Når fagbevægelsen kræver af medlemmerne, at de skal sætte hælene i overfor sexisme, seksuelle krænkelser og overgreb på arbejdspladserne, så er det nødvendigt, at fagbevægelsen fejer for egen dør og gør op med den sexistiske kultur, som også er velkendt på fagforeningskontorer og i forbundshusene.

Vi kommer kun videre fra de individuelle fortællinger, hvis vi forstår og anerkender, at det er et fælles problem, der kræver fælles løsninger. 
Jeanette Sjøberg, lærer

Det mener fagligt aktive kvinder, som Arbejderen har bedt om en reaktion fra på det seneste initiativ i den danske MeToo-bølge – det protestbrev, som Politiken offentliggjorde onsdag den 27. oktober.

Brevet er underskrevet af 284 tillidsfolk, ansatte og frivillige, der "repræsenterer alle dele af og niveauer i fagbevægelsen". Underskriverne peger på, at den sexistiske kultur er dybt forankret i stort set alle forbund og faglige organisationer i alle led, og at det er en fælles opgave at bekæmpe den:

"Det er for os at se en bunden solidarisk opgave at bekæmpe en sexistisk kultur i fagbevægelsen. Vi skal løfte denne opgave i fællesskab for alle os, der til daglig kæmper den faglige kamp og for dem, der kommer efter os for at bære den faglige ild videre. Vi skal gøre det for alle vores medlemmer nu og i fremtiden."

Protestbrevet er suppleret med 21 konkrete fortællinger om sexistiske kommentarer, krænkelser til regulære voldtægtsforsøg.

>>LÆS OGSÅ: Tillidsfolk, aktive og ansatte i fagbevægelsen kræver opgør med sexistisk kultur

Sofie Linde genstartede dansk MeToo-bølge

MeToo-bevægelsen i Danmark fik et gevaldigt boost, da Sofie Linde benyttede sin rolle som TV-vært ved Zulu Comedy Galla til at sætte fokus på problemerne med manglende ligeløn og seksuelle krænkelser fra magtfulde mænd i mediebranchen.

Efterfølgende er store grupper af kvinder fra blandt andet mediebranchen, lægeverdenen, de politiske partier samt musik- og filmbranchen stået frem og fortalt om problemer med sexisme. 

– Det vil helt sikkert ikke være muligt at vende tilbage til det, der var før, mener Jeanette Sjøberg.

En af dem, der siden har debatteret sexisme, sexchikane, seksuelle krænkelser eller egentlige overgreb rigtig meget, er Jeanette Sjøberg. Hun er lærer og en af Arbejderens faglige bloggere.

– Vi har diskuteret det her, fordi nogle har haft modet til at stille sig frem og sætte ord på, hvad de har været udsat for. Jeg er ikke i tvivl om, at det har været forbundet med et enormt pres for den enkelte at stå frem og fortælle om de sexistiske krænkelser, de har været udsat for, siger Jeanette Sjøberg til Arbejderen og tilføjer:

– Det vil helt sikkert ikke være muligt at vende tilbage til det, der var før. Samtidig ser jeg nogle udfordringer. Hvordan kommer vi videre fra de individuelle fortællinger til at forstå, at det her er et fælles problem, der kræver fælles løsninger. Dertil kommer vi kun, hvis vi anerkender, at det er et fælles problem, som det er alt for kompleks og alvorligt at overlade til den enkelte at løse. 

Sexisme er alle steder

Tømrer Helga Mathiassen er helt enig i, at det er tiltrængt at skabe synlighed om en sexistisk kultur i fagbevægelsen og som konsekvens heraf at få ryddet op. Hendes reaktion på ovennævnte protestbrev – underskrevet af knap 300 kvinder og mænd fra blandt andet HK, FOA, Journalistforbundet, Dansk Metal, 3F, Dansk Sygeplejeråd og Magisterforeningen – lyder:

– Det er fedt, at de har lavet det her brev, og jeg bakker totalt op. Jeg er helt enig i, at det finder sted. Sexisme er alle steder, og jeg kender flere kvinder, der har været udsat for sexchikane og krænkelser. Det skal der selvfølgelig råbes op om.

Personligt har Helga Mathiassen kun sjældent oplevet sexisme på arbejdet, på trods af at hun som faglært tømrer i årevis har været en del af et mandsdomineret fag. Hun har været fagligt aktiv i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i otte år og er i dag næstformand i Tømrer-Snedkernes Brancheklub. Både fagforening og klub er 'mandetung', men heller ikke i det faglige arbejde oplever Helga Mathiassen de store problemer.

