene, Festivalpladsen 

Hvornår: kl. 19.00

Bonustip: Da der samme aften er Folketingsvalg, vil der efterfølgende være storskærm, så man kan følge valget resten af aftenen.

MUSIK v. DJ Katrine Ring.
Katrine Ring spiller for ungdomshus og kongehus. Hun elsker musik og spiller overalt både i Danmark og internationalt. Undervejs har hun modtaget æresprisen Kim Schumacher DeeJay Pris.

Hvor: Atriumgården

Hvornår: 20:30

Bonustip: Kraks Blå Bog optog hende som den foreløbig eneste DJ, på trods af at hun kom to år for sent til sit eget 25 års jubilæum som DJ.

Torsdag den 6. juni:

TEATERFORESTILLING af Rejsescenen. - Vil du? – Vil du? – Vil du - vil du - vil du?
En forestilling om seksuel chikane på arbejdspladsen.
Vi har, med udgangspunkt i tilgængeligt materiale, sat os grundigt ind i, hvad konsekvenserne af seksuel chikane kan være for ofret, men også set på, hvilke udfordringer kollegerne, ledelsen, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljøorganisationen står overfor, når en arbejdspladskultur opleves seksuelt chikanerende, eller hvis en enkelt medarbejder eller en leder er grænseoverskridende i forhold til en kollega.

Hvor: Jorns Auditorium

Hvornår: Kl. 16.00 - 17.00

FOREDRAG: Arbejder og kunstner v/ samlingsinspektør på Arbejdermuseet Thomas Meldgaard om mureren og kunstneren Peter Peitersen.

Hvor: Atriumgården

Hvornår: 17:30-18:15

Bonustip: Faste læsere af Arbejderen vil sikkert kende mureren, kommunisten og kunstneren Peter Peitersen for hvem kunst og arbejde hang uløseligt sammen.

https://arbejderen.dk/kultur/arbejde-og-kunst-h%C3%A6nger-sammen

PEPTALK OG KONCERT med Arne Würgler.
Det begynder med hinanden med masser af musik og publikums aktive medvirken.
Arne Würgler er bl.a. kendt for venstrefløjens store hit Røde Wilfred og var formand for De danske sangskrivere gennem en menneskealder.

Hvor: Atriumsalen

Hvornår: 19:30-20:15

Bonustip: Würgler er nok den musiker, der har spillet allerflest gange foran Christiansborg

Fredag den 7. juni

KONCERT med Annika Aakjær m. band.
Annika Aakjær har altid haft en særegen evne til at bevæge publikum med sin stemme og sine tekster, og ikke mindst at få folk til at grine af hendes vittige betragtninger fra eget liv. Annika turnerer både med bandet, solo og i et duo-format til efteråret 2019. Samtidig arbejder Annika på et nyt album.

Hvor: Store scene, Festival pladsen.

Hvornår: 17:00

Bonustip: ”Det er politisk at være kvindelig sangskriver”

https://arbejderen.dk/kultur/politisk-musik-flytter-sig

KONCERT med Love Shop.
Efter at have fejret 25 års-jubilæum med både et opsamlingsalbum og en bog i 2015, manifesterede Love Shop sin betragtelige betydning for dansk musik med det 11. studiealbum "Risiko" i 2017. Et album, der i den grad fik anmelderne til at kaste om sig med mange stjerner. Jens Unmack & co. har nu igen været i studiet, og denne gang er hele bandet blevet inddraget. Albummet hedder "Brænder Boksen Med Smukke Ting" og det udkom i marts 2019.

Hvor: Store scene, Festivalpladsen

Hvornår: 21:00

Bonustip: Love Shops nyeste album er nok det mest politiske til dato. Med sange som "Underdanmark" og krads kritik af arbejderbevægelsens oprindelige visioner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jun. 2019 - 10:42   01. jun. 2019 - 11:13

Faglig festival

Af M. Nonboe og noc@arbejderen.dk
Faglig Festival Konventum

Faglig Festival den 2.-7. juni

Festivalen er åben for alle og det er gratis at deltage.

I løbet af seks dage byder programmet på næsten 100 events: oplæg, foredrag, debatter, fællessang og folkekøkken, koncerter, arbejdende værksteder, udstillinger, bålpladssladder, speakers corner og juiceværksted.

Læs hele progarmmet her

Hvis du ønsker at overnatte kan du bestille værelse igennem Konventum til konference-center priser. Alternativt stilles der telt-pladser med bad til rådighed for en billigere penge. Du kan se mere her