– Om jeg har været heldig, det ved jeg ikke. Jeg bliver tit spurgt, om ikke det er hårdt at være kvinde i et mandefag, men det synes jeg ikke, det er. Jeg oplever stort set kun søde og hensynsfulde kolleger. Igen, jeg benægter ikke, at der foregår alt muligt, og når nogen bliver nedgjort på grund af deres køn og bliver udsat for sexisme, så er der et problem.

I opgøret med sexisme skal fagbevægelsen efter Helga Mathiasssens mening stå helt i front, og det er nødvendigt at se på hele bevægelsen fra top til bund, det vil sige forbundshusene, de lokale fagforeninger og arbejdspladserne.

– Hvor der er magt og indflydelse, findes der også sexisme, og derfor skal fagbevægelsen virkelig kigge indad. Vi skal være en bevægelse, hvor ingen skal have sværere ved at få indflydelse eller føle sig mindre hjemme på grund af deres køn. Derfor er det noget, vi skal arbejde aktivt med i bestyrelser, på møder, blandt aktivister, i ansættelsesprocesser og i den måde, vi er sammen på.

Opgør gælder også lokale fagforeninger

Christina Windau Hay Lund er helt enig i, at arbejdet med at ændre en uacceptabel og sexistisk kultur også omfatter lokale fagforeninger. Hun er 1. kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Nordjylland, og på hendes arbejdsplads er hovedparten af de lidt under 20 ansatte og valgte kvinder. Ingen har tilkendegivet, at de har oplevet noget, der kan opfattes som sexistisk hverken i ord eller handlinger. Alligevel tager personalet i den nordjyske fagforening problemet alvorligt.

DSR Kreds Nordjylland

– Vi har selvfølgelig drøftet det her og er nået frem til, at det ikke kun handler om sexistisk adfærd, men om hvordan vi grundlæggende opfører os overfor hinanden, om at respektere hinanden, siger Christina Windau Hay Lund til Arbejderen.

Hun fortsætter:

– Det er vigtigt at forstå og respektere, at vi har forskellige grænser. Derfor er det også vigtigt, at der er åbenhed og tillid til, at man kan henvende sig og blive taget alvorligt, hvis man oplever en ubehagelig adfærd.

Den nordjyske sygeplejerskekreds peger på, at usunde kulturer, hvor personer bliver udsat for grænseoverskridende adfærd, skal ændres. I den forbindelse er det også vigtigt at gøre klart for alle, at den slags adfærd ikke tolereres og kan få konsekvenser.

– Man skal kunne gå trygt på arbejde. Man skal vise respekt over for hinanden, og der skal være konsekvenser, hvis nogen overtræder de regler eller aftaler, man har, konkluderer Christina Windau Hay Lund.

Oprydning i forbundshuset

At det kan få konsekvenser at krænke andre, kan Mona Striib, der står i spidsen for 175.000 medlemmer af fagforbundet FOA, tale med om.

– Her hos os har vi nultolerance, siger forbundsformanden uden tøven til Arbejderen. 

Mona Striib har haft den daglige gang i forbundshuset i 16 år, og som hun husker det, har der i den tid været fire "alvorlige sager", der ligger nogle år tilbage:

– To af sagerne resulterede i, at de røg ud af vagten, blandt dem en leder, der fik klar besked om, at dig ønsker vi ikke at have i huset. Så man kan sige, at vi er et spejl af samfundet, men vi har valgt at reagere prompte på det.

85 procent af de erhvervsaktive medlemmer af FOA er kvinder, der hovedsageligt arbejder i social- og sundhedssektoren, den pædagogiske sektor og inden for kost og ernæring.

Mona Striib.

Aage Christensen

I forbundshuset ser den kønsmæssige sammensætning noget anderledes ud. I den politiske ledelse og a-kassen er den kønsmæssige fordeling nogenlunde fifty-fifty, mens der er overvægt af kvinder i de øvrige funktioner i forbundshuset.

– Vi ved godt, at der er foregået meget tidligere, og at vi ikke kender alle hjørner. For at komme den her uacceptable kultur til livs så skal vi sende et tydeligt signal om, at seksuelle krænkelser ikke er i orden, og at ingen skal føle sig krænket, uanset om man er kvinde eller mand, siger Mona Striib.

FH vil gå forrest

Sammen med 52 andre formænd for medlemsorganisationer i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) skrev hun i sidste uge under på et brev.

"Vi vil i fagbevægelsens top gå forrest for at bidrage til den kulturændring, der skal til. Og vi skal også se indad. For de samme sexistiske kulturer og strukturer kan også findes hos os selv – i de fagpolitiske magtrum og på arbejdspladserne i fagforeningerne", står der blandt andet i det fælles brev, hvor toppen af fagbevægelsen lover et endeligt opgør med seksuel chikane i samfundet.

Arbejderen har spurgt FH, hvad der skal til for at ændre på en krænkende kultur i fagbevægelsen? Til det svarer næstformand Majbrit Berlau:

– Først og sidst skal vi turde snakke om problemerne. Ledere og medarbejdere. Også i fagbevægelsen.

Hun er fast besluttet på, at krænkelseskulturen skal stoppe her og nu, og peger på nødvendigheden af en kulturændring.

– Vi har haft en række stærke kvinder og mænd, der har stillet sig frem og gjort det klokkeklart, at fagbevægelsen også har et problem. Tak til dem, lyder det fra Majbrit Berlau.

Jesper Ludvigsen

– Kulturændringer kræver, at nogen går forrest. Vi har haft en række stærke kvinder og mænd, der har stillet sig frem og gjort det klokkeklart, at fagbevægelsen også har et problem. Tak til dem. Det var stærkt og vigtigt og kræver en handling, siger Majbrit Berlau.

FH stiller krav til arbejdsgiverne

FH har en række konkrete forslag, som kan komme også ansatte i fagbevægelsen til gavn.

– Arbejdsgivernes incitament til at forebygge seksuel chikane skal styrkes markant. Derfor mener FH blandt andet, at arbejdsgiverne skal have et såkaldt 'indirekte objektivt ansvar' for seksuel chikane. Vi foreslår konkret, at ligebehandlingsloven ændres, så arbejdsgivere fremover skal hæfte for chikane, der udøves af kollegaer, kunder, klienter og andre, som den ansatte i kraft af arbejdet kommer i kontakt med, medmindre at arbejdsgiveren godtgør, at chikanen ikke kunne være undgået eller er sket på trods af passende forholdsregler, forklarer FH-næstformanden.

FH mener også, at godtgørelsesniveauerne skal hæves, at Arbejdstilsynet skal have tilført ressourcer til at udføre en særlig indsats mod seksuel chikane.

– Sidst, men ikke mindst mener FH, at alle arbejdsgivere skal gå i gang i dag med at formulere tydelig personalepolitik på området, så det står klart for enhver, at vi simpelthen bare ikke tolererer krænkende adfærd af nogen art på arbejdsmarkedet, siger Majbrit Berlau.

Vi vil slå hårdt ned

Tilbage på et lokalt fagforeningskontor, denne gang hos HK Kommunal Nordjylland, medgiver formand Katharina Hauge Antonsen, at sexisme og krænkende adfærd er et yderst relevant emne.

– Det er et emne, som vi er nødt til at snakke om og tage alvorligt. Her i huset er vi næsten 80 ansatte, og vi i ledelsen har meldt ud, at det er bare no go. Der har ingen sager været i de fire et halvt år, jeg har været valgt, men der vil blive slået hårdt ned, hvis der opstår sager, siger hun til Arbejderen.

HK Nordjylland har cirka 18.000 medlemmer og den kommunale sektor 5.200 medlemmer inklusiv chefer og ledere. På fagforeningskontoret er der en lille overvægt af kvinder. Den politiske ledelse består af fem valgte kvinder, mens administrativ ledelse består af to mænd og en kvinde. De øvrige funktioner som faglige konsulenter, vejledning, jobbørs, køkkenansatte og pedeller varetages af begge køn.

Fagforeningen bliver ikke rendt over ende af sager eller noget, der bare tenderer sager, men det får ikke Katharina Hauge Antonsen til at sige, at det så er ensbetydende med, at medlemmerne ikke oplever sexisme eller seksuelle krænkelser.

– Det gør de, og når det sker, så skal vi tage det alvorligt, understreger den nordjyske sektorformand.

Udbredt chikane i HK

Epinion har lavet en stor undersøgelse for HK Danmark. Undersøgelsen viser, at hvert fjerde HK-medlem er blevet udsat for seksuel chikane de seneste 12 måneder. 24,6 procent blandt de cirka 3.100 i undersøgelsen svarer, at de har været udsat for eksempelvis uønskede berøringer, upassende blikke, kys, smålumre vittigheder eller seksuelle kommentarer.

– Det er et emne, som vi er nødt til at snakke om og tage alvorligt. Her i huset er vi næsten 80 ansatte, og vi i ledelsen har meldt ud, at det er bare no go, lyder det fra Katharina Hauge Antonsen

Arbejderen.dk

– Undersøgelsen vil blive bredt ud i hele organisationen – også lokalt. Her skal vi gøre de ansatte klar til at håndtere den her slags sager. Foreløbig bliver vi ikke rendt over ende af medlemmer, der har været udsat for seksuelle tilnærmelser, sexchikane eller egentlige overgreb, men jeg er sikker på, at de kommer. Vi kommer til at kigge meget individuelt på dem og tage dem sag for sag.

Det er Katharina Hauge Antonsens opfattelse, at seksuelle krænkelser ofte finder sted mellem to ikke-ligeværdige parter. Det kan være en chef eller leder, der udnytter sin stilling.

– Og det er ikke alene kvinder, der bliver krænket. HK's medlemsundersøgelse viser, at der også er mænd, der føler sig krænket, fordi de har fået bemærkninger med seksuelle undertoner.

Fortsæt kampen og undgå at skabe modsætninger

Alle dem, Arbejderen har snakket med, opfordrer til at fortsætte den vigtige debat for at komme sexisme, seksuelle krænkelser og overgreb til livs. Og alle peger på, at der er brug for en gennemgribende kulturændring i fagbevægelsen, på arbejdspladser og i samfundet som helhed.

>>LÆS OGSÅ: Hurra for #MeToo

Jeanette Sjøberg efterlyser, at debatten kommer til at foregå på baggrund af konkret viden frem for fordomme.

– Til at starte med oplevede jeg, at det var kvinder mod mænd. Nu er det forskellige kvindegrupper, der skyder på hinanden, og der er også træk i retning af, at det er sådan en generationsting. Men det her må ikke blive en kamp mellem kønnene, mellem forskellige faggrupper eller mellem generationer. Det er det alt for vigtigt til.

 – Vi skal indhente og systematisere den viden, vi har i forvejen, og udbygge med ny viden. Hvor sker det henne? Hvor ofte sker det? I hvilke brancher foregår det? Er det noget, ledere gør, eller foregår det kolleger imellem – eller begge dele? Vi er nødt til at debattere og handle på et oplyst grundlag.

>>LÆS OGSÅ: De kvinder, der er mest udsat for sexchikane, bliver glemt i mediernes fokus på kendisser

Det kunne også være godt at få mere styr på begreberne, mener Jeanette Sjøberg, der har arbejdet i den lokale lærerkreds i Ballerup og også har haft nogle år i Danmarks Lærerforenings forbundshus.

– Der er brug for at definere begreberne. Nogle kalder det hele for sexisme, nogle snakker om krænkelser og seksuelle krænkelser, sexistisk kultur, overgreb med mere. Personligt synes jeg, at krænkelser kan være mange ting – og vi alle kan opleve os krænket på forskellig vis, det kan også gå på, om man er tyk eller tynd, om man er ryger eller ej og meget andet.

Forbund er i gang

Flere fagforbund har i kølvandet på den omfattende MeToo-bevægelse engageret sig aktivt i kampen mod sexisme på arbejdspladserne og som følge heraf sat konkrete initiativer i værk. Det gælder således 3F, der med omkring 270.000 medlemmer er Danmarks største fagforbund. 

3F har besluttet at oprette en uvildig klageinstans, hvor man som krænket kan gå neutralt og sikkert hen for at få sin sag belyst. Ligeledes har forbundet oprettet et træningsforløb og en uddannelse, der er i gang for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, så de bliver bedre til at spotte og handle på sexisme, oplyser næstformand Tina Christensen til Fagbladet 3F.

– Og i 3F’s interne politikker er der tilføjet et særligt afsnit, der handler om seksuelle krænkelser, hvor der blandt andet står, at man har en ret og pligt til at handle, hvis man ser noget. For vi vil rigtigt gerne sikre den krænkedes rettigheder, siger Tina Christensen.

I det seneste nummer af Fagbladet bringes nogle af de mere end 200 beretninger om sexchikane fra yngre kvinder, som bladet har modtaget.